Biavlerens datter

biavlerensdatter

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Biavlerens datter af Santa Montefiore.

Grace vokser op uden sin mor, der er død. Til gengæld har pigen en god og omsorgsfuld far, der giver hende en tryg opvækst fuld af kærlighed. Faderen er biavler på et stort gods i England. Han lærer sin datter alt, hvad der er værd at vide, om bier. Grace holder meget af bierne og suger viden om dem til sig. Denne interesse for bier fører til, at Grace en dag kommer i snak med sønnen på godset og falder pladask for ham. Grace bliver ved med at sværme for den unge mand, men forstår, at det er udsigtsløst, og gifter sig med barndomsvennen Freddie.

Fire årtier senere bor Grace og Freddie i USA. Deres datter, Trixie forelsker sig i en ung, flot englænder. Han er musiker og drømmer om det store gennembrud sammen med sit band. Desværre sker der en tragisk ulykke i hans familie, og han må sige farvel til Trixie og rejse hjem til England.

Grace forsøger at trøste Trixie. Nu ved både mor og datter, hvor ondt det gør, at få sit hjerte knust. Der ligger en masse hemmeligheder gemt i fortiden, og de skal frem i lyset.

Biavlerens datter en en rigtig rørende og romantisk historie om knuste hjerter og ulykkelig kærlighed. Historien er meget velfortalt og ren feel good. Jeg har virkelig hygget mig med at læse bogen, der er fuld af romantik og atmosfære. Dejlig hyggelæsning til alle, der holder af en rigtig romantisk historie.

Læs mere om Biavlerens datter hos Turbulenz.

Læs videre

Den lille café i København

denlillecafeikoebenhavn

Reklame – bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Den lille café i København af Julie Caplin.

Kate arbejder på et pr-bureau i London. Hun er glad for sit arbejde og forventer at blive forfremmet inden længe. Desværre går forfremmelsen til hende kollega Josh, der også er hendes kæreste. Kate bliver dybt skuffet og kan i øvrigt pludselig ikke fatte, hvad hun nogensinde har set i Josh.

Kate kaster sig over arbejdet med at lave et oplæg til en ny kunde. Opgaven medfører en pressetur til København – en tur som Kate tager imod med kyshånd, for hun trænger til at komme lidt væk fra det hele. Med på turen er en håndfuld pressefolk fra forskellige medier. De er en broget flok – meget forskellige og farverige typer, men gruppen opbygger hurtigt et overraskende godt sammenhold.

Forfatteren tager læseren med på presseturen til København, hvor der aflægges besøg bl.a. i Tivoli, Nyhavn og Rundetårn. Det er ret sjovt at læse beskrivelserne af de forskellige steder i København set med andre øjne end de danske.

Den lille café i København er en både sjov, romantisk og charmerende kærlighedshistorie. Romanen er underholdende og vil være oplagt som afslappet ferielæsning.

Læs mere om Den lille café i København hos Forlaget Turbulenz.

Læs videre

Når det er slut

naardeterslut

Reklame – bog modtaget som anmeldereksemplar fra Bog&idé. Indlægget indeholder reklamelinks.

Jeg har læst Når det er slut af Clare Mackintosh.

Max og Pip er et godt sted i livet. De elsker hinanden, og de elsker deres lille søn, Dylan. De har gode jobs og bor i et dejligt hus. Alt er godt.

Da Dylan bliver alvorligt syg, står Pip og Max sammen og kæmper utrætteligt for deres barn og for at bevare håbet om, at alting nok skal blive godt igen.

Desværre stiller lægen på hospitalet en dag Pip og Max overfor et umuligt valg. De skal træffe en afgørende beslutning på deres lille drengs vegne. Men ulykkeligvis er de ikke enige om, hvad det rigtige valg er. Konsekvenserne af det valg, de er tvunget til at træffe og som tvinger dem begge to i knæ, vil ændre alting i deres verden.

