I løbet af januar har jeg læst de fire bøger på billedet. Fire vidt forskellige bøger – fire gode læseoplevelser.
Om onsdagen danser vi af Virginie Grimaldi.
Julia er træt af at sove på sofaen hos sin veninde i Paris. Det har været hendes tilholdssted, siden hun brød med sin kæreste. Da hun ser et stillingsopslag om et job på et plejehjem i Biarritz i det sydvestlige Frankrig, ser hun en mulighed for at komme lidt væk fra det hele.
Hun har aldrig før prøvet at arbejde med ældre mennesker, så hun aner ikke, hvad det indebærer. Men hurtigt opdager hun, at der også på et plejehjem kan gemme sig knuste hjerter, dybe hemmeligheder og masser af livsglæde og gåpåmod.
Virginie Grimaldi skriver sig virkelig lige ind i hjertet på læseren. Romanen er både varm og vedkommende, men også humoristisk og overraskende. Sproget er sprudlende, persongalleriet elskeligt og hele fortællingen rummer både sorg og glæde – sjov og alvor. En sørgmunter fortælling med noget på hjerte.
Sejrs vilje af Lise Ringhof og Erik Valeur.
Fire familier flytter i foråret 2020 ind i en lille klynge huse, der også rummer et fælleshus. Drømmen er at skabe et lille bæredygtigt fællesskab med høns og urtehave. Kernen i gruppen er fire gamle højskole-kammerater.
Kort efter overtagelsen af Eskemosen, som bebyggelsen kaldes, sker der noget, der ryster beboerne. Sejr, som er ophavsmanden til hele ideen om bofællesskabet, dør.
Bogen er velskrevet og sætter fokus på, hvordan vi mennesker reagerer, når forandringens vinde blæser og skaber krise både i samfundet og blandt os selv og vores nærmeste. Romanens karakterer er troværdige og genkendelige, og coronatiden er præcist og nuanceret beskrevet. En vedkommende og tankevækkende samtidsroman, der endda byder på et hyggeligt gensyn med et par af personerne fra Fanø-trilogien.
Høstbørn af Hans Rosenfeldt. Bogen er andet selvstændige bind i krimiserien om Hannah Wester fra politiet i Haparanda i Nordsverige.
Hannah har været væk fra sit arbejde i mere end et år. Hun har været tynget af sorg efter sin mands død. Nu vender hun tilbage og involveres straks i en sag om et dødt spædbarn, der er fundet ved en afsides beliggende kirkegård. Barnets mor er sporløst forsvundet.
Katja er russisk lejemorder og er sendt til Haparanda for at finde to gravide kvinder, der er flygtet fra den gård, hvor de har været holdt fanget.
Høstbørn er en meget, meget spændende og velskrevet krimi, som jeg har haft umanerligt svært ved at lægge fra mig. De forskellige problemstillinger i historien er interessante og sætter tanker i gang. Persongalleriet er troværdigt og alsidigt, spændingen holder hele vejen, og romanen slutter på en måde, der gør det temmelig svært at vente tålmodigt på en fortsættelse.
Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt.
Sarah har noget med afslutninger. Hun synes, at afslutninger er vigtige. Så når nogen, hun kender, dør, gør hun det færdigt for dem, de var i gang med, da de døde. Det kan være noget hurtigt, som at drikke en en halv kop kaffe, men det kan også være mere tidskrævende. Tit er det en bog, der skal læses til ende, eller noget håndarbejde, der skal gøres færdigt.
Sarah lever et stille liv uden de store armbevægelser. Hun passer sit arbejde på plejehjemmet.Udover at hun besøger sin far en gang om ugen, dyrker hun ikke andre menneskers selskab i sin fritid.
Sikke dog en dejlig, dejlig roman. Den går lige i hjertet. Sproget er flydende og tonen både humoristisk og varm. Persongalleriet er skævt og elskeligt, og hele historien giver en klump i halsen og stof til eftertanke. En både rørende og hjertevarm roman om de traumer, mange af os oplever tidligt i livet, og hvad de kan gøre ved os.
