Randi Glensbo

I årets løb har jeg læst rigtig mange gode bøger. Jeg har lavet en liste over mine 10 bedste læseoplevelser i 2024. Det er svært at fremhæve en bog frem for en anden, så her kommer de i vilkårlig rækkefølge:

Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager.

Engang kendte vi hinanden  af Paige Toon.

Samtaler i natten af Claire Daverley.

Mellem lys og skygge af Marie Louise Cornelius.

Solospring af Louise Roholte.

En skov at fare vild i af Stine Ellerbæk.

Ulykkens år af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl.

Punktum punktum komma streg af Pia Konstantin Berg.

Senfølger af Anne Mette Kirk.

Long Island af Colm Tóibín. Bogen er en selvstændig opfølger til bestselleren Brooklyn.

I løbet af december har jeg læst og anmeldt de fem  bøger på billedet.

Det liv jeg stjal af Nikola Scott, Turbulenz.

Romanens handling foregår i England i årene efter Anden Verdenskrig. Isobel er en ung kvinde, der læser til læge. Det er der på det tidspunkt endnu ikke mange kvinder, der gør, og Isobel har svært ved at finde sig i den diskrimination, hun møder.

Isobel bærer desuden på en dyb hemmelighed. Hun har i årevis levet på en løgn. Hun har stjålet en anden kvindes identitet.

Det liv jeg stjal er en både gribende og velfortalt fortælling, som jeg har nydt at læse. Jeg anbefaler bogen til alle, der kan lide en roman med både hjerte og smerte, og hvor man mærker historiens vingesus.

Når et menneske slår ihjel af Thomas Thurah.

Læseren følger i denne bog de drabsdømte fra barndommen og frem til den forbrydelse, som berøvede et andet menneske livet.

Bogen fortæller fra hovedpersonernes eget perspektiv om fire af de mest udbredte drabstyper i Danmark: familiedrabet, drab i forbindelse med narkomisbrug, seksuelt drab og drab i rocker- og bandemiljøet.

Når et menneske slår ihjel er naturligvis en barsk læseoplevelse. Men bogen er skrevet med stor respekt for alle involverede, og jeg synes, at man som læser får en større forståelse for, hvad der kan føre til, at så alvorlige forbrydelser sker. Det er en bog, man som læser slet ikke kan undgå at blive meget berørt af.

Forsvundne pigers by af Helle Torpegaard.

To små piger forsvinder sporløst fra en lille vestjysk by med kun et års mellemrum. En lokal mand med Downs syndrom bliver hurtigt mistænkt i sagen. Frygten breder sig i den lille by, især da der samtidig optræder en række påsatte brande.

Hold da op hvor har jeg været godt underholdt af Forsvundne pigers by. Det er en virkelig spændende krimi. Den har et udspekuleret plot, et interessant og meget farverigt persongalleri og spændingen holder hele vejen. På et tidspunkt under læsningen var jeg ved at synes, at det hele kammede en anelse over, men alt i alt må jeg sige, at det er en temmelig vellykket krimi. Handlingen tager nogle drejninger under vejs, og det kan jeg godt lide.

Til os alle fra de ældste af Linn Skåber. Bogen er illustreret af Lisa Aisato.

I Til Ungdommen kom vi helt tæt på teenagerne, og i Til de voksne fik vi indblik i deres syn på livet. Nu er det de ældste, Linn Skåber ønsker, vi skal lære bedre at kende. Hun har interviewet, observeret, analyseret og skrevet.

Til alle os fra de ældste er en livsbekræftende, fin og tankevækkende bog om, hvordan det kan være, at blive gammel. De enkelte kapitler anskueliggør, at naturligvis er gamle mennesker og deres liv vidt forskellige. Lige så forskellige som alle andre mennesker og deres liv. Bogen rummer både alvor og humor – ligesom livet. En rigtig dejlig læseoplevelse, som jeg vil anbefale til alle uanset alder.

Vinter i Wishing Wood af Holly Martin er den 3. i serien om Wishing Wood.

Evergreen Winters er sminkør. Hun rejser fra filmset til filmset og udfører meget forskelligartede opgaver. Da hun siger ja til at sminke julemanden – og endda også spille hans kone på glampingresortet Wishing Wood, møder hun den flotte og sympatiske Heath Brookfield. Det viser sig lynhurtigt, at kemien mellem de to er usædvanlig god, men Evergreen har dårlige erfaringer med at knytte sig til andre mennesker.

