Læst i februar

laestifebruar2019

I februar har jeg læst langt mindre, end jeg normalt læser på en måned.

Der har været andre ting, der har fyldt og taget energien.

Jeg har haft/har et slemt eksemudbrud, der bl.a. har kostet en ti dages penicillinkur. Det har også kostet mig nogle gode oplevelser, idet jeg har været nødt til at melde afbud til forskellige ting bl.a. et par spændende bloggerarrangementer, som jeg havde glædet mig til.

Heldigvis er der også gået tid med positive ting. Jeg har haft fødselsdag, og i den forbindelse har vi ad flere omgange tilbragt dejlige timer i selskab med vores børn, sviger- og børnebørn.

Som nævnt, har jeg ikke læst ret mange bøger i februar, men til gengæld er de to, jeg har læst, rigtig gode.

Vi ejer himlen af Luke Allnutt er en af de mest rørende romaner, jeg længe har læst – den er fuld af smerte, men først og fremmest er det en historie om håb og om betingelsesløs kærlighed. Romanen griber læseren om hjertet, og jeg vil anbefale den på det varmeste.

De udødelige  af Chloe Benjamin er en meget rørende roman om livet og døden og om konsekvenserne af de valg, vi træffer på vores vej gennem livet.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Øv, altså, Randi, jeg er ked af at høre at du har været så hårdt ramt af eksemen! Jeg håber det går bedre nu, og at du stadig har nogle gode arrangementer der venter. – Og at du kommer ud i det smukke solskinsvejr der præger disse dage 🙂

    1. Tak, Nana! Det er ikke klassisk godt i øjeblikket, men sådan er det bare – der er gode perioder og dårlige perioder. Men jo, du kan lige tro, at jeg sørger for at komme udenfor og nyde solen – det smukke vejr gavner humøret og måske også huden 🙂

  2. Tak for anbefalinger, – jeg er ikke selv så god til at kigge efter udenlandsk litteratur, for der er så mange danske/nordiske bøger, jeg har lyst til at læse. På den måde overser jeg jo nogle perler.
    God bedring med eksemen.

    1. Tak, Eva! Du har helt ret, der udkommer hele tiden en masse skønne bøger, man har lyst til at læse – det er umuligt at nå dem alle 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *