Randi Glensbo

I løbet af januar har jeg læst de fem bøger på billedet. Som sædvanlig har jeg været lidt rundt i forskellige genrer. Denne lille stak bøger gemmer også på en af de bedste læseoplevelser, jeg nogensinde har haft:

Markens grøde af Knut Hamsun.

I sidste halvdel af 1800-tallet vandrer Isak rundt i den norske ødemark. Han leder efter et sted at slå sig ned og opdyrke jorden. Han finder sit sted og tager fat på det hårde arbejde med at fælde skov og bryde jord. Senere får han opført en primitiv hytte og får handlet sig til et par geder.

Efter et års tid flytter en kvinde ind hos Isak. Hun hedder Inger og er både stærk og arbejdsom. De to slider hårdt, enes godt og trives sammen. Familien, dyreholdet og gården vokser.

Når jeg skal beskrive Markens grøde, er jeg nødt til at bruge ord, jeg ellers sjældent benytter mig af. Romanen er nemlig efter min mening enestående – en usædvanligt god læseoplevelse. Selve fortællingen er fængslende, karaktererne originale og autentiske, naturbeskrivelserne betagende og dialogen helt og aldeles mesterlig.

I det hele taget er jeg begejstret for Markens grøde – det er en af de allerbedste bøger, jeg nogen sinde har læst. Jeg kan ikke rose og anbefale bogen nok. Snyd ikke dig selv for en stor læseoplevelse.

To dybe åndedrag af Gill Thompson er inspireret af virkelige hændelser under Anden Verdenskrig. Bogen handler om krig og tab – og om stærke venskaber.

Da Kirsty alt for tidligt mister sin far, står hun helt alene. Da hun får muligheden for det, forlader hun sit hjemland, Skotland og begiver sig mod Ungarn, hvor hun er blevet stillet et job i udsigt. Hun rejser i 1939 med tog gennem et uroligt Europa. Hun håber, at kunne leve et trygt liv i det neutrale Ungarn. Kort tid senere bryder Anden Verdenskrig ud.

Jeg har været grebet af historien om Kirsty. Fortællingen byder på både drama og tragedier, men den er fortalt både nænsomt og fint og er fuld af sympatiske og hjertevarme personer. Det er en historie om krig og ondskab, men også om mod og kærlighed.

Hvor vinger vokser af Ditte Svane.

Bogens hovedperson og fortæller er nyansat højskolelærer. Hun er temmelig usikker på, hvordan det hele skal gå – om hun kan klare jobbet og leve op til forventningerne. På et tidspunkt lærer hun sin ellers ret utilnærmelige, pensionerede forgænger at kende. De er naboer. Trods forskelle i alder, personlighed og livssyn, udvikler de to kvinder et venskab igennem samtaler om litteratur, relationer, sorg og drømme.

Jeg har nydt at læse Hvor vinger vokser. De to kvinder i de bærende karakterer er interessante og troværdige. En dejlig fortælling, der sætter en tyk streg under, at vi ikke skal dømme hinanden ud fra det, vi ser ved første øjekast. Og om at venskaber kan opstå, hvor man mindst venter det.

Videre skæbne ukendt af Anne-Sophie Lunding-Sørensen er den anden i krimiserien om makkerparret Storm og Molin.

En tysk kvinde, Hilde Hubert opsøger detektivbureauet Storm Consulting. Hun vil have hjælp til at finde ud af, hvad der skete med hendes mor, efter hun flygtede fra Berlin i 1943. Hilde ved, at hendes mor var jødisk og flygtede til Danmark. Selv kom hun med sin far til Frankrig, og har aldrig kendt sin mor.

Vivian Storm og Bjørn Molin tager sagen og påbegynder efterforskningen. Undervejs kompliceres sagen, da Hilde Hubert forsvinder.

Videre skæbne ukendt er endnu en rigtig underholdende bog i serien om det skønne detektiv-makkerpar. Selve krimidelen i bogen er udmærket, men indblikket i de to detektivers private liv er endnu mere medrivende. Det er en af den slags serier, jeg læser mere for at følge de gennemgående karakterers historie end for krimidelen.

Vi ser dig af Eva Aagaard.

Helene tager på besøg hos Anita. De to kvinder har lært hinanden at kende på en lidt speciel måde. De har begge to anklaget en kendt tv-mand for at have krænket dem seksuelt. Nu har Anita gemt sig på en gård, der ligger langt fra alfarvej. Hun har været genstand for en shitstorm på de sociale medier – hun beskyldes for at have opdigtet anklagerne mod kendissen.

