Vores vej

voresvej

Jeg har læst Vores vej af Klaus Møller.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Vores vej foregår i 1960’erne og 70’erne og handler om Svend og Irene. De er meget unge, da de møder hinanden. Svend er lidt introvert og søgende, Irene mere udadvendt og målbevidst. De forelsker sig i hinanden, flytter hurtigt sammen og bliver forældre ret tidligt. To helt almindelige, unge mennesker, der kaster sig ud i at skabe sig en tilværelse sammen i en tid, hvor der bliver gjort op med mange gamle normer og mønstre – også det traditionelle, gammeldags kønsrollemønster.

Det har været en fornøjelse at læse romanen. Jeg genkender meget at det, den skildrer, da jeg jo selv var ung i den tid. Forfatteren beskriver tiden så præcist – både livsstil, personer, steder, stemninger og forskellige ting, der var typiske dengang. Det er næsten som at være der selv – igen. Det har været både interessant og hyggeligt at følge Irene og Svend  et stykke af deres vej – jeg håber, at forfatteren er i gang med endnu en bog, for jeg vil gerne følge de to længere endnu.

Læs mere om Vores vej på  Mellemgaards hjemmeside.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

    1. Den giver et hyggeligt tilbageblik på tiden, hvor bofællesskaber og hønsestrik var oppe i tiden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *