Læst i januar 24

laestijanuar24

I løbet af januar har jeg læst bøgerne på billedet. I denne måned har jeg ikke læst så alsidigt, som jeg plejer. Jeg er blevet meget optaget af Katrine Wessels Kristiania-serie, så den har fyldt en hel del i januars læsning. Dog er der også blevet plads til et par krimier:

Kuglen der ikke ramte af Richard Osman er den tredje bog  i serien om Torsdagsmordklubben. Fire pensionister mødes hver uge i Torsdagsmordklubben. De har en fælles hobby. Uopklarede mordsager. Som andre løser en krydsogtværs, løser de fire venner mordgåder. Denne gang tager de fat på en ti år gammel formodet mordsag.

Jeg kan jo forstå, at Osmans hyggekrimiserie har en meget stor læser- og fanskare, så jeg kunne ikke forstå, at jeg ikke rigtig kunne blive fanget af bogen. Men på et tidspunkt lykkedes det trods alt, og jeg begyndte at kunne more mig over karaktererne og ikke mindst dialogen.

Løgnere af Trude Teige er syvende selvstændige bind i krimiserien om journalisten Kajsa Coren.

En nat bliver Kajsa ringet op af en socialarbejder fra akutafdelingen på sygehuset. Anki, en af Kajsas veninder fra studietiden opholder sig der, og har brug for støtte. De har ellers ikke haft kontakt i årevis, men Anki har ikke andre end Kajsa, hun kan henvende sig til i en nødsituation. Anki har været udsat for noget voldsomt. En ukendt mand er trængt ind i hendes hjem og har voldtaget hende.

Kajsa beslutter sig for at lave en dokumentar om Anki og voldtægten, men hemmeligheder og fortielser gør det svært for hende at stykke historien sammen. Samtidig anmeldes endnu en voldtægt.

Også i denne bog kommer den hårdt prøvede Kajsa ud for nogle dramatiske hændelser. Tempoet er højt, som det altid er i denne serie. Det ene drama afløser det andet. Man bliver helt forpustet. Løgnere er en spændende krimi, men efter min mening måske ikke helt på højde med de foregående.

Bind 5-12 i Kristiania-serien af Katrine Wessel:

Uden dig, Stolthed og bedrag, Jul i byen, Hemmeligheder og løgne, Redningen, Hvo intet vover, Frem i lyset og Duften af sommer.

Serien handler om  1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania. Det er en fortælling om fire unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Det er en serie fuld af romantik, drama og intriger. Læseren lærer efterhånden karaktererne bedre og bedre at kende, og mange finder sig nok en yndlingskarakter eller to. Sproget er let og flydende og underholdningsværdien høj. Persongalleriet er farverigt og troværdigt, og hele seriens univers vældig charmerende. Jeg knuselsker Kristiania-serien og glæder mig til at læse den næste bog.

Læs videre

Duften af sommer

duftenafsommer

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Duften af sommer af Katrine Wessel. Bogen er nummer 12 i Kristiania-serien.

Fra bogens bagsidetekst:

Mens borgerskabet flytter på landet om sommeren, forbereder Oda og Elvira sig på at overtage kjolesalonen fra frøken Lied. Samtidig tvinger et maleri Kasper til at stå ansigt til ansigt med fortidens spøgelser.

Erik er blevet rask igen, men får sig en ubehagelig overraskelse, da han vender tilbage til det værelse, han lejer.

Efterhånden som gamle hemmeligheder afsløres, falder mange ting på plads. Afsløringerne kommer nok ikke bag på læseren, der sikkert har gjort sig sine tanker for længst. Men alligevel er det rørende og underholdende at læse om. Duften af sommer føjer sig fint til de øvrige i denne perlerække af bøger. Ren feel good og god underholdning.

Jeg har tidligere anmeldt de elleve første bind i Kristiania-serien, Teatrets hemmeligheder, Maskefald, Forårsnætter, Lyst og længsel, Uden dig, Stolthed og bedrag, Jul i byen og Hemmeligheder og løgne, Redningen, Hvo intet vover og Frem i lyset.

Katrine Wessel har også skrevet serien om Winther-dynastiet fra Trondhjem, som jeg også har anmeldt her på bloggen, samt den charmerende juleroman Jul i Nyhavn.

Læs mere om Duften af sommer hos Politikens Forlag.

Læs videre

Frem i lyset

fremilyset

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Frem i lyset af Katrine Wessel. Bogen er nummer elleve i Kristiania-serien.

Teatret står i brand, og hr. Rosenvinge frygter, at nogen er fanget i flammerne.

Fru Sommer trænger til ro og hvile og tager efter lægens anbefaling på kurophold. Med sig har hun Hanna og lille Maria.

Elvira og Anders skal giftes, og alle hjælper til for at give brudeparret en uforglemmelig dag.

Forandringens vinde blæser over de fleste af seriens personer i denne bog. Der sker virkelig meget. Der bliver vendt op og ned på mange ting. Men min begejstring for serien er uændret.

Jeg har tidligere anmeldt de ti første bind i Kristiania-serien, Teatrets hemmeligheder, Maskefald, Forårsnætter, Lyst og længsel, Uden dig, Stolthed og bedrag, Jul i byen og Hemmeligheder og løgne, Redningen og Hvo intet vover.

Katrine Wessel har også skrevet serien om Winther-dynastiet fra Trondhjem, som jeg også har anmeldt her på bloggen, samt den charmerende juleroman Jul i Nyhavn.

Læs mere om Frem i lyset hos Politikens Forlag.

Læs videre

Hvo intet vover

hvointetvover

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Hvo intet vover af Katrine Wessel. Bogen er den tiende i Kristiania-serien.

Frøken Lied skal giftes, og hendes kommende ægtemand ønsker ikke, at hans hustru skal arbejde. Derfor skal hendes kjolesalon enten lejes ud eller sælges.

Hos familien Sommer er der stort drama – det drejer sig om lille Maria. Georg har travlt med at forsøge at afsløre uregelmæssigheder på Grams fabrik.

Hvo intet vover lever bestemt op til sin titel, for mange af personerne vover på den ene eller den måde det ene øje i bogen. Der sker ting og sager, og læseren bliver indviet i dybe hemmeligheder. Endnu en skøn bog i en skøn serie.

Jeg har tidligere anmeldt de ni første bind i Kristiania-serien, Teatrets hemmeligheder, Maskefald, Forårsnætter, Lyst og længsel, Uden dig, Stolthed og bedrag, Jul i byen, Hemmeligheder og løgne og Redningen.

Katrine Wessel har også skrevet serien om Winther-dynastiet fra Trondhjem, som jeg også har anmeldt her på bloggen, samt den charmerende juleroman Jul i Nyhavn.

Læs mere om Hvo intet vover hos Politikens Forlag.

Læs videre

Løgnere

loegnere

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Løgnere af Trude Teige. Bogen er syvende selvstændige bind i krimiserien om journalisten Kajsa Coren.

En nat bliver Kajsa ringet op af en socialarbejder fra akutafdelingen på sygehuset. Anki, en af Kajsas veninder fra studietiden opholder sig der, og har brug for støtte. De har ellers ikke haft kontakt i årevis, men Anki har ikke andre end Kajsa, hun kan henvende sig til i en nødsituation.

Anki har været udsat for noget voldsomt. En ukendt mand er trængt ind i hendes hjem og har voldtaget hende. Samme aften flytter Anki ind hos Kajsa og hendes mand.

Kort efter dukker nogle knoglerester op i et skovområde. De stammer fra en kvinde, og man finder en guldkæde mellem hendes tænder. Kajsas mand, politikommissær Karsten Kjølås efterforsker sagen.

Kajsa beslutter sig for at lave en dokumentar om Anki og voldtægten, men hemmeligheder og fortielser gør det svært for hende at stykke historien sammen. Samtidig anmeldes endnu en voldtægt.

Også i denne bog kommer den hårdt prøvede Kajsa ud for nogle dramatiske hændelser. Tempoet er højt, som det altid er i denne serie. Det ene drama afløser det andet. Man bliver helt forpustet. Løgnere er en spændende krimi, men efter min mening måske ikke helt på højde med de foregående. Det er som om, hovedpersonen ikke fremstår helt så markant i denne bog, end hun plejer. Desuden er der et ret stort persongalleri i bogen, som godt kan være lidt vanskeligt at holde styr på. Alt i alt ikke den bedste bog i serien, men jeg er stadigvæk fan af Kajsa Coren.

Jeg har tidligere anmeldt seriens seks første bind: Alene i mørket, I dødens  hænder,   De dødes sommer,  Den tavse kvinde,  Patienten og Tilgiv aldrig.

Læs mere om Løgnere hos Alpha Forlag.

Læs videre