I  løbet af juni har jeg læst de tre bøger på billedet. Tre meget forskellige bøger:

Mit sidste ønske af Caroline Säfstrand er 2. bog i serien fra Hven. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Stella får helt uventet et brev fra et advokatfirma. En anonym giver inviterer Stella og hendes søn, Leo på to ugers ophold i et sommerhus på Hven. De tager afsted og møder Bea, der bor i huset over for deres. Hun lever et ensomt liv, men har en god ven, Klas. Hans mor, Marit er død for nylig, og Bea hjælper ham med at rydde hendes hus.

Mit sidste ønske er en rigtig varm og charmerende fortælling om gamle hemmeligheder, nye begyndelser og stærke venskaber. Romanen er – som forfatterens andre bøger – fuld af stof til eftertanke, stemning og gode vibes. Sproget er flydende og ligefremt, persongalleriet charmerende og troværdigt og hele fortællingen ren feel good.

Den første dag af Esther Leuran.

En søndag i juli 2022 gik en psykisk syg mand ind i Fields på Amager og skød og dræbte tre mennesker. En af de dræbte var Esther Leurans 17-årige søn, der var på arbejde i en biograf.

Bogen giver indblik i moderens tanker og følelser nedskrevet i løbet af de første 536 dage efter sønnens tragiske og meningsløse død.

Det er en stærk fortælling om sorg og tab. Om stor kærlighed og omsorg. Det er en fortælling om fortvivlelse, afmagt og vrede. Men først og fremmest er det en fortælling om en mor, der oplever alle forældres værste mareridt og skal til at finde en ny måde at være til i verden og livet på.

Multebærmosen af Ulrika Lagerlöf. Bogen er den første i en planlagt trilogi og forfatterens første bog på dansk.

Multebærmosen fortælles i to tidsspor. Det historiske tidsspor tager sin begyndelse i 1937.

Syttenårige Siv drømmer om at læse til skolelærer. Desværre tvinger familiens stramme økonomi forældrene til at knuse hendes drøm. I stedet bliver hun sendt hjemmefra for at arbejde som kogekone for et hold skovhuggere.

Det nutidige tidsspor begynder i 2022.

Eva er ansat i en skovbrugsvirksomhed i Stockholm. Da en planlagt skovfældning i det nordlige Sverige bliver mødt med protester, bliver Eva sendt derop for at forsøge at gyde olie på vandene.

Jeg kan tit rigtig godt lide romaner, der er skrevet i to tidsspor. I Multebærmosen flettes det historiske og det nutidige spor efterhånden virkelig fint sammen og afslører gamle hemmeligheder. Jeg kunne især godt lide det historiske spor, men begge spor fangede mig.

I løbet af maj har jeg læst bøgerne på billedet. Som sædvanlig har jeg bevæget mig lidt rundt i forskellige genrer. Fire meget forskellige bøger – fire virkelig gode læseoplevelser:

Efter kort tids sygdom af Laura Ringo.

Nelly bor på Falster sammen med Troels, der er noget ældre end hende. I ti år har hun arbejdet som optikerassistent. Chefen er ikke noget at skrive hjem om, men Nelly kommer godt ud af det med de øvrige kolleger.

Nelly og Troels har det godt sammen. Det hele går stille og roligt, indtil Troels sender en prøve ind til screening for tarmkræft.

Jeg kan slet ikke få armene ned over denne her roman. Den har fokus på noget så alvorligt som tarmkræft, og alligevel er den både humoristisk og munter. Sjov og alvor er perfekt balanceret, og det der står mellem linjerne er med til at gøre læseoplevelsen helt i særklasse. Jeg anbefaler denne perle af en roman om kærlighed og kræft på det varmeste.

I hjertet af Ådala af Åsa Liabäck er den første bog i en svensk feelgood-serie, der foregår i en kolonihaveforening.

Anna er for nylig blevet single efter et langvarigt parforhold. Hun er lidt trist til mode, men da hun køber et lille kolonihavehus, stiger optimismen.

I løbet af sommeren sker der et og andet i Ådala. Venskaber knyttes, hjerter banker, misforståelser opstår – og opklares.

I hjertet af Ådala er en rigtig dejlig feelgood-roman fuld af varme, romantik, humor og sommerstemning. Sproget er let og uhøjtideligt, karaktererne troværdige og farverige, og hele fortællingen er hyggelig, positiv og underholdende. Man kan kun glæde sig til at høre mere om Ådala. Bogen er oplagt ferielæsning.

Lykken i Alsace af Louise Roholte.

Therese er anlægsgartner og har startet eget firma sammen med sin barndomsveninde, Pernille. Therese tager sig af det hårde fysiske arbejde, mens Pernille mest tager sig af kontorarbejdet. Desværre misbruger Pernille sin adgang til firmakontoen til at trække en masse penge ud til sig selv. Therese er overrasket, vred og ked af det. Hun må lukke firmaet og sætte sin lejlighed til salg for at dække gælden i banken.