Når det er slut er en historie, der har gjort dybt indtryk på mig. Bogens hovedpersoner står midt i alle forældres værste mareridt. Det umulige valg. De modstridende følelser. Sorgen og afmagten. Det er en gribende fortælling om kærlighed, forældreskab, tab og sorg fortalt med en intensitet, der går lige i hjertet. Bogen er fantastisk godt skrevet og giver gudskelov håb om, at slutningen nogle gange kan være en ny begyndelse.

Jeg har haft brug for en lille læsepause efter af have læst Når det er slut. Der var brug for at lade historien bundfælde sig – behov for eftertanke. Det er en af den slags bøger, man ikke glemmer igen.

Det er første gang, jeg har læst en bog af Clare Mackintosh, men hun skriver fremragende, og jeg vil glæde mig til at læse flere af hendes bøger.

Læs videre

Læst i juni 2020

laestijuni2020

I løbet af juni har jeg læst de fire bøger på billedet:

Højsangen fra Palermovej af Annette Bjergfeldt er en familiekrønike med saft og kraft og en historie om jagten på den helt store kærlighed. Historien om tre generationer i en stor villa er fortalt i et meget farverigt og til tider ret kontant sprog. Der er ikke lagt fingre imellem i beskrivelserne af hverken mennesker eller dyr. Fortællingen er både sprudlende, tragikomisk og magisk.

Når violerne blomstrer af Sarah Jio er en kærlighedshistorie fortalt i to tidsspor. Det er en historie fuld af romantik, hjertesorg og hemmeligheder. Jeg har været godt underholdt af bogen, der er ren feelgood og oplagt ferielæsning.

Kræmmerfund og kærlighed af Ewa Klingberg er første bind i Huskvarna-serien. Det er en både romantisk og humoristisk roman. Den er skrevet i en let tone og har en høj underholdningsværdi. Bogen er et rigtig godt bud på den perfekte ferielæsning. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien.

Måske uskyldig af Alafair Burke er en velkomponeret og spændende krimi. Bogen indeholder nogle interessante dilemmaer, og karaktererne er markante. Jeg blev fanget af historien fra første side og har læst bogen i løbet af et par dage, fordi den var svær at lægge fra sig

Jeg har faktisk læst en bog mere i juni. Den er ikke med på listen i dag, fordi jeg ikke har anmeldt den på bloggen endnu. Det er en bog, der har givet mig behov for en pause til eftertanke efter endt læsning. Bogen gjorde dybt indtryk på mig, og jeg kunne ikke bare lægge den fra mig og gå direkte videre til en anden bog.

Anmeldelsen af bogen kommer på bloggen i morgen.

Læs videre

Måske uskyldig

maaskeuskyldig

Reklame – bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Måske uskyldig af Alafair Burke.

Olivia er forsvarsadvokat i New York. Da hendes ekskæreste, Jack bliver mistænkt for tredobbelt mord, er hun fuldstændig overbevist om, at han er uskyldig. Olivia er sikker på, at en eller anden må have lagt en fælde for Jack. Men hvem har gjort det – og hvorfor?

Olivia påtager sig at være Jacks forsvarer. Hun er sikker på, at hun kender ham godt nok til at vide, at han ikke er morder. Inderst inde føler hun også, at hun skylder Jack at hjælpe ham. Hun var ikke altid helt reel overfor ham, da de var kærester – måske kan hun bøde lidt på det nu?

Måske uskyldig er en velkomponeret og spændende krimi. Bogen indeholder nogle interessante dilemmaer, og karaktererne er markante. Jeg blev fanget af historien fra første side og har læst bogen i løbet af et par dage, fordi den var svær at lægge fra sig. Jeg har været godt underholdt undervejs, og spændingen holdt hele vejen.

Hvis du lige som jeg er fan af tv-serien The good wife, vil du sikkert også synes om Måske uskyldig.

Jeg har tidligere anmeldt Bag facaden af Alafair Burke.

Læs mere om Måske uskyldig hos Gads Forlag.

Læs videre