Læst i februar

laestifebruar2019

I februar har jeg læst langt mindre, end jeg normalt læser på en måned.

Der har været andre ting, der har fyldt og taget energien.

Jeg har haft/har et slemt eksemudbrud, der bl.a. har kostet en ti dages penicillinkur. Det har også kostet mig nogle gode oplevelser, idet jeg har været nødt til at melde afbud til forskellige ting bl.a. et par spændende bloggerarrangementer, som jeg havde glædet mig til.

Heldigvis er der også gået tid med positive ting. Jeg har haft fødselsdag, og i den forbindelse har vi ad flere omgange tilbragt dejlige timer i selskab med vores børn, sviger- og børnebørn.

Som nævnt, har jeg ikke læst ret mange bøger i februar, men til gengæld er de to, jeg har læst, rigtig gode.

Vi ejer himlen af Luke Allnutt er en af de mest rørende romaner, jeg længe har læst – den er fuld af smerte, men først og fremmest er det en historie om håb og om betingelsesløs kærlighed. Romanen griber læseren om hjertet, og jeg vil anbefale den på det varmeste.

De udødelige  af Chloe Benjamin er en meget rørende roman om livet og døden og om konsekvenserne af de valg, vi træffer på vores vej gennem livet.

Læs videre

Læst i januar

laestijanuar2018

I løbet af januar har jeg læst en del.

Jeg har modtaget bøgerne som anmeldereksemplarer.

Lad os starte med de bøger, jeg har læst for at lade mig inspirere til en sundere livsstil. Faktisk lever jeg temmelig sundt, men jeg har nogle skavanker, som jeg drømmer om at få til at fylde mindre i min hverdag. Derfor er jeg meget interesseret i at læse og lære mere om, hvordan kost og livsstil kan påvirke forskellige helbredsproblemer i positiv retning.

Kronisk sund af Pia Norup indeholder kostplaner og vejledning til bedring af autoimmune sygdomme. Bogen indholder også en masse opskrifter på dejlig mad, og man kan hurtigt blive overbevist om, at man sagtens kan spise lækkert, selv om man vælger at lægge sin kost om.

Helt uden gluten af Kathrine Rosamunde Virring og Mette Marie Viscor er en meget indbydende og inspirerende bagebog for alle, der ønsker helt at undgå gluten eller måske bare vil reducere sit indtag af det.

Så kommer vi til de romaner, jeg har læst i månedens løb.

Hotellet ved Skyggesøen af Daniela Tully er en stemningsfuld beretning om krig og kærlighed, hemmeligheder og løgne tilsat et strejf af eventyr.

Lad os håbe på det bedste  af Carolina Setterwall er en af den slags bøger, man ikke kan glemme igen. Den trænger helt ind under huden. Den flytter ind i hjertet. Hele historien er fortalt så hudløst og uden omsvøb, at man ikke kan undgå at tage de personer, den handler om, til sig og holde af dem.

Drevet til mord  af Rachel Abott er en af de mest uforudsigelige historier, man kan tænke sig. Og så er den både velskrevet og virkelig, virkelig spændende.

Himlen over København  af Dorthe Studsgarth er til trods for sin lette og muntre tone en bog, der tager fat på en række rigtig tunge emner.

enmodernefamilie

En moderne familie af Helga Flatland er en meget velskrevet historie om det indbyrdes forhold mellem søskende, om deres individuelle forhold til forældrene og ikke mindst om, hvad der sker med rollefordelingen og samspillet, når der sker store forandringer i en familie.

Jeg har læst En moderne familie som e-bog, derfor kunne den ikke komme med i bogstakken på billedet øverst i indlægget.

Læs videre

Kronisk sund

kronisksundJeg har gennemlæst Kronisk sund af Pia Norup.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Forlaget skriver:

Hvad har mennesker med for højt eller for lavt stofskifte, tarmbetændelse, psoriasis, leddegigt og sklerose til fælles? For det første lider de af kroniske, autoimmune sygdomme, som opstår, fordi deres immunforsvar går til angreb på kroppens eget væv. For det andet får de nu nyt håb om, at de ved at ændre kostvaner kan give deres sygdom et langt fredeligere forløb – og i nogle tilfælde holde den nede.

I denne bog afslører lægen Pia Norup sin 3-trinsstrategi mod autoimmune sygdomme – og hvorfor fx brød, bønner og tomater kan få disse sygdomme til at blusse op. Og sammen med de to madeksperter Henrik Riber og Jesper Mikkelsen har hun sammensat en komplet kostplan til en uge med lækker mad, der beroliger immunforsvaret og hermed dæmper sygdommene.

Det har været en meget positiv oplevelse at læse Kronisk sund. Pia Norup sætter bl.a. fokus på, at det at leve med en kronisk sygdom ikke nødvendigvis betyder, at man ikke samtidig kan være sund. Hun skriver :

Husk, at sygdom og sundhed ikke er to adskilte kasser. Vi mennesker befinder os på en linje mellem sygdom og sundhed, og alle vores valg bringer os i den ene eller den andet retning. Mit mål er, at du, selv om du på papiret har en kronisk sygdom eller er ved at udvikle den, kan bevæge dig ned ad linjen til det sunde område og leve, som om du var rask.

Det er en interessant måde at tænke på.

Bogen informerer grundigt om baggrunden for opståen af autoimmun sygdom. Læseren får at vide, hvilke fødevarer der er gode eller mindre gode ved autoimmune sygdomme. Der er forslag til, hvordan man retter sin livsstil til, så den er så hensigtsmæssig som muligt i forhold til, hvad man måtte have af helbredsmæssige udfordringer. Der er kostplaner og lækre opskrifter.

Alt i alt er bogen et overflødighedshorn af information og inspiration. Den enkelte kan ud fra vejledningerne og planerne i bogen tilrettelægge en kost og livsstil, der har potentiale til at gøre hende/ham sundere og mere veltilpas. Hvis man ikke har mod på den helt store kostomlægning, kan selv mindre justeringer gøre godt. Personligt er jeg blevet meget inspireret af bogen og har allerede indført ændringer i min hverdag baseret på forslag fra bogen.

Læs mere om Kronisk sund på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Læst i december

laestidecember

Det er ikke blevet til så meget med at læse i løbet af december, men fire bøger har jeg da fået læst og anmeldt.

Jeg har modtaget bøgerne som anmeldereksemplarer.

Vor nordlige vej af Klaus Møller er en selvstændig fortsættelse af Vores vej, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen.

Efter at have boet nogle år i en mindre by på Sjælland flytter Irene og Svend sammen med deres niårige søn til Nordgrønland. Deres næsten voksne datter bliver boende  i Danmark.

Min kæreste elskling af Gabriel Tallent handler om Turtle, Kibble, Julia. Tre navne. En enestående pige på fjorten år. Hun bor alene med sin far. De bor ret isoleret i et temmelig faldefærdigt hus. Turtle færdes hjemmevant i naturen. Der føler hun sig bedst tilpas. Hun forstår sig bedre på planter og dyr end på mennesker.

Vilde dyr af Gin Phillips er en spændingsroman.

Joan er på legepladsen i en zoologisk have sammen med sin fireårige søn. Det er et sted, de kommer rigtig tit. Denne gang er tiden løbet lidt fra dem, og de må skynde sig for at nå ud af parken, før den lukker. Men da de nærmer sig udgangen, ser Joan noget skræmmende, der får hende til lynhurtigt at tage sin søn op i favnen og løbe tilbage – længere ind i haven.

De næste timer bliver et forfærdeligt mareridt, hvor Joan gør alt for, at hendes lille dreng ikke skal blive bange eller komme noget til. Hun prøver, så godt hun kan, at give drengen en følelse af, at alt er nogenlunde normalt.

21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost af Jerk W. Langer og Louise Bruun er en opfølger til 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen.

Den nye bog fortæller interessant nyt om forskningen i antiinflammatorisk kost. Der er nye, indbydende opskrifter på lækre antiinflammatoriske måltider til 21 dage, og der er anvisninger på, hvordan man kan forberede sig, så næste dags madlavning går lettere. Desuden indeholder bogen beretninger om de gode resultater, forskellige mennesker har opnået ved at leve efter de antiinflammatoriske principper.

Læs videre

21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost

Jeg har haft den fornøjelse at gennemlæse 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost af Jerk W. Langer og Louise Bruun.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Bogen er en opfølger til 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen. Den nye bog fortæller interessant nyt om forskningen i antiinflammatorisk kost. Der er nye, indbydende opskrifter på lækre antiinflammatoriske måltider til 21 dage, og der er anvisninger på, hvordan man kan forberede sig, så næste dags madlavning går lettere. Desuden indeholder bogen beretninger om de gode resultater, forskellige mennesker har opnået ved at leve efter de antiinflammatoriske principper.

De antiinflammatoriske kostprincipper er for alle, der vil havde det bedre i hverdagen. Den antiinflammatoriske kost kan lindre skavanker og symptomer og forebygge sygdom. Mennesker, der lever med gigtsygdomme, type-2 diabetes, forhøjet blodtryk eller kolesterol, tarmbetændelse, hormonforstyrrelser og eksem, kan på kort tid opnå forbedringer, lover bogens bagsidetekst.

Bogen er fuld af inspiration til at justere kosten i retning af det mere antiinflammatoriske. Det er noget, jeg er opmærksom på i forvejen, og 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost har skubbet til min motivation til at give den en ekstra skalle i forsøget på at opnå bedre kontrol over mit atopiske eksem.

Læs mere om bogen på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre