Læst i februar

laestifebruar2019

I februar har jeg læst langt mindre, end jeg normalt læser på en måned.

Der har været andre ting, der har fyldt og taget energien.

Jeg har haft/har et slemt eksemudbrud, der bl.a. har kostet en ti dages penicillinkur. Det har også kostet mig nogle gode oplevelser, idet jeg har været nødt til at melde afbud til forskellige ting bl.a. et par spændende bloggerarrangementer, som jeg havde glædet mig til.

Heldigvis er der også gået tid med positive ting. Jeg har haft fødselsdag, og i den forbindelse har vi ad flere omgange tilbragt dejlige timer i selskab med vores børn, sviger- og børnebørn.

Som nævnt, har jeg ikke læst ret mange bøger i februar, men til gengæld er de to, jeg har læst, rigtig gode.

Vi ejer himlen af Luke Allnutt er en af de mest rørende romaner, jeg længe har læst – den er fuld af smerte, men først og fremmest er det en historie om håb og om betingelsesløs kærlighed. Romanen griber læseren om hjertet, og jeg vil anbefale den på det varmeste.

De udødelige  af Chloe Benjamin er en meget rørende roman om livet og døden og om konsekvenserne af de valg, vi træffer på vores vej gennem livet.

Læs videre

De udødelige

deudoedelige

Jeg har læst De udødelige af Chloe Benjamin.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Da de fire søskende, Simon, Klara, Daniel og Varya Gold som børn finder ud af, at der er flyttet en synsk kvinde ind i nabolaget, bliver de meget nysgerrige. Det siges, at kvinden kan forudsige ethvert menneskes dødsdag. De fire søskende opsøger kvinden, og hun fortæller dem hver især noget, der kommer til at præge deres liv.

Bagefter har de fire søskende ikke lyst til at fortælle nogen, hvad kvinden sagde til dem. De taler ikke med nogen om det – heller ikke med hinanden – før mange år senere.

Læseren følger de fire søskende enkeltvis i årene efter besøget hos spåkvinden og får mere og mere indblik i, hvordan hendes profetier har været med til at forme den enkeltes – og familiens – liv.

De udødelige er en meget rørende roman om livet og døden og om konsekvenserne af de valg, vi træffer på vores vej gennem livet.

Romanen er meget velskrevet og personerne og de miljøer, de bevæger sig i, står meget tydeligt. Som læser kan man slet ikke undgå at reflektere over det indlysende spørgsmål, bogen stiller – hvordan ville man leve sit liv, hvis man kendte udløbsdatoen? En meget tankevækkende roman, der vil – og kan – mere end bare at underholde.

Læs mere om De udødelige på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Vi ejer himlen

viejerhimlen

Jeg har læst Vi ejer himlen af Luke Allnutt.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

For Anna og Rob er det en drøm, der går i opfyldelse, da de endelig får et barn efter flere fejlslagne forsøg. Det er en dreng, og de kalder ham Jack.

Rob og Anna elsker hinanden, og de elsker deres lille søn. De bor i et dejligt hus i London. Alt er godt.

Rob og Anna nyder at være forældre og se deres dejlige dreng vokse og udvikle sig. Men desværre varer lykken ikke ved. Da Jack bliver alvorligt syg, falder det hele fra hinanden.

Rob er historiens fortæller. Han fortæller den smukke, stærke og smertelige historie så rørende og fint, at man vender siderne med en klump i halsen.

Vi ejer himlen er en af de mest rørende romaner, jeg længe har læst – den er fuld af smerte, men først og fremmest er det en historie om håb og om betingelsesløs kærlighed. Romanen griber læseren om hjertet, og jeg vil anbefale den på det varmeste.

Læs mere om Vi ejer himlen på Gads Forlags hjemmeside.

Læs videre

Læst i januar

laestijanuar2018

I løbet af januar har jeg læst en del.

Jeg har modtaget bøgerne som anmeldereksemplarer.

Lad os starte med de bøger, jeg har læst for at lade mig inspirere til en sundere livsstil. Faktisk lever jeg temmelig sundt, men jeg har nogle skavanker, som jeg drømmer om at få til at fylde mindre i min hverdag. Derfor er jeg meget interesseret i at læse og lære mere om, hvordan kost og livsstil kan påvirke forskellige helbredsproblemer i positiv retning.

Kronisk sund af Pia Norup indeholder kostplaner og vejledning til bedring af autoimmune sygdomme. Bogen indholder også en masse opskrifter på dejlig mad, og man kan hurtigt blive overbevist om, at man sagtens kan spise lækkert, selv om man vælger at lægge sin kost om.

Helt uden gluten af Kathrine Rosamunde Virring og Mette Marie Viscor er en meget indbydende og inspirerende bagebog for alle, der ønsker helt at undgå gluten eller måske bare vil reducere sit indtag af det.

Så kommer vi til de romaner, jeg har læst i månedens løb.

Hotellet ved Skyggesøen af Daniela Tully er en stemningsfuld beretning om krig og kærlighed, hemmeligheder og løgne tilsat et strejf af eventyr.

Lad os håbe på det bedste  af Carolina Setterwall er en af den slags bøger, man ikke kan glemme igen. Den trænger helt ind under huden. Den flytter ind i hjertet. Hele historien er fortalt så hudløst og uden omsvøb, at man ikke kan undgå at tage de personer, den handler om, til sig og holde af dem.

Drevet til mord  af Rachel Abott er en af de mest uforudsigelige historier, man kan tænke sig. Og så er den både velskrevet og virkelig, virkelig spændende.

Himlen over København  af Dorthe Studsgarth er til trods for sin lette og muntre tone en bog, der tager fat på en række rigtig tunge emner.

enmodernefamilie

En moderne familie af Helga Flatland er en meget velskrevet historie om det indbyrdes forhold mellem søskende, om deres individuelle forhold til forældrene og ikke mindst om, hvad der sker med rollefordelingen og samspillet, når der sker store forandringer i en familie.

Jeg har læst En moderne familie som e-bog, derfor kunne den ikke komme med i bogstakken på billedet øverst i indlægget.

Læs videre

En moderne familie

enmodernefamilie

Jeg har læst En moderne familie af Helga Flatland.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Da Sverre fylder 70, inviterer han sammen med sin kone Torill børn, sviger- og børnebørn med på en tur til Italien. Mens de er der, meddeler Sverre og Torill, at de har besluttet, at de vil lade sig skille. De synes ikke, at deres ægteskab har mere at give dem.

Det er en meddelelse, der ryster deres tre børn. De føler hver på sin måde, at det faste fundament, familien hidtil har udgjort, begynder at ryste under dem. Udadtil reagerer de forskelligt, men fælles for dem er, at de synes, at alting pludselig er helt forandret.

I bogen får læseren fortalt historien om tiden før og efter forældrenes skilsmisse fra hver af de tre voksne børns synsvinkel.

Jeg har været både underholdt og meget optaget af En moderne familie. Det er en meget velskrevet historie om det indbyrdes forhold mellem søskende, om deres individuelle forhold til forældrene og ikke mindst om, hvad der sker med rollefordelingen og samspillet, når der sker store forandringer i en familie. En anbefalelsesværdig roman.

Læs mere om En moderne familie på Turbines hjemmeside.

Læs videre