Jeg har læst Guds bedste børn af Morten Pape.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.
Simon er lige blevet løsladt og er flyttet til Falster med sin kæreste og to små børn for at starte på en frisk og slippe væk fra det miljø, han kommer fra – og fra dem, der gerne vil gøre et regnskab op med ham.
Mickey, Simons fætter planlægger at flygte fra det ungdomsfængsel, hvor han opholder sig.
På Amager kan Jamil ikke slippe tanken om at hævne sig på Simon og Mickey, som for nogle år siden dræbte hans bedste ven.
Guds bedste børn er en historie om utilpassede unge. De har alle odds imod sig og kæmper hver især en håbløs kamp mod den tunge sociale arv, svigt, misbrug, systemet, hinanden og ikke mindst egne, indre dæmoner.
Jeg har været fuldstændig opslugt af denne enestående historie fra et hårdkogt, dysfunktionelt, racistisk og voldeligt miljø. Mange følelser har været i spil under læsningen – lige fra håb, medfølelse og indignation til afmagt, forfærdelse, vrede og afsky. Guds bedste børn er en helt fantastisk velskrevet, socialrealistisk roman, som jeg vil anbefale på det allervarmeste. Den er simpelt hen fremragende.
Læs mere om Guds bedste børn på Politikens Forlags hjemmeside.
4 kommentarer
Hold da op! Det var da en fin anmeldelse fra din side 🙂
Jamen den bog kan slet ikke roses nok. Morten Pape skriver fantastisk.
Den lyder virkelig god. Jeg er selv ved at læse Violinbyggeren, som egentlig handler om det samme, men som har en helt anden indgangsvinkel (tror jeg, inden jeg har læst den anden bog). Det er også en god bog.
Den er virkelig god og velskrevet.
Violinbyggeren kender jeg slet ikke – hvem har skrevet den? Jeg har en liste så lang som et ondt år over bøger, jeg gerne vil læse, men alligevel har jeg antennerne ude, når nogen fortæller om en god bog 🙂