Randi Glensbo

Jeg har læst Havets børn af Anna Ekberg.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Da den purunge Rebekka sammen med sin mor er på vej til hospitalet for at føde sit barn, forulykker den bil, de befinder sig i. Rebekka overlever med nød og næppe men mister både sin mor og sit ufødte barn.

Sytten år senere slår skæbnen hårdt til igen. Rebekka rammes af en aggressiv kræftsygdom og får at vide, at kun en knoglemarvstransplantation kan redde hendes liv. Hun har ikke andre nære familiemedlemmer end sin far, som hun har et kompliceret forhold til, og det viser sig, at hans knoglemarv ikke matcher hendes. Rebekkas situation er meget alvorlig, og midt i det hele afslører hendes far en hemmelighed, som han har båret på i sytten år. Rebekkas barn døde ikke ved ulykken. Det var en lille pige. Hun overlevede og blev bortadopteret.

Samtidig efterforsker politiet  mordet på en kvinde i et ghettoområde i København. Spor i sagen peger mod forbrydelser, der er begået i en anden del af verden, og jagten på gerningsmanden går ind.

I denne tredje selvstændige spændingsroman under pseudonymet Anna Ekberg tager forfatterne Anders Rønnow Klarlund og Jakob Weinreich fat på så svære emner som komplicerede familierelationer, flygtningeproblematik og børnesoldater.

Havets børn har gjort et stort indtryk på mig. Det er en både medrivende og hjerteskærende fortælling om uretfærdighed, vold og smerte – men også om kærlighed og håb.

Jeg har tidligere omtalt Kærlighed for voksne af Anna Ekberg.

Læs mere om Havets børn på Politikens Forlags hjemmeside.