Vinter i Wishing Wood er en meget sød og romantisk feel good juleroman. Den er fuld af gode mennesker, gode hensigter, gode gerninger og god stemning. Lige præcis hvad jeg trængte til.

Jeg har været ude for et alvorligt helbredsmæssigt benspænd i november. Derfor har jeg ikke fået læst ret meget. Kun to bøger er det blevet til i løbet af måneden.

Ahlgade af Jan S. Mortensen er en fin fortælling om en by i provinsen i tiden fra 1945 til 1999.

Bogen består af 32 fiktive nekrologer over mænd og kvinder fra Holbæk. Undervejs afdækkes de forskellige afdødes relationer til hinanden, og hemmeligheder kommer frem i lyset.

Ahlgade er en anderledes roman i sin form, men jeg skal da love for, at den er underholdende. Bogen tegner et fint billede af en dansk provinsby i perioden fra omkring slutningen af 2. Verdenskrig og ca. fem årtier frem.

Alt det der kunne blive dit af Jonas Fruensgaard.

Alt det der kunne blive dit er en nuanceret fortælling om en familie, der flygter fra Irakkrigen og starter en ny tilværelse på bunden af det danske samfund. Vi kommer tæt på Muhammed, som vokser op med sin traumatiserede far, demenssyge mor og sin bror og søster, der på forskellig vis kæmper med at passe ind, alt imens de politiske stramninger og presset på indvandrere tager til. Af forskellige omveje ender Muhammed med at blive soldat i Forsvaret og udsendes til Mellemøsten. Men er han klar til at kæmpe for et land, han aldrig har fundet sig hjemme i?

Alt det der kunne blive dit er en tankevækkende og barsk roman, hvor læseren får indblik i Muhammed og hans families historie, igennem en samling kassettebånd, som Muhammed har indtalt og sendt til sin far, som han ikke har haft kontakt med i årevis.

Man mærker gennem hele fortællingen familiens frustration over, hvor svært det er at navigere i en hverdag i det nye land. Det er en hverdag fuld af kampe imod systemet, svigt, vold, og ikke mindst egne, indre dæmoner.

Alt det der kunne blive dit er en stærk læseoplevelse, der giver stof til eftertanke.

I løbet af oktober har jeg læst de skønne bøger på billedet.

Hævneren af Michael Katz Krefeld. Bogen er 9. selvstændige bind i krimiserien om Ravn.

Det er mere end ti år siden, Ravns kæreste Eva blev dræbt af den koldblodige lejemorder Samuel Arentzen. Det har naturligvis plaget Ravn voldsomt gennem årene, og da en tidligere kollega kontakter ham i forbindelse med en sag, giver det næring til Ravns ønske om at opnå retfærdighed i den gamle drabssag.

Hævneren er en hæsblæsende, spændende og ret voldsom krimi. Heldigvis blødes det hele op at Ravns afvæbnende humor og charmerende personlighed. Ravn er en skøn og autentisk hovedperson – hans venner en broget og hyggelig flok. Bogen er skrevet i et afslappet, flydende og beskrivende sprog og krydret med en god portion humor, der lige tager brodden af den værste ondskab i handlingen.

Løgnen af Amalie Mathiassen og Kristina Antivakis.

I efteråret 2021 havde Amalie Mathiassen lige fejret fem års bryllupsdag med sin mand, 3F’s formand Per Christensen, da en mail landede i hendes indbakke. En anden kvinde skrev, at hun var kæreste med Amalies mand. Ingen af de to kvinder havde indtil nu  vidst, at de i knap to år havde delt den samme mand.

I Løgnen fortæller Amalie sin egen historie om ægteskabet og prøver at forstå, hvad hun har været udsat for, og hvorfor hun ikke opdagede bedrageriet.

Løgnen er en meget tankevækkende og egentlig ret rystende læseoplevelse. Det har gjort stort indtryk på mig at læse om det, kvinderne i bogen har været udsat for. Det er ubegribeligt, at nogen kan føre andre bag lyset i så gennemført grad. Det er virkelig kynisk. Jeg synes, det er vigtigt – og stærkt – at kvinderne fortæller deres historier.

Kains pille af Anet Elga. Bogen er 2. selvstændige  bind i PharmaGrande-serien. Jeg har tidligere anmeldt seriens første bog Adams offer.

Indigo er enlig mor til fem. Desuden er  hun læge og ansat som leder af whistleblower-ordningen i medicinalfirmaet PharmaGrande.

En dag forsvinder Indigos ældste datter, Anna. Kort tid efter modtager Indigo et anonymt tip, der kæder Annas forsvinden sammen med et omstridt præparat – nemlig abortpillen.

Kains pille er præcis som den første bog i serien både spændende og uforudsigelig. Tempoet er højt, og spændingen holder hele vejen. Jeg kan rigtig godt lide den stærke og lidt fandenivoldske hovedperson, som man som læser kommer lidt mere ind på livet af her i seriens 2. bind.

Nøglebarn af Morten Pape. Bogen er den første i et tobindsværk om forfatterens forældres familiehistorier.

Mortens første roman, Planen er lige udkommet, da han får en mail med et vedhæftet dokument  fra sin  far. Til mine børn står der. Morten får straks bange anelser og tør i første omgang ikke læse brevet. Han synes, at det virker skæbnesvangert.

Morten Pape har igen skrevet en roman, der gør stort indtryk. Med stor præcision beskriver han personer og miljøer. Familiedramaer – store som små – rulles ud. Som læser kommer man godt rundt i sit følelsesregister. Også denne roman handler om svigt og tab, afmagt, løgne og skuffelser. Men den rummer også en åbning i retning af en mulighed for at forstå – og måske endda tilgive.

I september har jeg læst de tre skønne bøger på billedet. Lidt men godt! Faktisk har jeg brugt en del tid på også at læse 350 sider i en bog, som jeg endte med at køre helt fast i. Den er nu lagt lidt til side, så giver jeg den en chance til på et senere tidspunkt. Så den vender vi tilbage til.

Punktum punktum komma streg af Pia Konstantin Berg.

Nora er efter nogle år i Aarhus vendt hjem til Odense for at påbegynde journalistuddannelsen og få styr på tilværelsen. Hun har nogle oplevelser med i bagagen, der tynger hende, men som hun ikke er parat til at beskæftige sig med – og slet ikke forlige sig med.

På studiet finder hun hurtigt en trofast og munter makker i den rapkæftede og farverige Boris. Til gengæld har hun lidt sværere med at falde i hak med den flotte underviser Mads. De er kommet lidt skævt fra start.

Punktum punktum komma streg er en skøn roman, hvor sjov og alvor er afstemt på det fineste. Sproget er flydende og beskriver både steder, personer og følelser meget præcist. Da jeg havde læst bogen, syntes jeg næsten, at jeg kendte Nora, Mads, Boris, Asta og de andre.

En skov at fare vild i af Stine Ellerbæk.

I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig og skrive, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer ideen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede.

Jeg har været helt opslugt under læsningen af En skov at fare vild i. Der er så mange virkelig dejlige beskrivelser i bogen, der ramte plet hos mig og fik en masse erindringer til at flyde frit. Der var så meget, der vakte genklang hos mig. Alt i alt en både dejlig og tankevækkende læseoplevelse – en af de bedste romaner, jeg længe har læst.

Adams offer af Anet Elga.

Indigo er fraskilt og mor til fem. Hun er desuden læge og arbejder i medicinalfirmaet PharmaGrande. Både Indigo og børnene glæder sig. De skal nemlig snart på ferie. De skal til Thailand og nyde solen, stranden og varmen. Desværre sker der noget, der truer med at ødelægge ferieplanerne. Da Indigo en morgen møder ind på arbejde, får hun at vide, at en mand er blevet myrdet. I den afdødes hjem har politiet fundet spor, der peger i retning af PharmaGrande.

Det er en hæsblæsende krimi. Den er spændende, velskrevet, uforudsigelig og sine steder også sjov. Sproget er flydende, ligetil og uhøjtideligt, karaktererne troværdige og plottet udspekuleret. Hvad mere kan man ønske sig? Jeg er allerede fan af PharmaGrande-serien og glæder mig til at læse den næste bog.