I løbet af februar har jeg læst de fem bøger på billedet. Igen har jeg været rundt i forskellige genrer.

Udødelig af Morten Scheibye-Knudsen i samarbejde med Jonas Kuld Rathje.

Udødelig – videnskaben, vanerne og vejen til et langt liv.

Siden tidernes morgen har mennesket stræbt efter det evige liv. I virkeligheden bærer vi alle udødeligheden i os.

Tiden kan vi ikke sætte i stå, men vores aldring er ingen naturlov, og den kan påvirkes af den måde, hvorpå vi lever. Faktisk har vores genetiske ophav en overraskende lille effekt på vores forventede levealder, som til gengæld kan påvirkes markant gennem vores levevis. For eksempel kan det have stor betydning, hvad og hvordan vi spiser, hvordan vi sover, og om vi er ensomme eller sociale.

Det har været både interessant, spændende og underholdende at læse Udødelig. Man kunne måske frygte, at bogen ville være lidt tør at gnave sig igennem. Men det var den slet ikke. Tværtimod. Det ellers både komplicerede og komplekse stof er formidlet på en måde og et niveau, hvor det er til at forstå for os almindelige dødelige.

Fenris af Kim Hundevadt. Bogen er andet selvstændige bind i krimiserien om Danmark i 2020’erne.

En tidlig morgen angribes en mand og hans hund af et stort rovdyr i Dyrehaven nord for København. Samme dag kører journalisten Michael Moll hjem til sit barndomshjem i Vestjylland for at besøge sine forældre. Under sit ophold i barndomshjemmet bliver han involveret i en voldsom sag om en dreng, der findes død i en plantage. Han er tilsyneladende bidt ihjel.

Samtidig er PET-agenten Christiane Mielcke i færd med at infiltrere den højreekstreme gruppe De Sorte Ulve.

Jeg har glædet mig til at læse Fenris, for jeg syntes vældig godt om den første bog i serien. Jeg er bestemt ikke blevet skuffet, for denne anden bog er fuldt på højde med den første. Igen er tempoet højt og temaerne aktuelle. En stærkt underholdende, hæsblæsende og nervepirrende krimi.

Maskefald af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl, Politikens Forlag. Bogen er den anden i serien om livet på og omkring Egeskov Slot på Fyn i slutningen af 1800-tallet. Serien er inspireret af virkelige hændelser.

Grevinde Jessie indleder på sin bryllupsrejse en hed affære med præstesønnen Johannes. Jessie tror, at det sker meget diskret, men hendes selskabsdame Adele opdager, hvad der foregår. Grev Julius opdager ikke sin hustrus utroskab.

Nede i køkkenet på Egeskov er Oda avanceret til kokkepige. Hun er fuld af ideer og visioner for arbejdet i køkkenet, men møder modstand hos husjomfruen. Blandt både herskab og tjenestefolk er der modvilje mod forandringer og nye måder at gribe tingene an på.

Siden jeg læste den sidste side i Ulykkens år, har jeg glædet mig til at læse videre i Egeskov-serien. Det var derfor med høje forventninger, jeg begyndte at læse Maskefald. Og jeg skal da lige love for, at alle de positive forventninger blev opfyldt. Det er simpelt hen et brag af en fortælling. Det virker som om, de to forfattere nu for alvor har skrevet sig ind på hinanden og på seriens karakterer. Det har været så herligt at være tilbage i Egeskov-universet, at lære karaktererne endnu bedre at kende og bare nyde fortællingen, der er virkelig medrivende og underholdende.

Kvinden i muren af Heidi Amsinck. Bogen er den femte i krimiserien om journalisten Jensen.

Bag en væg i en lejlighed midt i København finder man resterne af et menneske. En kvinde. Alt tyder på drab. Kriminalkommisær Henrik Jungersen kaster sig ind i jagten på gerningsmanden.

Jenser er på barsel, da hun bliver kontaktet af den kendte forfatter Valde Brix. Han påstår, at han er hendes far. Jensens mor siger, at det passer ikke. Jensen sætter sig for at finde ud af, hvem af de to, der taler sandt.

Denne femte bog i krimiserien om Jensen er helt på højde med de fire foregående. Jeg kan så godt lide seriens gennemgående karakterer. Det er en broget flok. De byder hinanden lidt af hvert, men går også gennem ild og vand for hinanden.

Kors af Mads Peder Nordbo. Bogen er den anden i krimiserien om søstrene Præst. Det er en nervepirrende fortælling om gamle hemmeligheder, der ikke tåler dagens lys.

En medtaget mand vakler ind i en kirke i Odense. Få timer senere findes han død. Dagen efter træder en kvinde ud foran en lastbil. Hun har et lille guldkors om halsen og bærer på en slidt lædermappe. Hos politiet får man en mistanke om, at der er en forbindelse mellem de to hændelser.

Da søstrene Præst fra PoPsy begynder at grave i sagen, trækker den tråde til en minkfarm i Jylland. Her er der flere årtier tidligere sket et og andet, som visse mennesker vil gå langt for at dække over.

Kors er skrevet i to spor. Den ene del af fortællingen udspiller sig tilbage i 1990’erne, den anden næsten tre årtier senere. Undervejs i den hæsblæsende fortælling lærer læseren søstrene Præst bedre at kende. Deres liv og hemmeligheder afdækkes lidt efter lidt, og man kommer ind under huden på dem. Bogen er virkelig spændende og nervepirrende. Sproget er flydende og intenst. Det skaber stærke billeder og vækker stærke følelser.

I løbet af januar har jeg læst de fire bøger på billedet. Fire vidt forskellige bøger – fire gode læseoplevelser.

Om onsdagen danser vi af Virginie Grimaldi.

Julia er træt af at sove på sofaen hos sin veninde i Paris. Det har været hendes tilholdssted, siden hun brød med sin kæreste. Da hun ser et stillingsopslag om et job på et plejehjem i Biarritz i det sydvestlige Frankrig, ser hun en mulighed for at komme lidt væk fra det hele.

Hun har aldrig før prøvet at arbejde med ældre mennesker, så hun aner ikke, hvad det indebærer. Men hurtigt opdager hun, at der også på et plejehjem kan gemme sig knuste hjerter, dybe hemmeligheder og masser af livsglæde og gåpåmod.

Virginie Grimaldi skriver sig virkelig lige ind i hjertet på læseren. Romanen er både varm og vedkommende, men også humoristisk og overraskende. Sproget er sprudlende, persongalleriet elskeligt og hele fortællingen rummer både sorg og glæde – sjov og alvor. En sørgmunter fortælling med noget på hjerte.

Sejrs vilje af Lise Ringhof og Erik Valeur.

Fire familier flytter i foråret 2020 ind i en lille klynge huse, der også rummer et fælleshus. Drømmen er at skabe et lille bæredygtigt fællesskab med høns og urtehave. Kernen i gruppen er fire gamle højskole-kammerater.

Kort efter overtagelsen af Eskemosen, som bebyggelsen kaldes, sker der noget, der ryster beboerne. Sejr, som er ophavsmanden til hele ideen om bofællesskabet, dør.

Bogen er velskrevet og sætter fokus på, hvordan vi mennesker reagerer, når forandringens vinde blæser og skaber krise både i samfundet og blandt os selv og vores nærmeste. Romanens karakterer er troværdige og genkendelige, og coronatiden er præcist og nuanceret beskrevet. En vedkommende og tankevækkende samtidsroman, der endda byder på et hyggeligt gensyn med et par af personerne fra Fanø-trilogien.

Høstbørn af Hans Rosenfeldt. Bogen er andet selvstændige bind i krimiserien om Hannah Wester fra politiet i Haparanda i Nordsverige.

Hannah har været væk fra sit arbejde i mere end et år. Hun har været tynget af sorg efter sin mands død. Nu vender hun tilbage og involveres straks i en sag om et dødt spædbarn, der er fundet ved en afsides beliggende kirkegård. Barnets mor er sporløst forsvundet.

Katja er russisk lejemorder og er sendt til Haparanda for at finde to gravide kvinder, der er flygtet fra den gård, hvor de har været holdt fanget.

Høstbørn er en meget, meget spændende og velskrevet krimi, som jeg har haft umanerligt svært ved at lægge fra mig. De forskellige problemstillinger i historien er interessante og sætter tanker i gang. Persongalleriet er troværdigt og alsidigt, spændingen holder hele vejen, og romanen slutter på en måde, der gør det temmelig svært at vente tålmodigt på en fortsættelse.

Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt.

Sarah har noget med afslutninger. Hun synes, at afslutninger er vigtige. Så når nogen, hun kender, dør, gør hun det færdigt for dem, de var i gang med, da de døde. Det kan være noget hurtigt, som at drikke en en halv kop kaffe, men det kan også være mere tidskrævende. Tit er det en bog, der skal læses til ende, eller noget håndarbejde, der skal gøres færdigt.

Sarah lever et stille liv uden de store armbevægelser. Hun passer sit arbejde på plejehjemmet.Udover at hun besøger sin far en gang om ugen, dyrker hun ikke andre menneskers selskab i sin fritid.

Sikke dog en dejlig, dejlig roman. Den går lige i hjertet. Sproget er flydende og tonen både humoristisk og varm. Persongalleriet er skævt og elskeligt, og hele historien giver en klump i halsen og stof til eftertanke. En både rørende og hjertevarm roman om de traumer, mange af os oplever tidligt i livet, og hvad de kan gøre ved os.

I årets løb har jeg læst mange gode bøger. Jeg har forsøgt at lave en liste over mine 10 bedste læseoplevelser i 2025.

Ud af de ti er det vanskeligt at fremhæve en bog frem for en anden, så her kommer de i vilkårlig rækkefølge: (Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er 11 bøger på billedet – det skyldes, at Den Sorte Smeds sønner er i to bind.)

Markens grøde af Knut Hamsun

Vi bor her alle sammen af Jojo Moyes

Tranerne flyver mod syd af Liza Ridzén

Efter kort tids sygdom af Laura Ringo

Den første dag af Esther Leuran

Den Sorte Smeds sønner – bind 1 af Per Lau Jensen

Den Sorte Smeds sønner – bind 2 af Per Lau Jensen

Kunsten af spejle et æg af Kim Andrea Brofeldt

Månebarn af Morten Pape

Fortæl mig om hjem af Jeanine Cummins

Bag facaden  af glas af Marie Louise Cornelius

I løbet af december har jeg læst bøgerne på billedet. Som sædvanlig har jeg bevæget mig lidt rundt i forskellige genrer.

Bag facaden af glas af Marie Louise Cornelius er 2. bind i Fredriksstadkrøniken, der folder sig ud med det 20. århundredes politiske, videnskabelige og kulturelle fremskridt som kulisse.

Denne bog begynder, hvor Mellem lys og skygge slap. Dottie må nu klare sig selv, efter hendes far har smidt hende ud hjemmefra. Hun begynder at arbejde på filmfabrikken i Valby. Hendes far, landsdommer Wilhelm Krogh er løbet ind i vanskeligheder i forbindelse med sine politiske ambitioner. Han lader især sin frustration gå ud over tjenestepigen Marie. Hans hustru er alene i sin sorg efter fødslen af den lille dreng. Den yngste datter Helene kører sit eget risikable spil.

Dette andet bind af serien lever fuldt ud op til det første. Jeg blev indfanget af bogens handling og stemning lige fra første side, og jeg var virkelig godt underholdt gennem hele bogen.

De rødternede gardiner af Marianne Riiber.

I De rødternede gardiner sætter Trollesvejsungen Marianne og Fruegadesungen  Leif ord og billeder på deres opvækst og ungdom i  efterkrigstidens Slagelse fra slutningen af 1940’erne og til slutningen af 1960’erne.

Selv om jeg ikke kender Slagelse særlig godt, har jeg nydt at læse bogen, der byder på meget mere end lokalkendskab. Jeg er blot nogle få år yngre end bogens hovedpersoner, og er dermed vokset op i nogenlunde samme periode, så jeg kunne nikke genkendende til mangt og meget under læsningen. Det var hyggeligt og underholdende.

Manual til følsomme mennesker af Jane Lee er en varm og indsigtsfuld guide til dem, der oplever og sanser verden med en særlig intensitet. Bogen er skrevet til de følsomme sjæle, der navigerer i en ofte overvældende verden, hvor lyde, stemninger og sanseindtryk nemt bliver for meget.

Det har virkelig været en fornøjelse at læse Manual til følsomme mennesker. For hvem er ikke følsom i en eller anden grad? Somme tider mere end andre. En af grundene til, at jeg har følt mig så godt tilpas, mens jeg læste bogen er, at den føles som et dejligt, anerkendende klap på skulderen. Som om man som læser bliver strøget nænsomt med hårene. Tonen i bogen er positiv, ligefrem, empatisk og tilmed humoristisk. Lige hvad man har brug for, når man er overvældet på grund at sit sensitive sanseapparat eller bare af livet i almindelighed.

Jeg er ikke psykolog, men jeg tror, at alle mennesker kan opleve at blive overvældet af og til og have brug for at trække sig tilbage.

Med Lindö i hjertet af Eleonore Holmgren er tredje selvstændige bind i Lindö-serien.

Susanne er blevet forladt af sin mand og fyret fra sit job. Hun søger tilflugt i det store forfaldne hus på Lindö, som er arven efter hendes mor, Britta. Men Susanne bryder sig ikke om at være på øen om vinteren. Hun føler sig isoleret og ensom.

Heldigvis er hun slet ikke alene. Gode gamle Elsa, som altid har været der for Susanne, er der stadigvæk.

Jeg har hygget mig med dette gensyn med det charmerende univers, Eleonore Holmgren har skabt i sin Lindö-serie. Dejligt at læse om venskab og sammenhold gennem tykt og tyndt. En fortælling fuld af varme og feel good – lige hvad man trænger til i en kold tid.

I løbet af november har jeg læst de to bøger på billedet.

Kodenavn Hélène af Ariel Lawhon er baseret på virkelige hændelser.

Australske Nancy Wake bor og arbejder i Frankrig og oplever Hitlers fremmarch i Europa. Da tyskerne invaderer Frankrig hjælper Nancy med at smugle jøder og allierede soldater over grænsen til Spanien. Med tiden bliver hun kendt som Den Hvide Mus.

På et tidspunkt er Nancy nødt til selv at flygte, og hun kommer til England, hvor hun lader sig træne til yderligere frihedskamp.

Historien fortælles i flere tidsspor. Læseren følger Nancy Wake i forskellige perioder både i krigs- og fredstid, medgang og modgang.

En velskrevet og spændende roman om krig og kærlighed, mod og ubrydeligt venskab.

Fortæl mig om hjem af Jeanine Cummins  er en fantastisk og velfortalt familiekrønike om tre generationer af kvinder og om at høre til og finde hjem.

Daisy har mod sin mors vilje droppet college og er flyttet til Puerto Rico. Da Daisy kommer ud for en meget alvorlig ulykke samles hendes mor Ruth, mormor Rafaela og resten af familien på hospitalet ved hendes sygeseng. Og her får de endelig løftet sløret for gamle familiehemmeligheder.

Jeg har været fuldstændig opslugt af denne helt vidunderlige fortælling. Den er smukt skrevet. Man både ser og mærker hver enkelt i persongalleriet. Som læser lever man sig helt ind i handlingen, og følelserne kommer på overarbejde. Alt er fremragende beskrevet. Fortæl mig om hjem er en enestående læseoplevelse – en roman som jeg vil anbefale på det allervarmeste.