Therese forbereder sig på at bede sine forældre om et lån. Hun vil gøre det, når familien samles i deres feriehus i Alsace. Men før hun får spurgt, rammes familien af en tragedie.

Lykken i Alsace er en charmerende og dejlig fortælling om svigt, kærlighed, familie, tab og nye begyndelser. Jeg kan vældig godt lide det ligefremme sprog, humoren, de troværdige personbeskrivelser og den afstemte blanding af sjov og alvor.

Når mørket ruller ind af Sandie Westh.

Da Sandie Westh mistede sin nyfødte datter, nægtede hun at gå alene med sin sorg, for det havde hun prøvet tidligere i sit liv. I stedet brød hun tavsheden og tabuet ved at dele sine stærke følelser. Hun var åben om små sejre såvel som store tilbageslag. Den respons hun fik i form af beskeder fra en masse mennesker, der genkendte sig selv i hende, gav hende kræfter til at blive den stemme, sorgramte havde ledt efter.

Det har været en meget stærk oplevelse at læse Når mørket ruller ind. Historien i sig selv er både tragisk og bevægende og river og flår i hjertet. Jeg blev dybt berørt af at læse den. En fortælling om alle forældres værste mareridt.

Men bogen handler ikke kun om tab og sorg – det er også en fortælling om stor kærlighed. Netop det gør Når mørket ruller ind til en meget smuk fortælling. Det er en af den slags bøger, man ikke glemmer igen.

I løbet af april har jeg læst og anmeldt de tre bøger på billedet. Jeg har faktisk læst en bog mere, men den har jeg ikke anmeldt endnu. Anmeldelsen er på vej.

Bøgerne er også denne gang vidt forskellige. Jeg kan godt lide at læse lidt af hvert.

Strejf af frihed af Gertrud Tinning er en selvstændig fortsættelse af En uretfærdig tid, og Dagmars svære valg, som jeg tidligere har anmeldt her på bloggen.

Det ligger i kortene, at Valborg med tiden skal overtage familiens slagterforretning. Men Valborg drømmer om en fremtid som kunstner. Da hun møder Theodor, bliver hun præsenteret for en anderledes verden fuld af moderne ideer. Men Theodor bærer på en hemmelighed.

Astrid er bekymret, fordi hendes søn ikke rigtig trives i skolen. Astrid drømmer om at starte en friskole og tager til en skole i England for at søge inspiration.

Jeg har set frem til at læse Strejf af frihed. Jeg var vældig begejstret for de to første bøger, og har også været rigtig godt underholdt af denne. Karaktererne er troværdige og det samme er beskrivelserne af de forskellige miljøer både i by og på land. En rigtig god og tankevækkende historisk roman.

Dyrenes land af Kenneth Degnbol & Dagmar Winther er 3. selvstændige bind i Djursland-serien.

En kunstner, Ellen Bork er flyttet ind i præstegården hos sognepræsten i Roslinge, mens hun maler en ny altertavle til kirken. Ellen har tidligere boet i et kollektiv i Roslinge. Nu da hun er blevet en kendt og anerkendt kunstner, fatter beboerne i kollektivet pludselig fornyet interesse for et af hendes tidlige værker, der muligvis stadig findes på loftet. Måske er det mange penge værd.

Kollektivet står desuden bag et rewilding-projekt på en del af deres grund. Der går elge i området, til stor frustration for både lokale hundeluftere, jægere og dyreaktivister. Da initiativtageren til projektet findes død skoven, deltager lokalbetjent Bjørn Devantier og efterforsker Thea Krogh i efterforskningen.

Jeg kunne rigtig godt lide de første to bøger i serien, og treeren her lever også op til forventningerne, synes jeg. Dyrenes land er en spændende krimi uden at være alt for voldsom. Det kan jeg godt lide.

Det lille tehus i Tokyo af Julie Caplin.

Fiona er blogger og desuden meget interesseret i at fotografere. Hun vinder en foto-tur til Japan, hvor en meget anerkendt fotograf skal være hendes mentor. Da hun ankommer til Japan, viser det sig dog, at en anden har overtaget tjansen som mentor. Det er ingen ringere end hendes tidligere underviser, den lækre fotograf Gabe, som hun som ganske ung var lidt forelsket i. Fiona synes, at det er meget akavet, men Gabe lader ikke til at kunne huske hende.

Jeg har hygget mig rigtig godt i selskab med Fiona på hendes tur til Japan. Det lille tehus i Tokyo er en skøn, munter og romantisk historie fuld af atmosfære. Julie Caplin formår – som altid – at opbygge et charmerende og uhøjtideligt univers i bogen.

