Blog
Min opslagstavle hænger i køkkenet, og jeg er så glad for den. Det er der, jeg samler nogle af de små ting, jeg glæder mig over.
Når jeg kigger på opslagstavlen, er der altid noget at glæde sig over – og til. Der er billeder, postkort og andre søde hilsner, invitationer, gavekort og i det hele taget lidt af hvert. Det skifter hele tiden. Det er bare en lille simpel ting – men en hverdagsglæde, som jeg sætter stor pris på.
De små glæder skal man ikke undervurdere.
I løbet af august har jeg bl.a. læst de fire rigtig, rigtig skønne bøger på billedet.
Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer.
Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard er en roman, der fortalt med et barns stemme sætter fokus på, hvor hjerteskærende svært det er at navigere i livet, når man mangler omsorg og gode rollemodeller og er overladt til selv at finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Romanen er fiktion men med afsæt i forfatterens egen opvækst.
Lone Star af Mathilde Walter Clark er en roman om en far og hans datter og om alt det, der skiller dem – afstanden, sproget og ikke mindst faderens nye kone, der ikke er, som folk er flest. Men også om alt det, der binder dem sammen.
Lone Star er en velfortalt, ærlig og meget rørende fortælling om blod, der er tykkere end vand og om at se sin barndoms helt med voksne øjne – og forstå, tilgive og elske uden forbehold.
Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnès Martin-Lugand er en charmerende og rørende roman om at miste og sørge, lære at leve med sorgen som følgesvend – og måske endda tro på lykken igen. Bogen er en rigtig lille perle, som jeg læste nærmest i ét stræk.
Guds bedste børn af Morten Pape er en historie om utilpassede unge. De har alle odds imod sig og kæmper hver især en håbløs kamp mod den tunge sociale arv, svigt, misbrug, systemet, hinanden og ikke mindst egne, indre dæmoner.
Jeg har været fuldstændig opslugt af denne enestående historie fra et hårdkogt, dysfunktionelt, racistisk og voldeligt miljø. Mange følelser har været i spil under læsningen – lige fra håb, medfølelse og indignation til afmagt, forfærdelse, vrede og afsky. Guds bedste børn er en helt fantastisk velskrevet, socialrealistisk roman, som jeg vil anbefale på det allervarmeste. Den er simpelt hen fremragende.
Her er den lille stak bøger, jeg har læst i juli måned.
Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer.
Havets børn af Anna Ekberg er en både medrivende og hjerteskærende fortælling om uretfærdighed, vold og smerte – men også om kærlighed og håb. En virkelig spændende og gribende roman.
Vores vej af Klaus Møller handler om et helt almindeligt ungt par, der er i gang med at skabe en fælles tilværelse i en tid, hvor man gør op med gamle normer og mønstre. Romanen er et hyggeligt tilbageblik på en tid, hvor bofællesskaber og hønsestrik var almindeligt. Som at være der selv – igen.
Heroine af Mons Kallentoft og Markus Lutteman tager os med til Stockholmforstaden, Stallhagen, der styres af kriminelle bander. Politi, brandvæsen og ambulancer kører ikke ind i området længere. En rå og spændende historie.
Inden vi blev jeres af Lisa Wingate en hjerteskærende og gribende roman, der er bygget over den virkelige historie om børnehjemslederen Georgia Tann, der med hjælp fra en større netværk af korrupte læger, politifolk og dommere fik tusindvis af børn af enlige og/eller fattige forældre fjernet eller kidnappet fra 1920 og helt frem til omkring 1950. Børnene blev anbragt på tvivlsomme, hemmelige børnehjem og fik nye navne og nye fødselsdatoer og blev senere mod betaling bortadopteret til velstillede familier.
At gå døden i møde – Livsfortællinger er skrevet af Kathryn Mannix, der er læge. Hun har i mange år arbejdet med uhelbredeligt syge og døende patienter. I bogen fortæller hun om en række af de mennesker, hun har mødt gennem sit arbejde. Det er meget forskellige beretninger om meget forskellige mennesker forskellige steder i livet og med meget forskellige måder at forholde sig til deres situation på.
Faktisk passer det ikke, at jeg har læst At gå døden i møde i løbet af juli. Jeg er bare blevet færdig med at læse den i løbet af måneden Jeg har været næsten tre måneder om at læse den. Jeg har læst et kapitel eller to ind imellem. Jeg havde behov for at tænke lidt over den enkelte livsfortælling, før jeg begyndte at læse den næste.
Jeg har tabt et væddemål. Derfor skal jeg have penge op af lommen. Det gør ikke noget. For det første drejer det sig kun om en klatskilling, og for det andet går beløbet ubeskåret til de to, som væddemålet drejede sig om. Nemlig to små nyfødte drenge. Jeg var så fjollet at gætte – og vædde på – at de var piger. Selvfølgelig var de ikke det.
De to små sparegrise fandt jeg tilfældigt hos Søstrene Grene. Dem kunne jeg slet ikke stå for. Så nu kan de to små tvillingedrenge få deres gysser i hver sin lille glade sparegris.
Om sommeren genbruger vi vand fra køkkenet til havevanding. Det er ekstra aktuelt i denne rekordtørre sommer.
Når vi skyller frugt og grøntsager eller ris, sætter vi et vandfad ned i vasken og opsamler skyllevandet, der bagefter bliver hældt ud i en af de spande vi har stående udenfor bryggersdøren til det samme. Vandet bliver så senere brugt til at vande med i haven.
Det bliver til en hel del vand i løbet af en dag. Når vi lige lader vandet løbe lidt, så det bliver rigtig koldt, når vi skal have en tår at drikke, opsamler vi det også. Det samme, når vi skyller kaffekande eller tekande. Man bruger en hel del vand i køkkenet hver dag, som kan genbruges i haven. Når først man begynder at tænke over det, ser man masser af muligheder for at opsamle vand til genbrug – hos os er der ligefrem gået sport i det.