Vind tre romaner af Karen Schultz

fordenreneeralting2

Karen Schultz/Forlaget November har givet mig muligheden for at afholde en lille konkurrence, hvor en læser af bloggen kan vinde tre romaner af Karen Schultz:

urenx

Uren

Bag på bogen står der, at Uren er en historie om at tåle, turde og træde frem hos forældre, der på hver deres måde er uformående.

Bogen giver indtryk af en pige, der har fået skrammer og ar gennem barndommen, men som har været både klog og stærk nok til ikke at lade sig knække.

Læs hele min anmeldelse af bogen her.

Uren 2

uren2x

På bagsiden af bogen står der: Uren 2 er det andet af fem bind i serien om hvordan et menneske bliver sig selv.

Der er ingen tvivl om, at bogen beskriver et søgende menneske, der er ved at frigøre sig fra barndommens spændetrøje og finde sig selv og sit eget ståsted.

Læs hele min anmeldelse af bogen her.

For den rene er alting

Fra bogens bagsidetekst:

For den rene er alting handler om dette at være mønsterbryder. Ikke pga. af fin uddannelse, høj løn eller palævilla, men ved at kunne bryde med en opvækst uden kærlighed. En sådan opvækst kan ellers nemt føre til giftige parforhold, forsømmelse af egne børn og misbrug. Hvad skal der til for at bryde mønsteret? En 50-årig kvinde har forladt sin anden, voldelige, ægtemand og bor på en sovesofa i sit byhus i København K. Hun lever et tilsyne­ladende selvstændigt, vellykket liv.

Der kan sikkert siges og skrives mange kloge ord om denne roman, for den beskæftiger sig med flere ret så alvorlige temaer. Men for mig er den først og fremmest en smuk kærlighedshistorie.

Læs hele min anmeldelse af bogen her.

Har du lyst til, at bøgerne skal blive dine, så skriv en kommentar til indlægget her. Du behøver bare at skrive, at du gerne vil være med i konkurrencen. Jeg trækker en vinder blandt alle, der har skrevet en kommentar inden fredag d. 28. januar klokken 12.

Læs videre

Der er fundet en vinder af de to Kajsa Coren-krimier

vinderafdetokrimier

Konkurrencen om et eksemplar af henholdsvis Alene i mørket og I dødens hænder af Trude teige er slut.

Vinder af bøgerne er:

Anett Birkenfeldt

Stort tillykke til vinderen, der har fået direkte besked.

Tak til jer, der har deltaget i konkurrencen, og tak til Alpha Forlag for at forære et eksemplar af hver af de to bøger til en læser af min blog.

Læs videre

Der er fundet en vinder af Dagen er nær

dagenernaer

Konkurrencen om et eksemplar af Dagen er nær af Ninni Schulman er slut.

Vinder af bogen er:

Vibeke Bigum

Stort tillykke til vinderen, der har fået direkte besked.

Tak til jer, der har deltaget i konkurrencen, og tak til Alpha Forlag for at forære et eksemplar af bogen til en læser af min blog.

Du kan stadigvæk nå at deltage i konkurrencen om de to først bøger i den nye, spændende krimiserie af Trude Teige.

Læs videre

Ny inspiration til en sund livsstil

nyinspirationtilensunderelivsstil

Indlægget indeholder reklamelinks.

Mange vælger at benytte tiden omkring årsskiftet til at give sundheden eller livsstilen et serviceeftersyn. Man har måske nytårsforsætter, hvor man lover sig selv at ændre på et eller andet. Til dem, der ønsker at stramme lidt op på kosten/livsstilen/sundheden, har jeg samlet en liste over bøger, der er fulde af inspiration.

Gå godt af Mikael Kamber tegner et billede af den tid, vi lever i. På mange måder er det gået os ufattelig godt, siden de første mennesker begyndte at gå på to ben. På en del punkter er det ligefrem gået os for godt. Det høje tempo i det moderne samfund har ført til en række paradokser: Aldrig har vi været så mobile og aldrig siddet så stille. Vi bliver rigere og rigere, men ikke mere tilfredse. Vi har enorme mængder mad, men bliver syge af at spise for meget. Aldrig har vi været så udviklede og aldrig så tæt på at afvikle os selv.

Gå godt handler om, hvordan vi kan genfinde gangtempoet

I De bedste fra Madbanditten af Jane Faerber får du opskriften på at få langvarig succes med din Low Carb-livsstil. Bogen er både til dig, der ønsker at opnå vægttab med KETO og til dig, der bare gerne vil spise lækker og velsmagende mad uden sukker og stivelse.

De bedste fra Madbanditten er en meget indbydende bog spækket med opskrifter på lækker mad. Bogen er meget mere end bare en kogebog. Jane Faerber fortæller udførligt om principperne bag Low Carb-livsstilen, om forskellen på LCHF og KETO og om, hvordan den enkelte tilpasser kosten efter sine egne behov. Der er masser af information om både fordele og faldgruber i forbindelse med den sunde livsstil, ligesom forfatteren også fortæller om sin egen kost, og hvordan hun har ændret den igennem årene. En meget flot, informativ og inspirerende bog.

Suveræn fordøjelse af Louise Rindel Gudbergsen i samarbejde med Mette Bender giver dig en 6-ugers kur, der helbreder ubalancer og mærkbart forbedrer fordøjelsen og dit generelle velvære. Gennem ugerne vil du få mere energi og bedre humør. Efter de 6 uger vil du være godt i gang med at helbrede eventuelle tarmsygdomme og forebygge andre sygdomme.

Bogen er spækket med informationer om, hvordan man kan udskifte uhensigtsmæssige vaner med gavnlige på vejen mod større velvære. Det er også interessant at læse, at det ikke kun er maden, der påvirker balancen i tarmens mikroflora. Der er mange andre ting, der spiller ind. En inspirerende og informativ bog for alle, der interesserer sig for, hvordan man med små ændringer i livsstilen kan påvirke sundhed og velvære i positiv retning.

I Kost & Kronisk Sygdom af Strange Skov & Siv Skov giver forfatterne deres bud på, hvorfor vi bliver syge, og hvordan vi kan spise os til bedring. Bogen er et resultat af fem års research og kritisk gennemgang af tilgængelig viden om kost og helbred . Der kigges kritisk på kostanbefalinger, der måske bygger på forskning betalt af fødevareindustrien. I bogen anvises nye måder at anskue sammenhængen mellem vores mad og hvordan vi har det.

Bogen handler i bund og grund om at tage ansvar for sin egen sundhed, sin egen krop og sit eget liv. Den handler om at vende udviklingen af en kronisk sygdom, der langsomt begrænser livsudfoldelsen til et sundere og mere aktivt liv i en krop, der fungerer optimalt, fordi den får den bevægelse og de næringsstoffer, den har brug for. Den handler om at ændre sit syn på, hvad god mad/sund mad egentlig er.

I Anti-inflammatorisk topform på 4 uger af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf er alt det nørdede og besværlige ved anti-inflammatorisk kost skrællet væk. Makkerparret Martin Kreutzer og Simon Weisdorf, der bl.a. er kendt for den anti-inflammatoriske succesbog Velsmurt, viser dig, måltid for måltid, dag for dag i 4 uger, hvordan du fletter de sunde madprincipper ind i en travl hverdag.

Bogen er både for dig, der tidligere har snuset til anti-inflammatorisk kost, og for dig, der er nysgerrig efter at prøve det og ønsker en flyvende start med maksimal sandsynlighed for at komme i mål. Forfatterne ved nemlig fra deres daglige kontakt med titusindvis af klienter, læsere og følgere, at alt for indviklede og krævende regler ikke holder i længden. Glæd dig til at nyde godt af alle deres erfaringer med at gøre det hele supernemt og overvinde typiske udfordringer på vejen.

Jeg har tidligere udgivet en liste med mange flere bøger om sundhed og livsstil. Du finder listen her.

Du kan finde bøgerne bl.a. hos saxo.

Hvis du vil shoppe helsekost, kosttilskud, plejeprodukter, håndkøbsmedicin eller andet i samme boldgade, vil jeg anbefale Med24, der er min egen favorit-webshop til den slags indkøb. Shoppen har et kæmpestort udvalg – og så er der udsalg netop nu.

Læs videre

Vind de to første bind i ny krimiserie

vinddetofoerstebindinykrimiserie

Reklame – konkurrence i samarbejde med Alpha Forlag.

Hos Alpha Forlag har de været så søde at give mig muligheden for at afholde en lille konkurrence, hvor en læser af bloggen kan vinde de to første bind i den nye spændende krimiserie af Trude Teige.

Første bind i serien, Alene i mørket:

Et ældre ægtepar bliver fundet dræbt på en gård i den lille by Asker uden for Oslo. Tv-journalisten Kajsa Coren bliver sendt til gerningsstedet. Egentlig arbejder hun på en anden sag, der handler om omsorgssvigt og overgreb på børnehjemsbørn. Men hun kan ikke lade være med at spekulere over dobbeltdrabet, og efterhånden får hun en fornemmelse af, at der på en eller anden måde er en forbindelse mellem de to sager.

Kajsa forsøger at få en hektisk hverdag til at fungere. Hun har et krævende job, to børn, en travl ægtemand, og en mor der er begyndt at blive glemsom. Mens hun kæmper for at holde de mange bolde i luften, er gerningsmanden meget tættere på, end hun forestiller sig.

Andet bind, I dødens hænder:

Kajsa er gået i gang med at lave en dokumentar om sin mor, der er flyttet på plejehjem. Kajsa tilbringer mange timer på plejehjemmet, hvor hun taler med både beboere og personale. Efterhånden får hun en fornemmelse af, at der er noget på plejehjemmet, der ikke er, som det skal være. Hendes mistanke bestyrkes, da en af plejehjemmets sygeplejersker forsvinder.

Samtidig forsvinder en tiårig dreng efter at have været til fodboldtræning på fodboldbanen lige ved siden af plejehjemmet. Ingen ser en sammenhæng mellem sygeplejerskens forsvinden og den forsvundne dreng, før Kajsa involveres personligt.

Jeg kan varmt anbefale bøgerne. Handlingen er både rå og gribende, og hovedpersonen sympatisk, interessant og autentisk. Denne krimiserie kommer rigtig godt fra start, og jeg glæder mig til at læse meget mere om Kajsa Coren.

Læs mere om krimiserien hos Alpha Forlag og/eller læs min anmeldelse af første og andet bind.

Har du lyst til, at bøgerne skal blive dine, så skriv en kommentar til indlægget her. Du behøver bare at skrive, at du gerne vil være med i konkurrencen. Jeg trækker en vinder blandt alle, der har skrevet en kommentar inden mandag d. 10. januar klokken 12.

Læs videre