I løbet af marts har jeg læst de skønne bøger på billedet. Som sædvanlig har jeg været lidt rundt i forskellige genrer:

Det lange svar af Anna Hogeland.

Anna venter sit første barn, da hun får at vide, at hendes søster netop har aborteret. Omtrent samtidig får Anna besked om, at hendes eget barn har en alvorlig hjertefejl.

Annas sorg og andre kvinders beretninger om deres børn danner tilsammen en rørende og stærk fortælling om kvindeliv med moderskab, graviditet og sorg.

Det lange svar er en meget rørende og meget vigtig roman. Den sætter fokus på noget, vi ikke er så gode til at tale om. Nemlig abort og de tanker og følelser, der knytter sig til oplevelsen, uanset, om den er frivillig eller ufrivillig. En både stærk og gribende skildring af nogle af kvindelivets mange facetter.

Manden i huset af Sanne Udsen.

Marianne og Andreas har været gift i 28 år. De har to voksne børn og lever et helt almindeligt og – efter alt at dømme – godt liv.

Andreas er på forretningsrejse i Bruxelles. Marianne er ved at lægge rent sengetøj på, da det ringer på døren. Det er politiet, der fortæller hende, at Andreas har været ude for en ulykke på Amager og nu ligger på Rigshospitalets traumecenter.

Marianne forstår ingenting. Hvordan kan Andreas komme ud for en ulykke på Amager, når han har sagt, at han er i Bruxelles? I de kommende dage, mens Andreas ligger i koma, går det op for Marianne, at han været temmelig hemmelighedsfuld. .

Fortid og nutid væves sammen, og efterhånden får læseren mere og mere at vide om parret og deres forhold gennem årene. Sproget er let og flydende, personerne meget troværdige og hele fortællingen både vedkommende og tankevækkende. En god og underholdende roman.

Porcus af Kim Hundevadt er den første bog i en ny krimiserie om Danmark i 2020’erne.

Danmarks største svineavler har været sporløst forsvundet i tre uger. En sen aften ringer det på døren hos journalisten Michael Moll. På dørmåtten finder han en efterladt kuvert, der indeholder et foto af den forsvundne svineavler samt en nordjysk adresse og beskeden „Mød mig her i nat‟.

Porcus er en af de bedste krimier, jeg har læst i lang tid. Den er velskrevet, spændende og underholdende. Den tager fat på vigtige temaer, der er oppe i tiden. Persongalleriet er både overskueligt og troværdigt.

Afsked af Katie Kitamura.

En kvinde og hendes mand er blevet enige om at gå hver til sit. De er også blevet enige om ikke at fortælle nogen om deres beslutning endnu. Hun er godt i gang med at etablere et forhold til en anden, da hun får besked om, at hendes mand er forsvundet under et ophold i Grækenland. Hendes svigermor beder hende om at rejse til Grækenland og forsøge at finde manden.

Jeg har egentlig været fint fanget af fortællingen, men efter endt læsning synes jeg, at der er noget uforløst over historien. Der er mange ting, man kan udlægge på forskellige måder og på den måde finde frem til forskellige mulige scenarier.

Ud af mørket af Heidi Amsinck er den fjerde bog i krimiserien om journalisten Jensen og kriminalkommissær Jungersen.

Niårige Mathilde er forsvundet sporløst fra en legeplads i en park i København. Hun forsvandt ved højlys dag, mens hendes mor sad på en bænk ganske tæt på.

Noget tyder på, at sagen kan have forbindelse til en lignende sag, hvor en tiårig pige forsvandt. Den sag er stadig uopklaret. Kriminalkommissær Jungersen genoplever nu et mareridt, der dengang var ved at koste ham jobbet.

Uh, denne her krimiserie bliver bare bedre og bedre. Jeg kan så godt lide de gennemgående karakterer. De har personlighed og kant. Sproget er dejligt uhøjtideligt og humoren befriende. Når det hele så toppes med en ikke alt for bloddryppende kriminalsag, så bliver det ikke meget bedre.

Tranerne flyver mod syd af Lisa Ridzén.

Bo er 89 og bor på landet i Jämtland. Han bor sammen med sin højtelskede hund, Sixten. Hjemmeplejen kommer på besøg flere gange om dagen. Sønnen Hans kigger også jævnligt forbi. Han sørger for at købe ind for sin far.

Bos hustru  lever stadig, men hun er blevet dement og bor på et plejehjem. Hun kan ikke kende ham længere.

Tranerne flyver mod syd er en af den slags romaner, der går lige i hjertet. Det er en både smuk og rørende fortælling. Jeg har været helt opslugt af bogen, og kommer til at have den i tankerne længe. Den er skrevet så fint, følsomt og empatisk. For første gang nogen sinde har en bog rørt mig til tårer.