Læst i august 24

laestiaugust24

I august har jeg læst de fem bøger på billedet. Især tre af dem har gjort stort indtryk på mig.

Emily in Paris (2) af Catherine Kalengula. Det er den anden bog i serien om Emily Cooper og hendes glamourøse og sjove liv i den franske hovedstad.

Emily in Paris (2) er hurtigt læst. Den er sine steder ganske underholdende. Den er også forudsigelig, overfladisk, banal og propfuld af klicheer og stereotyper. Hvis jeg skal være flink, vil jeg kalde bogen for letfordøjelig læsning. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg, at den er en tynd kop te. Til bogens forsvar bør jeg tilføje, at min negative tilgang til den kan skyldes, at jeg med min fremskredne alder nok ikke just tilhører målgruppen.

Ambassadørens datter af Pam Jenoff.

Historien tager sin begyndelse i Paris i 1919. Den unge Margot Rosenthal befinder sig i byen, fordi hendes far deltager i fredskonferencen i sin egenskab af tysk diplomat. Margot keder sig i byen, men længes heller ikke ligefrem efter at vende hjem til Berlin, hvor hendes forlovede venter. Han har kæmpet i krigen og er blevet hårdt såret. Margot synes knapt nok, at de kender hinanden længere.

Jeg kan godt lide Pam Jenoffs bøger, men jeg synes faktisk ikke, at Ambassadørens datter er en af de bedste. Jeg synes, at bogen er mindre helstøbt end de andre og knapt så troværdig.

Engang kendte vi hinanden af Paige Toon, Turbulenz.

Leahs forældre har børn i familiepleje, så hjemmet myldrer med børn i alle aldre. Da Leah er teenager, får hun et særligt tæt forhold til sin plejebror George. De to bliver også rigtig gode venner med Theo, der kommer fra en velhavende familie og bor i nærheden. De tre venner holder sammen i tykt og tyndt. De tilbringer meget tid sammen og snakker med hinanden om alt – også det, der er svært.

Engang kendte vi hinanden er en meget rørende roman. Bogen tegner et billede at et par helt vidunderlige plejeforældre. Hos dem er der masser af hjerterum. Man kan ikke undgå at ønske, at alle anbragte børn kunne lande hos præcis sådan en plejefamilie. Bogens karakterer er troværdige og sympatiske. Som en ekstra bonus lærer man lidt om alpakaer, mens man læser.

Long Island af Colm Tóibín. Bogen er en selvstændig opfølger til bestselleren Brooklyn.

Irske Eilis har i tyve år boet på Long Island. Hun bor der sammen med sin italienske mand Tony og deres to børn, der nu er teenagere. De lever et helt almindeligt og godt liv sammen, indtil Tony trækker tæppet væk under dem. Han har gjort en anden kvinde gravid. Eilis er rystet og tager hjem til Irland for første gang i over tyve år.

Hold da op, hvor har det været en dejlig oplevelse at læse Long Island. Sproget og dialogen i bogen er i særklasse. Meget skildres gennem det ufortalte og antydes blot mellem linjerne. Personskildringerne er mesterlige og hele bogen emmer af stemninger og følelser.

Glemt på en søndag af Valérie Perrin.

Justine har boet hos sine bedsteforældre næsten altid. Hendes fætter Jules bor der også. Da de var små, mistede de begge to deres forældre, der omkom i en trafikulykke. Så Justine og Jules voksede op hos deres farfar og farmor i Milly. Nu er de voksne, og Justine arbejder som sygehjælper på det lokale plejehjem. Hun holder meget af jobbet og kan lide at tilbringe tid sammen med beboerne på plejehjemmet. Hun elsker at høre de gamle fortælle historier fra deres liv.

Glemt på en søndag er en både fin og poetisk fortælling om kærlighed, skyld og velbevarede hemmeligheder. En dejlig læseoplevelse.

Læs videre

Læst i juli 24

laestijuli24

I juli har jeg ikke fået læst så meget, som jeg plejer. Kun to bøger er det blevet til. To vidt forskellige bøger. Som nat og dag.

Det er de unge som forsvinder af Lise Ringhof og Erik Valeur er den sidste i trilogien om familien Brinch.

I begyndelsen af halvfemserne har begge brødrene Brinch travlt med karrieren. Begge er så optaget af deres egne drømme og ambitioner, at de mere eller mindre overser deres børn.

Forældrene indser ikke, at børnene mistrives og savner kontakt og opmærksomhed, og det skaber en stor og ødelæggende afstand mellem de to generationer.

Jeg har nydt at læse bogen, der på fineste vis afslutter trilogien. Bogen tegner et skarpt tidsbillede og sætter fokus på emner som svigt, krig, regnbuefamilier og mange flere. Hele familiekrøniken om familien Brinch er meget vellykket og vedkommende. Jeg anbefaler bøgerne varmt til alle, der holder af slægtsromaner.

Huset i magnolietræets top af Holly Martin.

Da Indigo Bloom ankommer til glampingpladsen Wishing Woods i Wales er det med blandede følelser.

To måneder tidligere mødte hun en skøn mand. Han hed River. De tilbragte en nat sammen – og nu er Indigo gravid. Hun havde ikke regnet med at se River igen, og nu tropper hun op på hans glampingplads for at fortælle ham, at de skal have et barn sammen.

Huset i magnolietræets top er en meget romantisk feel good roman. Virkelig meget. Det er en drivende sentimental, banal og sukkersød fortælling tilsat en solid dosis hed sex og lidt god gammeldags hverdagsmagi. Så er du til den slags, skal du ikke tøve med at kaste dig over bogen.

Læs videre

Læst i juni 24

laestijuni24

I løbet af juni har jeg læst bøgerne på billedet. Fire bøger er det bare blevet til i løbet af måneden, der er gået – men sikke fire.

Lad mig berette alt af Caroline Säfstrand.

Ulrica har planlagt at holde ferie på Hven. Hendes mor har altid haft et kompliceret forhold til Hven og har pålagt Ulrica at holde sig væk fra øen. Men nu trodser hun sin mors ønske og har lejet et lille hus på øen. Ulrica vil samtidig bruge sin ferie på at forsøge at give sin voksne søn lidt plads. Han er lige flyttet hjemmefra, og hun savner ham. Hun er bevidst om, at hun er ved at blive lige så kontrollerende over for ham, som hendes egen mor er over for hende. Og det vil hun gerne rette op på. Så hun lover sig selv at lade være med at kontakte sønnen i tide og utide, mens hun er på ferie.

Lad mig berette alt er en dejlig roman, der emmer af varme, atmosfære og sommerstemning. Den er fuld af beskrivelser af smuk natur og sympatiske mennesker, der vil hinanden det bedste. Jeg har nydt at læse bogen, der er ren feel good. En dejlig historie om hemmeligheder, venskaber og nye begyndelser.

Fremmed af Julie Hastrup er den 10. bog i krimiserien om drabsefterforsker Rebekka Holm.

Rebekka er blevet sendt på tvungen orlov. Det er hun pænt træt af, for hun elsker sit arbejde. Hendes mor overtaler hende til at tage med på en tur til Skotland. Det er ikke lige Rebekkas kop te. Heldigvis finder hun snart mulighed for at få lidt tid for sig selv under påskud af at skulle kigge på en sag.

Det er ikke helt forkert, for hun bliver snart involveret i en. På flyet til Skotland faldt hun i snak med en kvinde, der skulle til øen Skye for at sælge sin afdøde mors hus og rydde op i hendes ting. Kvinden, der hedder Lea, kontakter senere Rebekka og fortæller hende, at hun i sin mors hus har fundet et trusselsbrev stilet til moren.

Jeg er jo stor fan af denne her krimiserie, og jeg har bestemt også været godt underholdt under læsningen af Fremmed. Alligevel er jeg en lille smule skuffet. Jeg synes ikke, at bogen helt er på højde med de tidligere bind i serien.

Ulykkens år af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl er den første bog i serien om livet på og omkring Egeskov Slot på Fyn i slutningen af 1800-tallet. Serien er inspireret af virkelige hændelser.

En dag for 150 år siden er Egeskov Slot på den anden ende. Sønnen i huset – den unge baron – skal forloves. Samme dag ankommer unge Oda til slottet. Hun skal begynde som stuepige på prøve. Det er en stor dag for både herskab og tjenestefolk.

Det har været en fornøjelse at læse Ulykkens år. Det er en skøn historisk fortælling, der kan sammenlignes med Downton Abbey. Hele historien er velskrevet og fortalt så levende, at man ser og hører det hele for sig. Karaktererne er meget troværdige. Som læser finder man hurtigt et par stykker, man synes særligt godt om.’

Samtaler i natten af Claire Daverley.

Rosie og Will møder hinanden allerede som teenagere. De går på samme skole, og falder en aften i snak til en fest. De snakker godt sammen. De er ellers meget forskellige. Will siges at være lidt vild. Han kører på motorcykel og har succes hos pigerne. Rosie er stille og tænksom. Hun synger og skriver musik og gør sig umage med alt, hvad hun foretager sig.

Rosie og Will begynder at gå ture sammen. De mødes ved fyret. De taler i telefon sammen om natten. De forelsker sig i hinanden.

Bogen er så fin, poetisk og romantisk. Den er seriøs og sørgelig – og alligevel munter. Den er fuld af hjerte og smerte. Den har det hele og er den skønneste love story, jeg har læst i meget lang tid.

