Død to gange

doedtogange

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Død to gange af Cara Hunter. Bogen er den sjette i Oxford-krimiserien om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team.

Fra bogens bagsidetekst:

Ved midnatstid modtager politiet i Thames Valley et nødopkald om skud på en afsidesliggende gård i udkanten af Oxford. Da  Adam Fawley og hans team ankommer, finder de en død mand i køkkenet – skudt på klos hold – og to beboere, der ikke kan forklare, hvad der er sket. Ved første øjekast ligner det et indbrudsforsøg, der er gået galt, men Fawley har en mistanke om, at der ligger mere bag.

Da politiet opdager en forbindelse til en tyve år gammel drabssag om et barnemord og en uskyldig, der blev dømt, går pressen amok.

Jeg er fan af Cara Hunters Oxford-serie, og denne nye bog i serien har absolut ikke gjort min begejstring mindre. Igen har forfatteren skrevet en krimi, hvor spændingen holder helt til sidste side, og hvor handlingen undervejs tager nogle uventede drejninger. De gennemgående karakterer kender læseren på nuværende tidspunkt i serien ganske godt, og det gør læseoplevelsen endnu bedre.

Jeg har tidligere anmeldt de fem første bøger i serien, Familiens synder,  Skjult , Ingen udvej, Blindt raseri og Sandhedens time.

Læs mere om Død to gange hos Gads Forlag.

Læs videre

Lykkeligt nær

lykkeligtnaer

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Lykkeligt nær af Thomas Bredsdorff. Bogen er illustreret af Thomas Thorhauge.

Fra bogens bagsidetekst:

I Lykkeligt nær undersøger Thomas Bredsdorff, hvad der sker, når man er blevet så gammel, at der ikke kan være længe til man skal dø. Gennem et år skriver han optegnelser om en oldings hverdag: Han spiller badminton og passer sit barnebarn, læser kinesisk poesi og reflekterer over krigen i Ukraine. Han mærker, at kroppen og sindet forandrer sig. Han er 85 år gammel og ved at der er ting, han gør for sidste gang.

Jeg har læst Lykkeligt nær med stor fornøjelse. Bogen er fuld af vid, refleksion og munterhed. Den er fuld af liv. Her har vi at gøre med en 85-årig, der både arbejder, rejser, vinterbader, spiller badminton, passer barnebarn og meget mere. Samtidig gør han sig helt usentimentalt tanker om den del af livet, der er gået og om den del, der endnu er tilbage. Man skulle måske tro, at en bog om et liv, der nærmer sig sin afslutning, er en trist affære. Men det er denne bog på ingen måde. Tværtimod. Den er både inspirerende og livsbekræftende.

Læs mere om Lykkeligt nær hos Gutkind.

Læs videre

Fange på livstid

fangepaalivstid

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Fange på livstid af Kristina Antivakis.

Fra bogens bagsidetekst:

Fange på livstid er historien om Danmarks hårdeste straf, fra den erstattede dødsstraffen i  1930 til de stramninger, den har undergået i nyere tid.  Gennem  ældre og nye drabssager tegner bogen  et portræt af de mennesker, der de seneste knap 100 år er blevet idømt fængsel på livstid.

Helt unikt fortæller to livstidsdømte, der afsoner lige nu, om deres liv. Hvem er de, hvad fik dem til at begå den  forbrydelse, der udløste straffen, og hvordan er det at afsone en  straf, der ikke har nogen slutdato? De dømte sætter ord på deres tanker om skyld og skam og muligheden for en fremtid.

I bogen medvirker også præsten og psykologen fra Herstedvester Fængsel. De giver os indsigt i de samtaler, de har med de indsatte, der afsoner livstid, og fortæller om de tanker, der tynger og forfølger dem.

Fange på livstid er en bog, der slet ikke kan undgå at gøre indtryk på læseren. Den giver et både skræmmende og interessant indblik i, hvad der kan ligge bag, når mennesker begår meget alvorlige forbrydelser. Beskrivelserne af de dømte og deres ofre er skrevet med både empati og respekt overfor de involverede. Det er en bog, der gør læseren lidt klogere på, hvad der kan ligge bag, når en person idømmes en livstidsdom. En bog man slet ikke kan undgå at blive berørt af.

Jeg har tidligere anmeldt Forbrydelsens sind af Tine Wøbbe og Mette Brandt-Christensen i samarbejde med Kristina Antivakis og  De siger jeg er psykopat af Tine Wøbbe i samarbejde med Kristina Antivakis

Læs videre

Lys over folket

lysoverfolket

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Lys over folket af Ole Tornbjerg.

I 1967 tiltræder Eskild og Gudrun stillingen som forstanderpar på Bauneholm Højskole i Nordjylland. Med sig har de deres to børn. Den yngste, datteren Siv er meget ked af at være nødt til at flytte væk fra sine vante rammer, skole og kammerater.

Eskild og Gudrun kaster sig fulde af energi og positive forventninger over opgaven som forstanderpar. Der er nok at tage fat på, for højskolens økonomi er mildt sagt dårlig. Der skal arbejdes hårdt for at tiltrække flere elever og dermed indtægter.

Snart dukker der problemer op. Både elever og lærere på stedet udfordrer det nye forstanderpar. Alkohol, hash og stoffer skaber problemer. Flere af eleverne har store personlige udfordringer. Siv trives ikke. Så alt i alt er der meget for Eskild og Gudrun at tage sig af.

Lys over folket er et ægteskabsdrama om kærlighed, frisind, magt og afmagt, og om skygger fra fortiden, der truer med at ødelægge alt.

Lys over folket tegner et meget autentisk tidsbillede. Handlingen udspiller sig i årene 1967-70. De år var på mange måder en brydningstid. Der blev gjort op med gamle normer og rammer. Det var på sin vis en ret grænseløs tid, og det kommer klart til udtryk i romanen. En virkelig god læseoplevelse.

Læs mere om Lys over folket hos Politikens Forlag.

Læs videre

Fra en bogbloggers hverdag # 17

fraenbogbloggershverdag#17

Som jeg tidligere har fortalt, bliver jeg glad, når jeg ser et citat fra en af mine boganmeldelser på bloggen trykt på en bog.  Jeg opfatter det som en anerkendelse af mine bestræbelser på at skrive ærlige og inspirerende boganmeldelser.

Denne gang fandt jeg et citat på flappen af omslaget på den seneste bog, jeg har læst – Den lille bugt i Kroatien.

Citatet stammer fra min anmeldelse af Det lille konditori i Paris af Julie Caplin.

Læs videre