Løgner

loegner

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Løgner af Kim Faber og Janni Pedersen. Bogen er femte selvstændige bind i krimiserien om Martin Juncker og Signe Kristiansen.

Fra bogens bagsidetekst:

Robert Danius har  i syv år siddet fængslet for drabet på en  11-årig dreng, da nye oplysninger får ham frikendt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbevist om Danius’ uskyld – langtfra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.

Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en  af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega Nabiha Khalid bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenhænge. Blandt andet at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.

Jeg har glædet mig til at høre nyt om Juncker, Signe og Nabiha – og jeg skal da lige love for, at der har været noget at glæde sig til. Bogen har ikke været til at flå ud af hænderne på mig, før den var læst til ende. Løgner er en drønhamrende spændende og velkomponeret krimi. De to forfattere jonglerer elegant og sikkert med de mange tråde i historien og binder dem i en fin sløjfe til sidst. En enkelt løs ende skal der selvfølgelig være for at skærpe læserens sult efter den næste bog i serien. Det er der også – en hardcore cliffhanger, der gør det svært at skulle vente på den næste bog.

Efter min mening er Løgner seriens hidtil bedste bog.

Jeg har tidligere anmeldt de fire første bøger i serien: Vinterland,  Satans sommer, Kvæler og Skyggeriget.

Læs mere om Løgner hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *