Sådan gik april

Igen er der gået en måned. Vejrmæssigt har april budt på lidt af hvert og har været noget til den kølige side.  Men forår er det, og vores japanske kirsebærtræ står lige på spring – nu varer det ikke længe, før det står i fuldt flor.

I løbet af måneden har det jo været påskeferie, som for os bød på dejlige stunder med familien bl.a. en dag sammen med vores barnebarn og besøg af yngste søn og hans kæreste. Senere på måneden var vi til 1-års fødselsdag. Rigtig, rigtig hyggeligt det hele.

I april fik vi også vores nye bil. Og ny vaskemaskine. Bilen var vi glade for fra første øjeblik, vaskemaskinen skulle jeg lige lære at kende, før jeg blev glad for den.

Der blev også læst lidt i april. Jeg blev bl.a. færdig med at læse Orient, som jeg har fortalt om her på bloggen. Virkelig en god bog.

Jeg har også i månedens løb taget imod en udfordring – eller opfordring. Det drejede sig om at læse en roman på engelsk. Jeg har ikke læst meget på engelsk siden skoletiden, så jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig kunne. Jeg følte, at mit engelske måske var en anelse rustent. Men det gik overraskende fint. Til at begynde med slog jeg en del ord op, men efterhånden dukkede der mere og mere engelskkundskab frem fra glemslens tåger. Jeg kunne faktisk en hel del mere engelsk, end jeg havde gået og troet. Nu hjalp det selvfølgelig også på motivationen, at det var en rigtig, rigtig god og spændende bog – mere om den på et senere tidspunkt.

I april gik jeg også i gang med mit projekt med at skrive en e-bog om livet med atopisk eksem. Jeg skriver på livet løs, så snart tiden og energien er til det.

I april nåede jeg også lige et smut forbi Kählers lagersalg.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Lignende indlæg

2 kommentarer

  1. Jeg synes det er så modigt at skrive en bog. Af og til kan jeg selv få lyst, men så virker projektet bare så stort, og jeg bliver usikker og tænker at det kan jeg da nok overhovedet ikke. Men du gør det 🙂
    Må maj måned også blive fuld af gode oplevelser – og gerne en smule varmere!

    1. Jeg tænker også ind imellem, at det er lige lovlig optimistisk at forestille sig, at nogen skulle få lyst til at læse min lille e-bog om livet med eksem. På den anden side set, så fylder eksem meget i mit liv, og jeg elsker at skrive, så det lille bogprojekt er en slags terapi for mig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *