Resultater

7 resultater.

Den tavse enke

dentavseenke

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Den tavse enke af Sara Blædel.

Bogen er ellevte bind i krimiserien om Louise Rick.

Efter en lang orlov er Louise Rick tilbage på jobbet. Hun er leder af politiets nyoprettede rejseenhed, P13. Fyns politi tilkalder assistance, da en kvindelig kroejer på Tåsinge er fundet dræbt. Ved gennemgang af kroens førstesal , hvor den dræbte boede, finder man noget, der leder efterforskningen i en ny retning.

Louise må kontakte sin ekskæreste Eik Nordstrøm fra Eftersøgningsafdelingen i København. Hun er ikke meget for det, for de har ikke talt sammen, siden de afsluttede deres forhold. Nu bliver de imidlertid nødt til at samarbejde.

Louise kontakter sin veninde Camilla Lind, der arbejder på kriminalredaktionen på Morgenavisen, for at høre, om hun har adgang til informationer, Louise kan trække på. For en gangs skyld virker Camilla uinteresseret i den sag, Louise arbejder med.

Jeg er stor fan af Sara Blædels serie om Louise Rick, så jeg har virkelig glædet mig til at læse Den tavse enke. Og jeg skal da lige love for, at der var noget at glæde sig til. Der er smæk for skillingen hele vejen igennem. Der er mange lag i historien, der hele tiden tager en ny drejning. Alle løse ender samles til sidst på fineste vis. Bogen er både underholdende og spændende. En Louise Rick-krimi, når de er allerbedst.

Jeg har tidligere anmeldt Pigen under træet af Sara Blædel.

Læs mere om Den tavse enke hos Politikens Forlag.

Læs videre

Den tavse frisør

dentavsefrisoer

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Den tavse frisør af Kenneth Degnbol &  Dagmar Winther. Bogen er 2. selvstændige bind i Djursland-serien.

Lisa, byens frisør findes død i sit hjem i Roslinge. I stuen, hvor hun ligger på gulvet, er der spor efter tumult. Der er sengetøj i vaskemaskinen. Der står glas på bordet, og i Lisas kalender er der noteret en kryptisk aftale. Men hvem kan have haft et motiv til at dræbe den afholdte kvinde?

Thea Krogh, der er efterforsker hos Østjyllands Politi, beder om assistance fra landbetjenten, Bjørn. Han kender de lokale ret godt. Sognepræsten Thorkild hjælper også til, da hans præstekollega ikke vil udtale sig, selv om hun sidder inde med viden. Hun henviser til sin tavshedspligt. Midt i det hele ankommer en true crime-podcaster til byen. Han skaber røre i andedammen.

Jeg kunne rigtig godt lide den første bog i serien, og toeren her er endnu bedre, synes jeg. Den tavse frisør er en spændende krimi uden at være  alt for uhyggelig og bloddryppende. Det kan jeg godt lide. Sproget er flydende og karaktererne meget troværdige og med mange genkendelige træk. Jeg synes især godt om de gennemgående karakterer, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende i kommende bøger. Alt i alt en rigtig god læseoplevelse.

Jeg har tidligere anmeldt Dømt af Degnbol og Winther.

Læs mere om Den tavse frisør hos Politikens Forlag.

Læs videre

Elins død

elinsdoed

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Elins død af Sara Blædel. Bogen er 12. selvstændige bind i krimiserien om Louise Rick.

Fra bogens bagsidetekst:

En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed P13.

Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.

Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.

Jeg har tidligere været ret glad for bøgerne om Louise Rick, men jeg må indrømme, at denne nye bog i serien ikke har levet op til mine forventninger. For det første synes jeg, at hele historien er noget luftig  og utroværdig. Der er rigtig mange karakterer involveret. De mange navne er svære at holde styr på, og personerne står ikke særlig tydeligt for mig nogen af dem. Desuden savner jeg, at seriens gennemgående karakterer udvikler sig. Jeg synes, at de står i stampe og bare gentager sig selv. Alt i alt ikke seriens bedste bog.

Jeg har tidligere anmeldt Pigen under træet og Den tavse enke af Sara Blædel.

Læs mere om Elins død hos Politikens Forlag.

Læs videre

Opløst

oploest

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Opløst af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo.

Fra bogens bagsidetekst:

Det er sommer, og alt ånder fred og idyl i den fynske landsby Tommerup. Charlotte, en yngre mor til to små børn, er på vej fra morgenmotion i hallen til sit arbejde på den lokale folkeskole, da hun forsvinder sporløst på den korte strækning.
 
Da Charlottes mand senere på dagen møder desperat op hos politiet i Odense, modtager vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommissær Dea Torp anmeldelsen, men venter med at sætte en eftersøgning i gang, da Charlotte kun har været savnet få timer.
 
Næste morgen er hun imidlertid stadig ikke dukket op, og det står snart klart, at der kan være tale om en forbrydelse. De følgende dage vokser sagen til et omfang, hvor det meste af Fyn er involveret, og folk gemmer sig inden døre af frygt for at blive den næste, der forsvinder.

Opløst er en af den slags krimier, man slet ikke kan lægge fra sig. Man må hele tiden lige læse lidt mere, og lidt mere. Siderne vender næsten sig selv. Med andre ord – bogen er superspændende. Den er også virkelig velskrevet og fuld af troværdige karakterer og miljøer. Plottet er udspekuleret. En stribe af skræmmende hændelser og modbydelige handlinger er puttet ind i en ramme af landsbyidyl.

Sara Blædel og Mads Peder Nordbo er gode krimiforfattere hver for sig – men sammen er de helt uhyggeligt gode. Jeg synes, at jeg som læser kan genkende dem begge to i Opløst, men der er også noget helt nyt – en anden energi. Der er masser af potentiale både i makkerparret Torp/Stark og i makkerparret Blædel/Nordbo – og jeg glæder mig til at høre mere om de to første fra de to sidste.

Mads Peder Nordbo har senest udgivet Kvinden med dødsmasken, og Sara Blædels seneste udgivelse er Den tavse enke.

Læs mere om Opløst hos Politikens Forlag.

Læs videre

Læst i november 2020

laestinovember2020

I november har jeg udfordret mig selv ved at læse bl.a. en bog om investering og en børnebog. Det er godt at variere sin læsning lidt og gå på opdagelse i andre genrer, end man plejer. Jeg har desuden læst en lille håndfuld meget forskellige romaner.

Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen er en vigtig bog om et stort problem. Romanen sætter fokus på de mange selvmord – især blandt unge – i Grønland. Forfatteren fortæller nøgternt den rå historie om et stort problem. Jeg er dybt berørt af de triste kendsgerninger, der listes op hele vejen gennem bogen.

Den tavse enke af Sara Blædel er ellevte bind i krimiserien om Louise Rick. Efter en lang orlov er Louise Rick tilbage på jobbet. Hun er leder af politiets nyoprettede rejseenhed, P13. Fyns politi tilkalder assistance, da en kvindelig kroejer på Tåsinge bliver fundet dræbt. Ved gennemgang af kroens førstesal , hvor den dræbte boede, finder man noget, der leder efterforskningen i en ny retning.

Midnatsbanden af David Walliams er en sjov og skæv fortælling om fem børns vilde, natlige eventyr på det hospital, hvor de er indlagt. Det er en fortælling om venskab og magi og om drømme, der godt kan gå i opfyldelse. Der er naturligvis også en morale i historien, som der er i alle gode eventyr. Bogen vil egne sig til højtlæsning for børn fra 7-8 års alderen. Lidt større børn kan nok læse bogen selv.

Mange kender Jesper Steins krimiserie med Axel Steen som hovedperson. Nu er Jesper Stein aktuel med en helt anden type bog. I Rampen fortæller forfatteren en meget personlig og hudløs historie om forældrenes skilsmisse og dens konsekvenser for hele familien. En utroligt stærk og vedkommende roman.

I Bobler, bullshit og børsfest – Hvad enhver investor bør vide samler Lars Tvede i en række korte, informative og letforståelige kapitler sine vigtigste grundregler, budskaber og pointer. Det har været en fornøjelse at læse Bobler, bullshit og børsfest. Bogen er både underholdende, informativ, inspirerende og humoristisk.

Skjult af Cara Hunter er anden bog i serien om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team. En ung kvinde og et lille barn findes spærret inde i en kælder. De er begge i en ret skrøbelig forfatning, og man ved ikke, hvem de er. Kvinden siger ingenting, og hverken hun eller barnet findes i politiets database over savnede. Den gamle mand, der ejer huset, siger, at han aldrig har set dem før.

Læs videre