Randi Glensbo

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Sanatoriet af Anne-Sophie Lunding-Sørensen, Politikens Forlag.

Psykiater Hannah Neumann tiltræder i 1928 en stilling på Sølund Nervesanatorium. Stedet drives under ledelse af doktor Berg, der mener, at streng orden, disciplin og hårdt arbejde er gavnligt som led i behandlingen af psykisk syge. Hannah har tidligere arbejdet sammen med Freud og bekender sig til den moderne psykoanalyse.

Sammen med sygeplejersken Dagmar går Hannah i gang med at forsøge at hjælpe en gruppe patienter gennem psykoanalysen. Gennem de lange arbejdsdage og den fælles målsætning kommer de to dedikerede kvinder tæt på hinanden. De indleder i al hemmelighed et kærlighedsforhold.

Der har været en række selvmord blandt patienterne på Sølund. Fire unge kvinder har druknet sig i søen. Hannah og Dagmar vil forsøge at sætte en stopper for selvmordene, men snart finder man endnu en kvindelig patient død i søen.

På en af Sølunds afdelinger sidder en stum patient. Hun hedder Duelund men kaldes Hesten. Stemmerne i hendes hoved fortæller om ondskaben, der lurer på Sanatoriet.

Som jeg tidligere har fortalt her på bloggen, har jeg selv arbejdet i psykiatrien for mange år siden, og jeg interesserer mig for de psykiske sygdomme, der kan ramme os mennesker – og behandlingen af dem gennem tiden. Psykiatrien er en hjertesag for mig. Det var derfor med store forventninger, jeg kastede mig over Sanatoriet, hvor handlingen jo netop udspiller sig indenfor det psykiatriske felt.

Jeg har været fuldstændig opslugt af romanen. Sproget folder på smukkeste vis historien ud og beskriver mennesker og omgivelser, så man næsten føler, at man har set det hele med sine egne øjne. Karaktererne er meget, meget præcise og troværdige. Sanatoriet er en virkelig velskrevet, vedkommende, spændende og rørende roman om tabuer, magtmisbrug og overgreb – men også om medmenneskelighed, omsorg og kærlighed. Det er en rigtig dejlig roman, som jeg vil anbefale på det allervarmeste – en læseoplevelse man ikke må gå glip af.

Læs mere om Sanatoriet hos Politikens Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Som natten kender stjernerne af Elsebeth Egholm.

Forlaget skriver:

Koncertpianisten Malou Beck mister på samme tid både sin mor og sin musik. Under oprydning i morens lejlighed finder Malou og hendes søster en gammel lakplade – en Chopin-indspilning fra 1930’erne med en fransk pianist, Sophie Costeau, indspillet på et helt særligt flygel. Musikken er magisk, og da hun ser fotoet på omslaget, ser hun, at Sophie ligner hende selv. Har deres mor holdt på en familiehemmelighed?

For at finde sandheden om Sophie og finde flyglet til sin ven, instrument- samleren Elias, tager hun til Lorraine i Frankrig. Men sproget driller. Som tolk hyrer hun derfor Cody Blake, en amerikaner med en dyster fortid, som bor på en husbåd ved Moselfloden.

Som natten kender stjernerne er ikke bare en fin og følsom kærlighedshistorie – den er mere end det. Den er også en historie om familiehemmeligheder, om at turde kaste sig ud i livet uden sikkerhedsnet og om at slippe fortiden. Elsebeth Egholm viser en ny side af sit forfatterskab med denne både romantiske og spændende roman. Bogen er velskrevet og underholdende, og karaktererne troværdige og overbevisende – en rigtig god læseoplevelse.

Jeg har tidligere anmeldt Frit fald og Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm.

Læs mere om Som natten kender stjernerne hos Politikens Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Drengen fra skoven af Harlan Coben.

Langt ude i en stor skov finder man en dreng, der efter alt at dømme har levet i naturen helt alene i lang tid. Han har ingen erindring om, hvordan han er endt i skoven, eller hvor han kommer fra. Man opgiver at finde drengens pårørende, og man finder en plejefamilie til ham. Da man ikke ved, hvad han hedder, bliver han kaldt Wilde.

30 år senere er man stadig ikke kommet nærmere en forklaring på, hvorfor Wilde endte alene i skoven som barn. Som voksen er han flyttet ud i naturen igen, der befinder han sig bedst. Han bliver kontaktet, da en teenage-pige fra lokalområdet forsvinder. Det er kendisadvokaten Hester Crimstein, der kontakter ham. Hun er involveret i sagen om den forsvundne pige. Hester og Wilde kender hinanden i forvejen, og nu vil hun have ham til at hjælpe sig.

Jeg har været rigtig glad for at læse mange af Harlan Cobens bøger, så jeg havde høje forventninger til Drengen fra skoven. Desværre levede bogen ikke helt op til dem. Jeg kunne ærlig talt ikke rigtig få hold på historien. Den fangede mig ikke for alvor. Dog var det en sand fornøjelse at stifte bekendtskab med den ualmindelig direkte og bramfri Hester. Hun er en herlig, forfriskende karakter.

Jeg har tidligere anmeldt en række andre bøger af Harlan Coben: Led ikke efter mig, Giv ikke slip, Hjem, Holdt for nar, Bliv hos mig, Den fremmede, Seks år, Savner dig.

Læs mere om Drengen fra skoven hos Gads Forlag.

Reklame/bog modtaget som anmeldereksemplar fra Bog&idé. Indlægget indeholder reklamelinks.

Jeg har læst Kun en kladde af Vibeke Marx.

Nia er en ung studerende fra Wales. En dag finder hun noget i skraldespanden hjemme i sit barndomshjem. Det er et udkast til et brev, som hendes mor har skrevet. Brevet antyder, at Nia er adopteret, og er stilet til den kvinde, der åbenbart er hendes biologiske mor. Denne kvinde sidder efter alt at dømme i fængsel for at have dræbt sit eget barn.

Nia har aldrig vidst, at hun er adopteret. Hele hendes liv er åbenbart bygget på en løgn.

Nia mister motivationen til at passe sit studie. Hun har kun en tanke i hovedet, nemlig at finde frem til sandheden om sit ophav. Hun rejser til Australien for at komme sandheden nærmere.

Kun en kladde er en gribende historie om hemmeligheder og løgne, og om behovet for at høre til og vide, hvem man er. Romanen er inspireret af virkelige hændelser. En rigtig rørende historie, som jeg har slugt nærmest i én mundfuld.

Vibeke Marx er en mester i at skrive historier om relationer mellem mennesker. Karaktererne i hendes bøger er så troværdige. Deres tanker og følelser beskrives så klart, at man som læser virkelig får deres historie ind under huden.

Jeg har tidligere anmeldt Af ingenting og Jord og hjerte af Vibeke Marx.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Rosalinds løgn af Muna Shehadi. Bogen er første bind i en trilogi.

Rosalind er mellemste søster i en søskendeflok, der består af tre piger. De er døtre af en blændende smuk og berømt – nu afdød filmstjerne. Desværre var moderen ikke bare smuk og feteret , hun var også psykisk ustabil.

Nogle år efter moderens død bliver pigernes far ramt af sygdom, og de tre får ansvaret for at rydde op i familiens sommerbolig. Under oprydningen støder de på en gammel lægejournal med notater, der tyder på, at deres mor ikke kan være biologisk mor til nogen af dem.

Søstrene Olivia og Eve tror ikke på oplysningerne i journalen og foretrækker at lade være med at bore i sagen. Rosalind derimod sætter sig for at finde ud af, om hun har en anden mor, end hende, hun altid har kendt. Hun har i forvejen altid følt sig anderledes end sine søstre.

Rosalind går i gang med opgaven og finder hurtigt et spor, der peger i retning af en operasangerinde fra New Jersey. Rosalind opsøger kvinden og hendes familie uden at fortælle, hvad hendes ærinde er og kommer tæt på hele familien.

Rosalind løgn er en historie fuld af drama og intriger krydret med en solid portion romantik. Jeg blev hurtigt fanget af handlingen og har været supergodt underholdt under læsningen. Bogen er en forrygende start på Tre døtre-trilogien. Jeg glæder mig meget til at læse de næste bind og lære Rosalinds søstre og resten af den noget usædvanlige familie bedre at kende.

Læs mere om Rosalinds løgn hos Forlaget Zara.