Dødbringende besked

doedbringendebesked

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Dødbringende besked af Helen Cox.

Forlaget skriver:

For Kitt Hartley begynder arbejdsdagen som mange andre på Universitetsbiblioteket i Vale i York, indtil kriminalkommissær Halloran dukker op og fortæller, at hendes bedste veninde, Evie Bowes, er anklaget for mord på sin ekskæreste, Owen. Han er fundet død med en fyldepen stukket gennem hjertet – og alt peger på Evie som den skyldige. Kitt ved, at Evie ikke kan have myrdet Owen, da hun stadig er forelsket i ham. Forfærdet over, at politiet kan tage så meget fejl, tager Kitt sagen i egen hånd – hun vil selv undersøge mordet på Owen. Hun har læst hundredvis af krimier – hvor svært kan det være? Men da endnu en ung mand findes myrdet med en fyldepen solidt plantet i hjertet, går det op for Kitt, at hun er på dybt vand.

Dødbringende besked er første bog i serien om Kitt Hartley. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

Jeg må indrømme, at Dødbringende besked ikke rigtig levede op til mine forventninger. Jeg havde svært ved at tage historien alvorligt. Jeg kan godt lide, når der er humor i en krimi, men den må gerne være lidt underspillet. I dødbringende besked er karaktererne lidt for friskfyragtige og en smule karikerede efter min mening. Først hen mod slutningen blev jeg lidt fanget af historien, men jeg nåede ikke for alvor at få et tydeligt billede af karaktererne.

Læs mere om Dødbringende besked hos Forlaget Zara.

Læs videre

Styrk dit immunforsvar

styrkditimmunforsvar

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Styrk dit immunforsvar af Pia Norup og Tine Jørgensen.

Forlaget skriver:

“Hvad kan jeg gøre for at styrke mit immunforsvar?” Det spørgsmål fik læge Pia Norup og cand.scient. i klinisk ernæring Tine Jørgensen igen og igen, da coronaepidemien brød løs i Danmark.

Svaret er, at vi hver især kan gøre rigtig meget selv for at sikre os et stærkt og velfungerende immunsystem, som er bedre til at beskytte os mod virus, bakterier og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer. 

Det har været meget inspirerende at læse bogen. Den er spækket med informationer og gode råd om, hvordan man styrker sit immunforsvar og sin sundhed. Der er ingen løftede pegefingre – kun fakta og indsigtsfulde forslag, hjælpsomme ideer, kostplaner og opskrifter.

Hvis man ikke har mod på den helt store livsstilsændring eller kostomlægning, kan selv mindre justeringer gøre godt. Et lille skridt i den rigtige retning er bedre end ingenting. Der er mange ting, der påvirker immunforsvaret – små forandringer i hverdagen kan gøre en stor forskel.

Jeg har tidligere anmeldt Kronisk sund af Pia Norup her på bloggen.

Læs mere om Styrk dit immunforsvar hos Politikens Forlag.

Læs videre

Det første juletræ

detfoerstejuletrae

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Det første juletræ af Elly Griffiths.

Forlaget skriver:

Der er tre dage til jul, og en bitter vind blæser over Norfolk. Før hendes datter blev født, var jul ikke noget, som arkæolog Ruth Galloway gjorde sig i. Men nu skal det være. Hun skal købe et juletræ, gøre huset rent, lave mad og købe gaver. Men tiden flyver, og selv de allerbedste planer kan gå gruelig galt.

Jeg er helt pjattet med bøgerne om den skønne Ruth Galloway, så jeg måtte naturligvis også læse denne lille julefortælling om hende og nogle af de andre karakterer fra krimiserien. Det er fuldstændig som at se ekstramateriale og fraklip fra en populær tv-serie. Jeg har hygget mig under læsningen af den lille bog, og det forestiller jeg mig, at alle, der er fan af Ruth Galloway, vil gøre. Kender man ikke krimiserien og det skønne univers i forvejen, skal man nok læse i hvert fald et par af bøgerne, før man kan få det fulde udbytte af julefortællingen.

Jeg har anmeldt de syv første bøger i krimiserien om Ruth Galloway: Pigen under jorden, Løgnens hus, Huset på klippen,  Døden på museet,  Det tavse vidne, De udstødte og Stemmer fra graven.

Læs mere om Det første juletræ hos Gads Forlag.

Læs videre

Helenes befrielse

helenesbefrielse

Reklame – bog modtaget som anmeldereksemplar fra Bog&idé. Indlæget indeholder reklamelinks.

Jeg har læst Helenes befrielse af Pernille Juhl People’sPress.

Bogen er andet bind i serien om Helene og hendes liv under Anden Verdenskrig.

Det er sommeren 1944. Danmark er stadigvæk besat. Krigen raser endnu, og Helene har det temmelig svært.
Arbejdet i modstandsbevægelsen bliver mere og mere farligt og utrygt. Der er uro internt i gruppen, fordi man frygter, at et af medlemmerne er stikker. Da mistanken retter sig imod Helene, sætter hun alt ind på at bevise, at hun er uskyldig.

Samtidig er hun stadig forelsket i den tyske soldat Johan, hvilket hverken hendes familie eller modstandsgruppen må vide noget om. Hvordan kan hun bevare både modstandsgruppens tillid og sit forhold til Johan?

Både i modstandsgruppen og hjemme hos forældrene mødes Helene af mistro, og hun føler også selv, at hun lyver hele tiden. Hun står i noget af et dilemma.

Bøger, der handler om livet under Anden Verdenskrig, står i høj kurs hos mig. Jeg synes, det et både spændende, lærerigt og gribende at læse om almindelige menneskers liv i en meget vanskelig periode i historien. Det var en farlig og utryg tid, men mange mennesker udviste både mod og medmenneskelighed. Helenes befrielse beskriver tiden set fra forskellige vinkler og er virkelig medrivende læsning. Første bind i serien, Helenes krig var god. Efter min mening er Helenes befrielse endnu bedre.

Jeg har tidligere anmeldt første bind i serien, Helenes Krig her på bloggen.

Læs videre

Skjult

skjult

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Skjult af Cara Hunter.

Skjult er anden bog i serien om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team.

En ung kvinde og et lille barn findes spærret inde i en kælder. De er begge i en ret skrøbelig forfatning, og man ved ikke, hvem de er. Kvinden siger ingenting, og hverken hun eller barnet findes i politiets database over savnede. Den gamle mand, der ejer huset, siger, at han aldrig har set dem før.

Under efterforskningen finder man en forbindelse til en anden uopklaret sag om en savnet kvinde. Det viser sig, at denne anden kvinde boede lige i nærheden af det nye gerningssted.

Jeg har været virkelig godt underholdt under læsningen af Skjult. Romanen er både spændende og velskrevet og med et ualmindelig udspekuleret plot. Handlingen tager flere gange en uventet drejning, og spændingen holder hele vejen igennem. En rigtig solid krimi, hvis slutning ikke er til at regne ud på forhånd – jeg kunne i hvert fald ikke. Jeg ser allerede nu frem til den næste bog i serien om Adam Fawley og hans team.

Jeg har tidligere anmeldt Familiens synder af Cara Hunter her på bloggen.

Læs mere om Skjult hos Gads Forlag.

Læs videre