Randi Glensbo

Jeg har læst Det som hjertet husker af Jan-Philipp Sendker.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Det som hjertet husker er tredie og sidste bind i Jan-Philipp Sendkers smukke og rørende Burma-trilogi.

Bo Bo er 12 år og bor hos sin onkel i Kalaw i Burma. Bo Bo er en speciel dreng med en særlig evne. Ved at kigge andre mennesker i øjnene kan han mærke, præcis hvordan de har det.

Bo Bo ser sjældent sin far – han kommer kun på besøg en enkelt gang om året. Sin mor ser han aldrig, og han kan næsten ikke huske hende. Bo Bo har det godt hos sin onkel, men han tænker meget på sin far og mor og længes efter dem.

En dag fortæller Bo Bos onkel ham historien om hans forældre. Han fortæller om forældrenes kærlighed. Han fortæller lidt om moderens mystiske sygdom.  Men han fortæller ikke det hele, og Bo Bo beslutter sig for selv at tage ud for at finde forældrene og finde ud af, hvorfor han ikke bor sammen med dem.

Det som hjertet husker er en meget, meget smuk og rørende historie, der går lige i hjertet. Jeg var meget optaget af de to første bind i serien, men dette sidste bind er endnu bedre og binder hele historien sammen på smukkeste vis. Jeg nød hver eneste side, og ved allerede med mig selv, at Det som hjertet husker er en bog, jeg kommer til at læse igen.

Jeg har tidligere skrevet om de to første bøger i serien At høre hjertet slå og Hjertets stemme

Læs mere om Det som hjertet husker hos Gads Forlag.

Jeg har læst Noget i vandet af Catherine Steadman.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Mark og Erin er nygifte og nyder livet og hinanden under deres bryllupsrejse til Bora Bora. Alt er godt, indtil de en dag finder noget i vandet, som de ikke kan lade være med at undersøge nærmere. Det skulle de nok ikke have gjort, for det, de finder, vender op og ned på deres liv. Frygt og usikkerhed flytter ind i deres hverdag og påvirker alt, hvad de gør.

Noget i vandet er en spændende og overraskende thriller. Handlingen tager nogle interessante drejninger undervejs, men trådene samles fint til allersidst. Romanen stiller læseren over for et stort moralsk spørgsmål i forhold til, hvad man selv ville gøre, hvis man en dag stod i samme situation som bogens hovedpersoner. Den lægger også op til overvejelser om, hvor godt man i det hele taget kender hinanden, når det kommer til stykket.

Jeg har været rigtig, rigtig godt underholdt af romanen og vil anbefale den til alle, der kan lide en spændende historie med et veldrejet plot.

Læs mere om Noget i vandet på hos Forlaget Memoris.

Jeg har læst En helt normal familie af Mattias Edvardsson.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog&idé. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

En helt normal familie handler om en tilsyneladende helt normal, velfungerende og pæn familie. Faderen er præst, moderen er advokat, og datteren Stella er 19 år og  lever et liv som så mange andre piger i den alder med job, venner og byture. Hun drømmer om at rejse og sparer op for at realisere drømmen.

Men så sker der noget voldsomt. En mand findes dræbt af knivstik på en legeplads i byen. Et vidne mener at have set Stella i nærheden af gerningsstedet den aften, drabet blev begået, og Stella bliver mistænkt for at have begået forbrydelsen.

Historien fortælles i tre spor af henholdsvis, far, mor og datter. Undervejs lærer læseren familien bedre og bedre at kende, og forskellige detaljer og hemmeligheder kommer frem i lyset. Alting trevles op med det formål at finde frem til, hvad der i virkeligheden skete den skæbnesvangre aften, da et vidne så Stella nær et gerningssted. Hvad skete der, og hvem bærer skylden for det?

En helt normal familie er en virkelig fængslende og spændende roman. Bogen er ikke blot en utrolig velskrevet thriller, men også et gribende familiedrama, og det er måske i virkeligheden det sidste, der gør den så intens og medrivende. Som læser tvinges man til at tage stilling til store spørgsmål, som f.eks. hvor godt man egentlig selv kender sine nærmeste, og hvor langt man i en given situation ville gå for at passe på dem?

Jeg har været fuldstændig opslugt at romanen, den er simpelt hen så velskrevet, interessant og spændende, at den næsten ikke er til at lægge fra sig. Det er en af den slags romaner, man slet ikke er færdig med, når man har læst den sidste linje. Den rummer så mange temaer, som man vil kunne tænke over længe.