Læs videre

Fra en bogbloggeres hverdag #19

fraenbogbloggershverdag#19

Reklame – anmeldereksemplar m.m. modtaget fra Politikens Forlag.

Endnu en spændende bogpakke er for nylig landet i postkassen. Fremmed af Julie Hastrup er netop udkommet. Det er 10. selvstændige bind i krimiserien om drabsefterforsker Rebekka Holm.

Jeg er stor fan af serien og kan slet ikke vente med at komme i gang med at læse Fremmed. Jeg glæder mig til at fortælle mere om bogen, så snart jeg har læst den.

Læs videre

Læst i maj 24

laestimaj24

I løbet af maj har jeg læst de skønne bøger på billedet. Bøgerne er vidt forskellige, men jeg har nydt at læse dem hver især.

Lykkeligt nær af Thomas Bredsdorff.

I Lykkeligt nær undersøger Thomas Bredsdorff, hvad der sker, når man er blevet så gammel, at der ikke kan være længe til man skal dø.

Bogen er fuld af vid, refleksion og munterhed. Den er fuld af liv. Her har vi at gøre med en 85-årig, der både arbejder, rejser, vinterbader, spiller badminton, passer barnebarn og meget mere. Samtidig gør han sig helt usentimentalt tanker om den del af livet, der er gået og om den del, der endnu er tilbage. Man skulle måske tro, at en bog om et liv, der nærmer sig sin afslutning, er en trist affære. Men det er denne bog på ingen måde. Tværtimod.

Død to gange af Cara Hunter er den sjette i Oxford-krimiserien om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team.

Ved midnatstid modtager politiet i Thames Valley et nødopkald om skud på en afsidesliggende gård i udkanten af Oxford. Da  Adam Fawley og hans team ankommer, finder de en død mand i køkkenet – skudt på klos hold – og to beboere, der ikke kan forklare, hvad der er sket.

Igen har forfatteren skrevet en krimi, hvor spændingen holder helt til sidste side, og hvor handlingen undervejs tager nogle uventede drejninger. De gennemgående karakterer kender læseren på nuværende tidspunkt i serien ganske godt, og det gør læseoplevelsen endnu bedre.

Senfølger af Anne Mette Kirk.

Hans seksårige datter har mistet hørelsen, og der findes kun én løsning. En operation på et privathospital i USA. Pris: 400.000kr. De penge har Jeppe ikke. Hans husbådscafé løber knap rundt, banken er iskold, og hans ekskæreste ejer ikke en krone.

Derfor er det næsten for godt til at være sandt, da han forelsker sig hovedkulds i varme og finurlige Christiane, som generøst tilbyder ham beløbet, der kan redde hans datter.

Eller sådan begynder det i hvert fald.

Senfølger er mit første møde med Anne Mette Kirks forfatterskab. Og hold da op, hvor skal jeg bare skynde mig at få læst alle hendes andre bøger. For hun skriver bare drøngodt.

Senfølger er en virkelig, virkelig spændende, skræmmende og tankevækkende roman. Jeg har haft svært ved at lægge bogen fra mig, fordi jeg har været helt opslugt af dens univers. På en måde har det været som at se en film. Alting er beskrevet så klart og præcist.

En roman om manipulation, om at ville please alle og om hjælp, der somme tider kommer fra en uventet kant.

Solospring af Louise Roholte.

Alberte er en kvinde først i fyrrerne. Hun er gift med ungdomskæresten, Kåre og sammen har de to teenagedrenge – tvillinger. Alberte går rundt og har det lidt sært. Hun sover dårligt om natten. Hun har ikke rigtig lyst til noget som helst. Føler ikke rigtig noget.

På et tidspunkt, har Albertes halvsøster overtalt hende til, at de sammen skal kaste sig ud i et faldskærmsudspring. Og selv der – i frit fald med kurs mod jorden mærker Alberte ingenting.

Alberte fortæller sin mand, at hun vil skilles. De bliver enige om, at han skal blive boende i deres hus. Alberte begynder at se sig om efter et nyt sted at bo, og finder et lille hus på øen Blisholt. Huset er lidt forsømt, men Alberte forelsker sig i det ved første blik.

Solospring er en varm og charmerende fortælling om kærlighed, håb og nye begyndelser. Bogen er skrevet i et dejligt flydende og ofte muntert sprog. Karaktererne er ret så farverige og ganske rammende og troværdigt beskrevet. Alt i alt en rigtig dejlig roman fuld af atmosfære og humor. Efter at have vendt den sidste side er jeg helt ked af at give slip på Solosprings univers og personer. Romanen har været hyggeligt selskab.

Læs videre