Den tavse enke

dentavseenke

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Den tavse enke af Sara Blædel.

Bogen er ellevte bind i krimiserien om Louise Rick.

Efter en lang orlov er Louise Rick tilbage på jobbet. Hun er leder af politiets nyoprettede rejseenhed, P13. Fyns politi tilkalder assistance, da en kvindelig kroejer på Tåsinge er fundet dræbt. Ved gennemgang af kroens førstesal , hvor den dræbte boede, finder man noget, der leder efterforskningen i en ny retning.

Louise må kontakte sin ekskæreste Eik Nordstrøm fra Eftersøgningsafdelingen i København. Hun er ikke meget for det, for de har ikke talt sammen, siden de afsluttede deres forhold. Nu bliver de imidlertid nødt til at samarbejde.

Louise kontakter sin veninde Camilla Lind, der arbejder på kriminalredaktionen på Morgenavisen, for at høre, om hun har adgang til informationer, Louise kan trække på. For en gangs skyld virker Camilla uinteresseret i den sag, Louise arbejder med.

Jeg er stor fan af Sara Blædels serie om Louise Rick, så jeg har virkelig glædet mig til at læse Den tavse enke. Og jeg skal da lige love for, at der var noget at glæde sig til. Der er smæk for skillingen hele vejen igennem. Der er mange lag i historien, der hele tiden tager en ny drejning. Alle løse ender samles til sidst på fineste vis. Bogen er både underholdende og spændende. En Louise Rick-krimi, når de er allerbedst.

Jeg har tidligere anmeldt Pigen under træet af Sara Blædel.

Læs mere om Den tavse enke hos Politikens Forlag.

Læs videre

Blomsterdalen

 

blomsterdalen

Reklame – bog modtaget som anmeldereksemplar fra Bog&idé. Indlægget indeholder reklamelinks.

Jeg har læst Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen, Gyldendal.

Den unge grønlandske hovedperson og fortæller oplevede selvmord i bekendtskabskredsen allerede, da hun var tretten år. Selv beslutter hun, at hun en dag vil begraves mellem de høje fjelde i Tasiilaq i Østgrønland. På kirkegården med de mange navnløse grave dækket af blå, røde, hvide og pink plastikblomster.

Hun har en kæreste, som hun elsker, og som elsker hende. Hun har en kærlig familie. Hun er lige kommet ind på sit ønskestudie på universitetet i Aarhus. Verden står åben for hende, men hun føler sig ikke tilpas nogen steder. Hun føler sig forkert både hjemme i Nuuk og i Aarhus.

Niviaq Korneliussen har skrevet en vigtig bog om et emne, der kalder på debat og ikke mindst handling.

De mange selvmord – især blandt unge – er et af Grønlands helt store problemer. Det er nærmest accepteret, at så mange vælger den udvej, når livet bliver for svært. Der er ikke meget hjælp at hente, hvis man har problemer. Ventetiden på f.eks. psykologhjælp er urimeligt lang. Mange trækker på skuldrene og vender det blinde øje til. Mange foretrækker at lade være med at tale om alle dem, der vælger at afslutte deres eget liv.

Forfatteren fortæller nøgternt den rå historie om et stort problem. Jeg er dybt berørt af de triste kendsgerninger, der listes op hele vejen gennem bogen. Jeg håber, at mange vil læse den barske roman med den smukke titel, og at den vil skabe debat. En debat der forhåbentlig kan være et skridt på vejen til at opnå fælles vilje og ressourcer til at sætte ind overfor den sørgelige selvmordskultur.

Læs videre

Læst i oktober 2020

laestioktober2020

I løbet af oktober læste jeg en stak meget forskellige bøger:

Helenes krig af Pernille Juhl handler om en ung, kvindelig studerende, der under krigen kaster sig ind i modstandsbevægelsen. Bogen er både spændende og velskrevet og giver et bud på, hvordan krigen ændrede hverdagen for ganske almindelige unge mennesker. Under læsningen var jeg meget optaget af historien om Helene og hendes udvikling fra den pæne pige, der ville please alle – til modig, handlekraftig kvinde med egne meninger og holdninger. At historien også rummer en kompliceret kærlighedshistorie gør den endnu bedre.

Stemmer fra graven af Elly Griffiths er syvende selvstændige bind i krimiserien om den herlige arkæolog Ruth Galloway. Elly Griffiths forstår at kombinere en god krimi med skøn humor og en anelse kompliceret kærlighed, så det hele går op i en højere enhed.

Brombærvinter af Sarah Jio er en både spændende, romantisk og rørende historie, der går lige i hjertet. Det kan være svært at få en roman, der foregår i to tidsspor til at gå op i en højere enhed, men det er lykkedes rigtig godt i Brombærvinter.

Lad mig dø af Clare Mackintosh er en roman med mange facetter. Udover at være en velskrevet og spændende thriller med et virkelig udspekuleret plot udmærker bogen sig ved at berøre forskellige lidt tabubelagte problematikker.

Fra blokken af Jonas T. Bengtsson er en barsk fortælling fra et hårdkogt, kriminelt miljø. Den er virkelig velskrevet og karaktererne er meget overbevisende og troværdige. Jeg har været totalt opslugt af fortællingen og har læst den nærmest uden pauser.

Bare lidt til af Simona Ahrnstedt er en meget romantisk fortælling. Langt hen ad vejen var jeg da også vældig godt underholdt af historien, selv om den ærlig talt er fuld af klichéer og temmelig banal. Undervejs kørte jeg en smule død i bogen, der nok er lidt for forudsigelig og tuttenuttet efter min smag.

Når svalerne flyver højt af Anne-Kirsten Brønserud er en virkelig velskrevet og læseværdig roman fuld af atmosfære. For de fleste, der har været barn og ung på landet i perioden fra 1960-1972, vil bogen være en tur ned ad Memory Lane. Personligt kunne jeg i hvert fald genkende virkelig meget fra min egen barndom og ungdom, og en masse erindringer kom op til overfladen, mens jeg læste.

Læs videre

Når svalerne flyver højt

naarsvalerneflyverhoejt

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Når svalerne flyver højt af Anne-Kirsten Brønserud.

Forlaget skriver:

Når svalerne flyver højt er en fortælling om barndom og ungdom på godt og ondt i årene 1960-1972.

Bjarnes forældres gård brænder ned til grunden fire dage før hans fødsel, og hans barndom er præget af knaphed på penge og farens alkoholmisbrug.

I ungdomsårene tiltrækkes Bjarne af tidens oprør mod autoriteter og samfundets uretfærdigheder.

Anne-Mette vokser op på en gård i en nærliggende landsby og begynder sin skolegang i landsbyskolen med ét klasseværelse. Da hun kommer i realen i stationsbyen og derpå i gymnasiet i storbyen, fjerner hun sig fra forældrenes normer og levevis.

Lillesøsteren, Mie, er en glad hestepige, der i sin omsorg for deres lillebror, Henner, begår en fatal gerning.

Henner kan hverken hjemme eller i skolen leve op til det, der forventes af en dreng. Inderst inde føler han sig slet ikke som en dreng.

Når svalerne flyver højt er en virkelig velskrevet og læseværdig roman fuld af atmosfære. For de fleste, der har været barn og ung på landet i perioden fra 1960-1972, vil bogen være en tur ned ad Memory Lane. Personligt kunne jeg i hvert fald genkende virkelig meget fra min egen barndom og ungdom, og en masse erindringer kom op til overfladen, mens jeg læste. Anne-Kirsten Brønserud har med sin roman tegnet det fineste tidsbillede. Det har været en fornøjelse at læse romanen,  og jeg vil anbefale den på det varmeste. Jeg glæder mig meget til den næste bog, for jeg vil gerne vide, hvordan det går Bjarne, Anne-Mette, Mie og Henner videre i livet.

Læs mere om Når svalerne flyver højt hos Forfatterskabet.dk.

Læs videre

Bare lidt til

barelidttil

Bog modtaget som anmeldereksemplar fra Gutkind Forlag.

Jeg har læst Bare lidt til af Simona Ahrnstedt.

Storbypigen Stella er gået fra sin utro kæreste. Med ham ude af sit liv står hun nu også uden job og uden bolig. Hun står på næsten helt bar bund og må begynde på en frisk. Efter sin mor har hun arvet et lillebitte gammelt hus langt ude på landet. Stella tager ud til huset, der viser sig at være temmelig forfaldent. Det har stået tomt længe og er primitivt, snavset og meget lidt indbydende.

Allerede på stationen – netop ankommet til den lille by – møder Stella Thor, der tilbyder hende et lift. Thor er økolandmand, enkemand, far til to børn og – viser det sig – Stellas nabo.

Allerede her er der lagt i kakkelovnen til en romance – af typen  modsætninger mødes. Bare lidt til er absolut også en meget romantisk fortælling. Langt hen  ad vejen var jeg da også vældig godt underholdt af historien, selv om den ærlig talt er fuld af klichéer og temmelig banal. Der er ingen tvivl om, hvem der er de gode og hvem, der er de onde i historien. Undervejs kørte jeg en smule død i bogen, der nok er lidt for forudsigelig og tuttenuttet efter min smag. Det mest overraskende i bogen er de mange ret kontante sexscener.

Forfatteren skal have ros for, at hun i bogen sætter fokus på ligestilling og ligeværd både i forholdet mellem mænd og kvinder og  i bredere forstand.

Læs mere om Bare lidt til hos Gutkind.

Læs videre