Vi ser dig er en god og velskrevet roman og et nuanceret indspark i MeToo-debatten. Romanen understreger, hvor svært det kan være for alle at finde ud af, hvad der er op og ned i de krænkelsessager, der desværre dukker op.

I løbet af maj har jeg læst de skønne bøger på billedet. Bøgerne er vidt forskellige, men jeg har nydt at læse dem hver især.

Lykkeligt nær af Thomas Bredsdorff.

I Lykkeligt nær undersøger Thomas Bredsdorff, hvad der sker, når man er blevet så gammel, at der ikke kan være længe til man skal dø.

Bogen er fuld af vid, refleksion og munterhed. Den er fuld af liv. Her har vi at gøre med en 85-årig, der både arbejder, rejser, vinterbader, spiller badminton, passer barnebarn og meget mere. Samtidig gør han sig helt usentimentalt tanker om den del af livet, der er gået og om den del, der endnu er tilbage. Man skulle måske tro, at en bog om et liv, der nærmer sig sin afslutning, er en trist affære. Men det er denne bog på ingen måde. Tværtimod.

Død to gange af Cara Hunter er den sjette i Oxford-krimiserien om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team.

Ved midnatstid modtager politiet i Thames Valley et nødopkald om skud på en afsidesliggende gård i udkanten af Oxford. Da  Adam Fawley og hans team ankommer, finder de en død mand i køkkenet – skudt på klos hold – og to beboere, der ikke kan forklare, hvad der er sket.

Igen har forfatteren skrevet en krimi, hvor spændingen holder helt til sidste side, og hvor handlingen undervejs tager nogle uventede drejninger. De gennemgående karakterer kender læseren på nuværende tidspunkt i serien ganske godt, og det gør læseoplevelsen endnu bedre.

Senfølger af Anne Mette Kirk.

Hans seksårige datter har mistet hørelsen, og der findes kun én løsning. En operation på et privathospital i USA. Pris: 400.000kr. De penge har Jeppe ikke. Hans husbådscafé løber knap rundt, banken er iskold, og hans ekskæreste ejer ikke en krone.

Derfor er det næsten for godt til at være sandt, da han forelsker sig hovedkulds i varme og finurlige Christiane, som generøst tilbyder ham beløbet, der kan redde hans datter.

Eller sådan begynder det i hvert fald.

Senfølger er mit første møde med Anne Mette Kirks forfatterskab. Og hold da op, hvor skal jeg bare skynde mig at få læst alle hendes andre bøger. For hun skriver bare drøngodt.

Senfølger er en virkelig, virkelig spændende, skræmmende og tankevækkende roman. Jeg har haft svært ved at lægge bogen fra mig, fordi jeg har været helt opslugt af dens univers. På en måde har det været som at se en film. Alting er beskrevet så klart og præcist.

En roman om manipulation, om at ville please alle og om hjælp, der somme tider kommer fra en uventet kant.

Solospring af Louise Roholte.

Alberte er en kvinde først i fyrrerne. Hun er gift med ungdomskæresten, Kåre og sammen har de to teenagedrenge – tvillinger. Alberte går rundt og har det lidt sært. Hun sover dårligt om natten. Hun har ikke rigtig lyst til noget som helst. Føler ikke rigtig noget.

På et tidspunkt, har Albertes halvsøster overtalt hende til, at de sammen skal kaste sig ud i et faldskærmsudspring. Og selv der – i frit fald med kurs mod jorden mærker Alberte ingenting.

Alberte fortæller sin mand, at hun vil skilles. De bliver enige om, at han skal blive boende i deres hus. Alberte begynder at se sig om efter et nyt sted at bo, og finder et lille hus på øen Blisholt. Huset er lidt forsømt, men Alberte forelsker sig i det ved første blik.

Solospring er en varm og charmerende fortælling om kærlighed, håb og nye begyndelser. Bogen er skrevet i et dejligt flydende og ofte muntert sprog. Karaktererne er ret så farverige og ganske rammende og troværdigt beskrevet. Alt i alt en rigtig dejlig roman fuld af atmosfære og humor. Efter at have vendt den sidste side er jeg helt ked af at give slip på Solosprings univers og personer. Romanen har været hyggeligt selskab.