Læst i maj 23

laestimaj23

I løbet af maj har jeg læst de skønne bøger på billedet.

Løftet  af Kirsten Jacobsen er en stærk, rørende og dybt inspirerende fortælling om en livslang kærlighed, der bliver sat på den ultimative prøve.

Bogen har gjort stort indtryk på mig. Det er en rørende og smuk kærlighedshistorie. Samtidig er bogen et stærkt indspark i debatten om aktiv dødshjælp og den enkeltes ret til selv at afgøre, hvornår livet ikke længere er værd at leve.

En nat i august af Jeanette Øbro er en roman om at stå med andres liv i hænderne. Om at opleve voldsomme begivenheder i et fag, hvor liv og død og de største følelser er på spil.

Jeg har været fuldstændig tabt for omverdenen, mens jeg har læst En nat i august. Lige siden, jeg fødte mit første barn, har jeg været fascineret af fødselsberetninger. I denne bog beskrives fødselsforløbene med jordemoderens stemme, og det er virkelig fængslende og rørende læsning.

Jeg husker dagen som lys af Olav Hergel.

Olav er syv år gammel, da hans mor, Benedicte, første gang bliver indlagt på psykiatrisk afdeling. I lange perioder taler hun ikke til andre mennesker, heller ikke sine børn.

Jeg husker dagen som lys er en bog, der går lige i hjertet. Den fortæller hudløst om smerten ved at vokse op med en mor, der i perioder er svær at afkode, fordi hun er plaget af en psykisk lidelse. Om det svære ved selv at være styret af tanker, man føler sig tvunget til at handle på. Det er så godt beskrevet, at man umiddelbart mærker smerten og afmagten.

Natjæger af Line Holm og Stine Bolther er tredje, selvstændige bind i krimiserien om Maria Just.

Bag i en efterladt varevogn i København finder man en død mand. Han er skudt og lemlæstet, og alt peger i retning af et hævndrab i kriminelle kredse. Men efterforskerne Mikael Dirk og Fredrik Dahlin er lidt på bar bund, for de ved ikke, hvem den dræbte er. Og ingen har meldt en person, der kunne være ham, savnet.

Natjæger er en solid og rigtig spændende krimi. Jeg kan godt lide Holm & Bolthers skrivestil. Tempoet er højt og karaktererne troværdige. Det har været et dejligt gensyn med de gennemgående karakterer, som jeg synes rigtig godt om.

Læs videre

Læst i april 23

laestiapril23

I løbet af April har jeg haft lidt mindre tid til at læse end normalt. Men jeg har nået at læse de fire bøger på billedet.

Sandheden om havets døtre af Caroline Säfstrand.

Der et gået femten år, siden den kendte forfatter Inez Edmark holdt op med at skrive og trak sig tilbage fra offentligheden. Siden har hun levet et stille liv bag nedrullede persienner i sit hus ved havet. Da hendes nabo pludselig dør, beslutter Inez sig for at få ryddet op i sit liv. Hun vil rydde op i sit hjem først og fremmest. Og så vil hun skrive en sidste bog.

Inez falder desværre og kommer til skade under oprydningen i huset. Hun får derfor brug for hjælp til at gøre arbejdet færdigt. Så hun ansætter en rengøringshjælp for en periode på tre uger. Rengøringshjælpen, Meja får besked på, at hun under ingen omstændigheder må kigge i en blå mappe, som Inez har liggende. Den indeholder manuskriptet til den bog, som hun skriver på.

Sandheden om havets døtre er en dejlig fortælling om venskaber, mod, lykkelige slutninger og nye begyndelser.

Den skjulte af Linda Castillo er 14. bind i krimiserien om politichef Kate Burkholder, der har rødder i amishsamfundet.

Frygten breder sig blandt lokalbefolkningen i Kish Valley, Pennsylvania, efter knoglerester fra en højtelsket amishbiskop afdækkes på en mark. Utilfreds med politiets efterforskning rejser en gruppe amishpræster til Ohio for at bede politichef Kate Burkholder om hjælp.

Kate rejser til nabostaten for at opklare forbrydelsen, men opdager snart at hun har en personlig forbindelse til sagen.  Den hovedmistænkte, den charmerende møbelsnedker Jonas Bowman, er Kates første store kærlighed.

Jeg synes rigtig godt om Linda Castillos serie om Kate Burkholder og hendes sammentømrede team. I Den skjulte arbejder Kate udenfor sit hjemlige distrikt og uden sit team. Hun kommer ud for en række voldsomme begivenheder, men holder som altid hovedet koldt.

Hvad jeg tænker mens du taler af Alberte Winding.

Pio er en kvinde midt i halvtredserne, som mærker alt det, der er slut. Hun er vred, ulykkelig og ensom. Hendes mor, som hun altid har haft et kuldslået forhold til, er død. Hendes søn er flyttet til Paris. Da hun mister den stemme, der er hendes levebrød, rammer hun bunden, og netop der begynder livet at blomstre.

Hvad jeg tænker mens du taler er en roman om at stå midt i livet og miste sit fodfæste, sin mor, sin egen rolle som mor, sig selv.

Alberte Windings bog er fuld af tab, smerte og sorg. Men også fuld af indsigt, optimisme, kærlighed og gåpåmod. Denne fine roman om en periode fuld af store forandringer i en kvindes liv er genkendelig og poetisk og fortalt med ømhed.

Hvor hvide liljer gror af Jorid Mathiassen er inspireret af virkelige hændelser under Anden Verdenskrig. Historien fortælles i to tidsspor.

i 1942 må den unge Marie forlade sin trygge hverdag i barndomshjemmet på Hjartøy i Norge, da hun bliver sendt til fastlandet for at hjælpe til på gården, hvor hendes søster bor med sin familie. I nærheden af gården ligger en tysk fangelejr, hvor serbiske krigsfanger lever under kummerlige forhold. Marie er forfærdet over at se, hvad der foregår i lejren. Hun længes hjem, men midt i grusomhederne forelsker hun sig i Jovan, der er fange i lejren.

I 2009 flytter Linnea midlertidigt ind i et gammelt hus på Hjartøy. Hun har et forlist forhold bag sig og har brug for at komme lidt væk fra hverdagen i Oslo. Huset har hun lånt af sin veninde. Huset har tilhørt venindens grandtante, Marie – og har stået tomt længe.

Historien om Marie og Jovan er meget gribende og går lige i hjertet. Jeg synes tit rigtig godt om fortællinger i to tidsspor, og i dette tilfælde er fortælleformen lykkedes rigtig godt. Begge spor fangede mig, og undervejs lærte jeg nyt om tiden under Anden Verdenskrig. De to tidsspor blev efterhånden flettet sammen til en helstøbt historie – både grusom og smuk – og godt fortalt.

Læs videre

Og nu til noget helt andet – medicin forurenet med multiresistente bakterier

dicillin

De fleste, der besøger min blog, er interesseret i at læse boganmeldelser. Men i dag vil jeg tillade mig at skrive om noget helt, helt andet. Nemlig om multiresistente bakterier i et lægemiddel. Endda et lægemiddel mod infektioner.

Sagen har ikke fyldt meget i pressen til trods for, at det faktisk er en stor skandale.

Kort fortalt handler historien om, at et lægemiddel – Dicillin 500 mg fra Sandoz – under produktionen er blevet forurenet med multiresistente bakterier. Det vil sige bakterier, der ikke kan bekæmpes med de mest almindelige penicillintyper.  Den omtalte bakterie er en tarmbakterie, og burde altså ikke på nogen måde kunne optræde i et forsvarligt/ansvarligt produceret lægemiddel. Men det er alligevel sket. Potentielt kan 35.000 danske patienter være smittet med bakterien. Mange ved end ikke endnu, at de kan være i farezonen. De mange patienter har alle indtaget Dicillin fra Sandoz i perioden mellem sidst i august 22 og frem til begyndelsen af februar 23.

Nogle af de mange patienter har samlet sig i en Facebookgruppe. Her vil vi forsøge at støtte hinanden og prøve at råbe de ansvarlige myndigheder op. Vi ønsker først og fremmest ærlige svar på, hvad det kan medføre af konsekvenser for vores sundhed/helbred, hvis vi er blevet smittet. Vi ønsker at blive testet – så vi kan få vished for, om vi er smittede eller ej. De første 28 patienter er allerede konstateret smittet med bakterien, men da vi ikke alle tilbydes test, finder man først bakterien, når den enkelte allerede er blevet syg.

Hvis man har indtaget Dicillin i den nævnte periode, skal man oplyse det ved evt. hospitalsindlæggelse. Hvis man er smittet med den pågældende CPO bakterie, skal man nemlig isoleres, for ikke at smitte andre. Dette står i skarp modstrid med det, sundhedsmyndighederne fortæller os, nemlig at vi ellers bare kan leve som vi plejer, bare vi sørger for en god håndhygiejne. Man anser altså ikke smitterisikoen for væsentlig, før man indlægges – så får piben til gengæld en anden lyd. Så skal der tages virkelig mange forholdregler for at begrænse smitte.

Vi er mange, der har indtaget Dicillin fra Sandoz i den nævnte periode, der er utrygge. Og vi føler os svigtet af de danske sundhedsmyndigheder. Dette her burde slet ikke kunne ske. Og nu er der ikke rigtig nogen, der vil tage ansvar og gøre noget for at rette op på skaderne – så vidt det nu kan lade sig gøre. Medicinalfirmaet Sandoz har trukket produktet helt ud af markedet – men hvad hjælper det?

Hvis du vil læse mere om skandalen og CPO bakterierne, er her en god og informativ artikel.

Hvis du er blevet behandlet med Dicillin i den ovenfor nævnte periode, kan du finde ligestillede i Facebookgruppen her.

Jeg skriver om Dicillin skandalen her på bloggen, fordi jeg selv omkring juletid blev behandlet med netop denne medicin, da jeg endnu en gang havde infektion i mit eksem.

Læs videre

Læst i marts 2023

laestimarts2023

I løbet af marts har jeg læst de seks bøger på billedet:

Tilgiv aldrig af Trude Teige er sjette selvstændige bind i krimiserien om journalisten Kajsa Coren.

Kajsa Coren og hendes familie er tilbage i Asker. Kajsa arbejder på en dokumentar om MeToo. Undervejs i hendes research dukker der noget op, der trækker tråde til en  aktuel sag om en død mand og en forsvindingssag, som politiet arbejder på at opklare.

Tilgiv aldrig er en hæsblæsende historie, hvor den hårdt prøvede Kajsa endnu en gang kommer tæt på voldsomme begivenheder og også meget tæt på politiets efterforskning. En rigtig spændende krimi, hvor siderne næsten vender sig selv.

Boghandleren i Dachau af Shari J. Ryan er en fortælling i to tidsspor.

Det historiske spor begynder i Tyskland i 1940. Mathildas barndomskæreste Hans er jøde. Da jødeforfølgelsen gør det nødvendigt, gemmer Mathilda Hans i skunken på sit loftsværelse.

Fortællingens nutidige spor begynder i Boston i 2018, da Grace modtager besked om, at hun har arvet en ejendom i Dachau i Tyskland efter sin mormor, som hun aldrig har kendt.

Boghandleren i Dachau er en gribende og hjerteskærende fortælling om kærlighed, krig, tab og håb. Jeg har været meget optaget af bogen og haft svært ved at lægge den fra mig.

Hittebarnet af Stacey Halls.

I 1747 føder den unge Bess en lille pige. Bess er ugift og fattig og har ikke mulighed for at forsørge sit nyfødte barn. Allerede dagen efter fødslen anbringer hun barnet på et børnehjem. Hun er knust over at give barnet fra sig og lover sig selv, at arbejde hårdt for en skønne dag at kunne hente sin datter hjem igen.

Hittebarnet er en gribende, underholdende og fin historie, som jeg har hygget mig med at læse. Jeg synes, at karaktererne står en lille smule diffust, men man er ikke i tvivl om, hvem der er de gode, og hvem der ikke er. Jeg vil anbefale bogen til alle, der ligesom jeg holder af en god gang historisk fiktion.

