Randi Glensbo

Jeg har læst Det tavse vidne af Elly Griffiths.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Det tavse vidne er femte, selvstændige bind i serien om Ruth Galloway.

Ruth får at vide, at hendes gamle ven og studiekammerat Dan har mistet livet. Ruth modtager derefter et brev fra Dan, hvor han fortæller om et opsigtsvækkende fund, han mener at have gjort. Ruth bliver mistænksom, for brevet er afsendt dagen før Dan døde  – kan der være en forbindelse mellem Dans interessante fund og hans død?

Ruth sætter sig for at undersøge sagen nærmere. Det betyder, at hun må rejse til Blackpool. Det gør hun ikke uden betænkeligheder, for Harry Nelson stammer jo fra Blackpool, så det er hans hjemmebane, hun bevæger sig ind på.

Jeg er helt pjattet med Ruth Galloway og Harry Nelson og glæder mig hele tiden til at læse mere om de to. Det var derfor med en god portion forventning, jeg gav mig i kast med at læse Det tavse vidne. Romanen levede fuldstændig op til mine forventninger. I vanlig stil har Elly Griffiths krydret en god krimi med både bramfrit sprog, skøn humor og et lille strejf af romantik – lige præcis sådan skal en Ruth Galloway-krimi være.

Jeg har tidligere anmeldt de fire første bøger i serien: Pigen under jorden, Løgnens hus, Huset på klippen  og Døden på museet.

Læs mere om Det tavse vidne på Gads Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Ama’r halshug af Henriette Karlsen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Henriette Karlsen har skrevet bogen i samarbejde med Anders Ryehauge, og den har forord af Morten Pape.

Ama’r Halshug – et systembarns rå fortælling er Henriette Karlsens beretning om en kaotisk barndom og ungdom præget af svigt og vold.

Allerede i sin tidlige barndom færdes Henriette hjemmevant på de lokale værtshuse blandt fulde folk, når forældrene hænger ud der. Hjemme er der som regel kaos, og vold er hverdagskost.

I skolen er Henriette ikke just et af de stille børn, hun får tit besked med hjem i kontaktbogen om, at hun har lavet ballade. Hun finder sig bedst til rette sammen med drengene – de lidt vilde af dem.

En kold decemberaften stikker Henriette af hjemmefra. Hun er 15 år. Hun er i nattøj og har bare tæer. Hun vil bare væk. Hun tør simpelt hen ikke være derhjemme mere. Hendes største bekymring ved at forlade sit barndomshjem er, hvordan hendes to små søskende på tre og seks år skal klare sig uden hende. Det er jo hende, de søger trøst hos, når forældrene er “ved at splitte både lejligheden og hinanden ad”.

Ama’r halshug er en meget rå og hudløst ærlig fortælling om, hvordan det er at vokse op i et dysfunktionelt miljø, hvor vold, druk og stoffer hører til dagens orden. Et miljø hvor et barn, der udsættes for omsorgssvigt, ikke er en sjældenhed.

Desværre har andre udsatte børn en historie, der ligner Henriettes. De børn har Henriette Karlsen nu indledt en kamp for at hjælpe.

Henriette Karlsens historie har gjort kæmpestort indtryk på mig, og jeg vil anbefale hendes bog på det allervarmeste. Det er en vigtig og vedkommende bog med et meget stærkt budskab.

Læs mere om Ama’r halshug på Politikens Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Søster min søster af Katrine Nørregaard.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Katrine og Stine er enæggede tvillinger. De er født tre måneder for tidligt. Katrine er fuldstændig sund og rask, mens Stine er spastisk lammet. Forældrene bliver skilt, og pigerne skifter mellem at være hos deres mor, hvor der er styr på alt det praktiske og deres far, der finder på sjove ting og ikke går specielt højt op i orden og rutiner.

Da Katrine flytter væk fra barndomshjemmet og Stine for at begynde på universitetet, har hun svært ved at løsrive sig. Hun tænker hele tiden på sin søster og på, hvordan hun skal klare sig, når Katrine ikke er der til at passe på hende. Hun er også plaget af andre angstprægede tanker og har rigtig svært ved at give sig selv lov til at leve sit eget liv.

Søster min søster er en meget rørende og tankevækkende roman. Jeg læste den stort set uden pauser – kunne slet ikke slippe den. Katrine Nørregaard fortæller historien så stærkt og bevægende. Man fornemmer både styrken og sårbarheden i Katrine selv, i Stine og i moderen. Søster min søster er en beretning, der giver indsigt og forståelse for de mange kampe, der er at kæmpe for en familie, når en af de nærmeste har et handicap og er afhængig af andres hjælp.

Læs mere om Søster min søster på Politikens Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Uren 2 af Karen Schultz.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Uren 2 er andet, selvstændige bind i serien om Karen.

Karen har besluttet sig for,  at hun vil være soldat.

Hun befinder sig godt i militæret. Hun klarer sig glimrende både fagligt og socialt. Der er meget få kvinder i Forsvaret på det tidspunkt, men Karen befinder sig fint i den mandsdominerede verden. Hun gør sig umage. Hun er ambitiøs. Hun videreuddanner sig. Gør karriere.

Sideløbende med uddannelsen lever Karen selvfølgelig et ungdomsliv som de fleste andre med alt, hvad dertil hører af fester, kærester og nye erfaringer.

Læseren følger Karen, til hun har afsluttet sin uddannelse på Hærens Officersskole.

På bagsiden af bogen står der: Uren 2 er det andet af fem bind i serien om hvordan et menneske bliver sig selv.

Der er ingen tvivl om, at bogen beskriver et søgende menneske, der er ved at frigøre sig fra barndommens spændetrøje og finde sig selv og sit eget ståsted.

Uren 2 er en meget velfortalt erindringsroman og på en måde meget intens. Man får som læser virkelig lov til at mærke Karens sårbarhed, som hun ellers skjuler godt bag en lidt fandenivoldsk og kontant facade. Læseren får lov til at få indblik i de kampe, hun udkæmper inde i sig selv, og som ingen andre må vide noget om. Netop de facetter gør romanen både interessant og medrivende.

Jeg har tidligere anmeldt Uren her på bloggen.

Læs mere om Uren 2 på Forlaget Novembers hjemmeside.