Høstanemonen blomstrer

hoestanemonerneblomstrer

Høstanemonen blomstrer. Det er vist lidt tidligt i år.

Vores høstanemone fik vi hjemme fra min svigerfars have for mange år siden. Hjemme hos min svigerfar blev planten kaldt japansk anemone, men vi har siden fundet ud af, at de fleste kender den som høstanemone. Der er flere sorter, og vores er åbenbart den japanske variant. Alle går under fællesbetegnelsen høstanemoner.

Da vi fik anemonen, blev vi  advaret om, at når først vi havde den i haven, ville den ikke være til at slippe af med igen. Den er ganske rigtigt temmelig hårdfør. Hos os har den tålt at blive flyttet en del rundt med, og på et tidspunkt troede vi faktisk, at vi havde fået taget livet af den. Men den kom stærkt igen. Nu er planten kæmpestor. Den er sådan cirka lige så høj som mig. Jeg hører ikke til de højeste – men alligevel.

Læs videre

Ferie i varmen

ferieivarmen

Vi har ferie. Vi holder ferie hjemme – i varmen. Vi ordner små projekter i hus og have. Vi læser en god bog. Vi tager afsted på en lille udflugt, når vi får lyst til at se noget andet. Vi går en tur i skoven og spiser en is sammen med vores barnebarn. Alt sammen meget stille og roligt, for det er nemlig lige præcis sådan, vi har brug for at det skal være.

Vi drømmer ikke om at tage på ferie til fjerne destinationer. Vi trænger bare til stille og rolige dage i vores eget tempo.

Læs videre

Læst i juni

laestijuniI løbet af denne måned har jeg læst fire virkelig gode bøger. Det er svært at fremhæve den ene frem for den anden, for det har været fire rigtig gode læseoplevelser.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer.

Giv ikke slip af Harlan Coben er en hæsblæsende krimi med et uforudsigeligt plot. Bogen er inspireret af virkelige begivenheder i Cobens eget liv, og det gør ikke historien mindre barsk.

Blomstrende syrener af Martha Hall Kelly er en stærk og gribende historie om, hvilke konsekvenser 2. verdenskrig fik for tre meget forskellige kvinders liv.

Øjne i mørket af Robert Bryndza er en velskrevet og virkelig spændende krimi, der er meget svær at lægge fra sig, før sidste side er vendt.

Kastanjemanden af Søren Sveistrup er en krimi i særklasse. Den er simpelt hen så velskrevet, velkomponeret og spændende.

Selv om det er fire fremragende bøger, så er det også fire temmelig barske historier, så måske trænger jeg snart til at læse noget, der er knapt så sindsoprivende? Det bliver ikke lige med det samme, for jeg har endnu en krimi og en spændingsroman liggende, som jeg glæder mig til at tage fat på.

Læs videre

Søndagstur i Kongens Have

kongenshaveijuni

I går var vi en tur i København. Vi nød en dejlig brunch i godt selskab og bagefter gik vi en tur i Kongens Have. Der er altid dejligt i den smukke have, og når det så ovenikøbet er dejligt vejr, er det helt perfekt.

Læs videre

Et smut forbi Sommerens Bogmesse

 

sommerensbogmesse2018

Lørdag og søndag afholdt Politikens Boghal sommerbogmesse i Pressen i Politikens Hus – og jeg var så heldig  at være inviteret. Der var et rigtig godt program med interviews med en række aktuelle forfattere. Der var absolut nogle stykker imellem, som jeg meget gerne ville have set og hørt, men vi kunne ikke få passet det ind imellem de andre ting, vi gerne ville nå i weekenden.

Heldigvis nåede vi et smut forbi messen, og selv om vi ikke fik oplevet nogen af de forskellige forfattere på scenen, så var det en god oplevelse at være der og få lejlighed til at lade sig inspirere af de mange, mange spændende bøger. Man havde valgt at fokusere på noget andet end krimigenren på denne messe, men blandt de mange bøger til rigtig gode priser havde der alligevel sneget sig en spændende krimi ind hist og her.

Der er så mange spændende bøger, jeg gerne vil læse – selv om jeg læser, så meget jeg kan få tid til, bliver listen over bøger, jeg gerne vil læse, bare længere og længere.

Læs videre