Pigen på billedet af Heidi Amsinck er andet selvstændige bind i krimiserien om journalisten Jensen.

En gammel dame, Irene Valborg findes myrdet i sin villa, og hendes kostbare diamanthalssmykke er forsvundet. Det kunne minde om et indbrud, der er gået over gevind.

Irene Valborgs datter har brug for hurtigst muligt at få udbetalt arven efter sin mor, så hun hyrer Jensen, tidligere reporter på Dagbladet og hendes praktikant til at finde den manglende diamanthalskæde.

Igen løber Henrik i sit forsøg på at opklare sagen ind i Jensen. Han har ellers desperat forsøgt at glemme hende for at forsøge at redde sit ægteskab.

I denne bog kommer læseren lidt tættere ind på livet af de to hovedpersoner Jensen og Jungersen. De vinder begge to ved nærmere bekendtskab.

Lygtemændene af Elly Griffiths er 12. selvstændige bind i krimiserien om den skønne arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway.

Ruth har rykket teltpælene op og er flyttet til Cambridge. Her har hun nu et nyt job og et nyt hjem, som hun deler med Frank og naturligvis Kate. Ruth fungerer ikke længere som politiets knogleekspert, men bliver alligevel involveret i en sag i Norfolk. En dømt morder vil nemlig fortælle, hvor to dræbte kvinder er begravet. Men han vil kun fortælle det på betingelse af, at det bliver Ruth, der kommer til at stå for udgravningen.

Det er Nelson, der leder efterforskningen af sagen, så nu kommer han og Ruth igen til at arbejde sammen.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er helt pjattet med krimiserien om Ruth Galloway og Harry Nelson. Derfor har jeg også glædet mig til at læse denne nye bog i rækken. Heldigvis lever bogen fuldt og helt op til mine forventninger. Faktisk synes jeg, at denne bog er en af seriens hidtil bedste.

Drengen i mørket af Anne-Sophie Lunding-Sørensen er den første bog i spændingsserien om makkerparret Storm og Molin.

Vivian Storm er blevet fyret fra sit prestigefyldte advokatjob og er blevet tvunget i knæ. Alligevel åbner hun det moderne detektivbureau Storm Consulting med drømmen om at genfinde sit gamle jeg.

Vivian ansætter den smukke antropologistuderende Bjørn Molin som assistent. Det viser sig, at han har talent for detektivarbejde, og han bruger snart al sin tid i firmaet i stedet for at skrive sit speciale.

Storm Consulting er på randen af konkurs, da de får en indbringende opgave: at finde Ludomir Draga, halvbror til en rig, polsk arving.

Jamen for Sørensen da, hvor har jeg været godt underholdt under læsningen af Drengen i mørket. Tempoet er højt, og karaktererne interessante og autentiske. Selve krimidelen i bogen er spændende, men de to detektivers private livshistorier er næsten endnu mere medrivende. Makkerparret Storm og Molin klæder hinanden og får det bedste frem i hinanden.

Læs videre

Læst i februar 2023

laestifebruar2023

I løbet af februar har jeg læst de seks bøger på billedet. Det er som altid vidt forskellige genrer – sådan kan jeg godt lide at læse.

Den tavse kvinde af Trude Teige. Bogen er fjerde selvstændige bind i den norske krimiserie om journalisten Kajsa Coren.

Kajsa holder stadigvæk orlov fra jobbet på Kanal 4. Familiens hverdag er mærket af eftervirkningerne af den voldsomme afslutning på sagen om tyskerdrabet i Losvika, hvor de bor.

Da en lokal kvinde findes dræbt, bliver Kajsa opfordret til at dække sagen for en avis, og det tilbud kan hun ikke modstå.

Jeg bliver mere og mere glad for denne serie. Den tavse kvinde er virkelig spændende, og tager desuden fat på flere forskellige alvorlige og vedkommende temaer.

Patienten af Trude Teige. Bogen er femte selvstændige bind i serien om Kajsa Coren.

En patient på et psykiatrisk hospital hvisker kort før sin død i 1993 til sin søster: “De dræber folk her.”

Patienten, der blev kaldt Krøsus, havde været indlagt på stedet i over 50 år. En af de få, der lærte ham at kende, var en niårig pige. Hun hed Julia og var datter af en af sygehusets psykiatere. Ni år senere forsvandt Julia sporløst og blev aldrig fundet.

Patienten er – præcis som seriens andre bøger – rigtig spændende. Det er en sammensat historie, og forbrydelserne står i kø. Som altid sker der en hel masse i Kajsa Corens liv – både professionelt og privat – og endnu en gang kommer hun under stort pres.

Emmas bog af Katrine Wessel. Bogen er 9. bind i den dejlige serie om Winther-dynastiet fra Trondhjem.

Frederik Winther og Emma Moen er begge flyttet til Kristiania. Emma forsøger at komme på afstand af ting i hendes fortid, der tynger hende. Frederik har et ønske om at slippe væk fra de tunge forpligtelser, der hviler på hans skuldre. Begge ønsker at starte på en frisk, men da de mødes igen, blusser kærligheden imellem dem op endnu en gang.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er rigtig glad for serien om Winther-familien. Jeg glæder mig til hver ny bog i serien, og er indtil videre ikke blevet skuffet. Emmas bog er som de andre bøger i serien fuld af romantik, drama og intriger.

Fem år senere af Rebecca Serle.

Dannie har styr på alting. Hun lægger planer for alt – og fører dem ud i livet. Hun er advokat, og i overensstemmelse med de omhyggelige planer sikrer hun sig drømmejobbet. Samme dag bliver hun forlovet med David.

Aftenen efter forlovelsen falder Dannie i søvn og drømmer en mærkelig drøm. Faktisk føles det slet ikke som en drøm. Det føles virkeligt – men bare fem år ude i fremtiden.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om denne her roman. På den ene side set tror jeg ikke ret meget på den slags historier, hvor folk angiveligt får et smugkig ind i fremtiden. På den anden side set …

I hvert fald synes jeg, at Fem år senere er en meget, meget fin fortælling om ægte venskab.

Den italienske sommer af Rebecca Serle.

Da Katy mister sin mor, Carol, går hun helt i sort. Hendes mor var hendes bedste ven. De havde planlagt at rejse sammen til Positano i Italien. Carol havde tilbragt en dejlig sommer der som ung og ville gerne vise sin datter byen.

Katy beslutter sig for at tage afsted alene for at se det sted, som hendes mor holdt så meget af.

Jeg er lidt splittet, når jeg skal give udtryk for min mening om romanen. For jeg kan ikke rigtig overgive mig til magien og tro på, at Katy kunne møde en ung og levende udgave af sin afdøde mor. På den anden side set forstår jeg selvfølgelig hensigten med fortællingen. Og hvis man kan lade sig rive med af magien, er det en meget fin fortælling fuld af kærlighed.

De bedste familier af Kim Blæsbjerg.

I 1953 flytter Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland. Ingeniøren Jørn og hans kone Karin og deres lille datter flytter med og tager hul på et nyt kapitel i livet.

Niels har tidligere arbejdet i landbruget, men bliver nu ansat på den nye fabrik. Han og hans kone Margrethe drømmer om en større og bedre lejlighed og i det hele taget en tryggere og bedre tilværelse for dem selv og deres tre børn.

De to familiers veje krydser hinanden via fabrikken, og de to kvinder lærer hinanden at kende og bliver efterhånden veninder.

I begyndelsen er der ingen, der rigtig forholder sig til det kemiske affald, som fabrikken leder direkte ud i havet. Ej heller ikke til de forgiftninger, som arbejderne jævnligt oplever. Efterhånden bliver de skadelige effekter af giftstofferne dog så tydelige, at de ikke længere kan bortforklares.

De bedste familier er en stor og meget stærk læseoplevelse. Bogen er velskrevet og karaktererne står så skarpt og troværdigt, at man næsten synes, at man kender dem personligt, når man vender de sidste sider i bogen. Efter endt læsning har jeg svært ved at slippe romanens personer. Jeg ville gerne vide, hvordan det gik dem videre frem. En stor og tankevækkende roman, der angår os alle.

Læs videre