Døden på museet

doedenpaamuseetJeg har læst Døden på museet af Elly Griffiths.

Jeg har modtaget bogen som anmelderksemplar.

Døden på museet er fjerde bog i serien om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

Ruth Galloway skal deltage i en speciel begivenhed  på et lille museum. Man skal åbne en kiste med de jordiske rester af en biskop fra middelalderen. Ruth ankommer i god tid til arrangementet, og da hun kommer ind, finder hun museets kurator liggende livløs ved siden af biskoppens kiste.

Snart dør også museets velhavende ejer, og vicekriminalkommissær Harry Nelson kaster sig ud i efterforskningen af de to dødsfald. Det viser sig, at museet har modtaget anonyme trusselsbreve, og det hele bliver mere og mere mystisk.

Det var dejligt at læse mere om Ruth og Nelson. De er skønne begge to, og jeg holder rigtig meget af dem.  Faktisk læser jeg først og fremmest bøgerne i denne serie, fordi jeg er helt pjattet med de gennemgående personer og den herlige, skæve humor, der løber som en rød tråd gennem bøgerne. Til gengæld fylder det okkulte lige lovlig meget i Døden på museet efter min smag. Den lille detalje kan dog på ingen måde rokke ved den kendsgerning, at jeg allerede er begyndt at glæde mig til næste bog i denne dejlige hyggekrimi-serie.

Jeg har tidligere anmeldt de tre første bøger i serien: Pigen under jorden, Løgnens hus og Huset på klippen.

Læs mere om Døden på museet på Gads Forlags hjemmeside.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *