Suveræn fordøjelse

suveraenfordoejelse

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Suveræn fordøjelse, der er skrevet af Louise Rindel Gudbergsen i samarbejde med Mette Bender.

Forlaget skriver:

Suveræn fordøjelse giver dig en 6-ugers kur, der helbreder ubalancer og mærkbart forbedrer fordøjelsen og dit generelle velvære. Gennem ugerne vil du få mere energi og bedre humør. Efter de 6 uger vil du være godt i gang med at helbrede eventuelle tarmsygdomme og forebygge andre sygdomme.

Bogen er inddelt i fire dele:

  • Bogens første del klæder dig på til at forstå din fordøjelse ved at beskrive fordøjelsens mange trin og de problemer, der hyppigst opstår i fordøjelsens mange delfunktioner.
  • Anden del er en test, der hjælper dig med at afklare, hvor i fordøjelsessystemet dine mavetarmproblemer kommer fra, og hvilke sammenhænge der er i forhold til kroppens øvrige funktioner.
  • Bogens tredje del er selve kuren, der forvandler din fordøjelse, så du opnår optimal trivsel og suveræn fordøjelse.
  • Fjerde del er opskrifter, gode råd, inspiration og eksempler på, hvordan du kan spise efter kurens anvisninger.

Kuren eliminerer mad og kemi, der belaster. Den tilfører vigtig næring, genopretter tarmens mikrobiom og barrierefunktion og forbedrer kroppens samlede stressrespons og restitutionsevne, så du kan vågne hver morgen med følelsen af en stærk og smertefri krop.

Jeg synes, det er virkelig spændende at læse om al den nye viden, der efterhånden foreligger om, hvordan forskellige symptomer og sygdomme rundt omkring i kroppen kan have deres udspring i en uhensigtsmæssig mikroflora i tarmen. Jeg har derfor læst Suveræn fordøjelse med stor interesse. Især synes jeg, at afsnittet om, hvordan man finder ud af, hvor i fordøjelsessystemet forskellige problemer kan have sin rod, er interessant. Bogen er spækket med informationer om, hvordan man kan udskifte uhensigtsmæssige vaner med gavnlige på vejen mod større velvære. Det er også interessant at læse, at det ikke kun er maden, der påvirker balancen i tarmens mikroflora. Der er mange andre ting, der spiller ind. En inspirerende og informativ bog for alle, der interesserer sig for, hvordan man med små ændringer i livsstilen kan påvirke sundhed og velvære i positiv retning.

Læs mere om Suveræn fordøjelse hos Gyldendal.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *