Kvæler

kvaeler

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Kvæler af Kim Faber & Janni Pedersen. Bogen er tredje bind i krimiserien om makkerparret Signe Kristiansen og  Martin Junckersen.

Juncker er tilbage i København. Han er ved at blive skilt og er flyttet ind i en lejlighed i Nordvest. For at det ikke skal være løgn, har han også problemer med helbredet. Han har lige gennemgået en operation.  Han er netop vendt tilbage til Personfarlig, da en ung kvinde findes dræbt på Amager Fælled. Sagen ripper op i noget forJuncker. For ti år siden arbejdede han på en lignende sag, hvor det aldrig lykkedes at finde gerningsmanden. Nu spekulerer han på, om det kan være den samme gerningsmand, der har slået til igen.

Signe Kristiansen er glad for at have sin makker tilbage. Hun er i gang med at efterforske et knivdrab. En ung nynazist er blevet knivdræbt under en politisk aktion på Nørrebro. Det viser sig, at en bestemt person kommer i søgelyset under efterforskningen af både kvindemordet og knivdrabet.

Signe har det stadigvæk svært efter den voldtægt, hun var ude for for fire år siden. Hun kan ikke slippe tanken om at hævne sig på ham, der gjorde det.

Jeg har ikke været til at råbe op, mens jeg har læst Kvæler. Jeg har været fuldstændig opslugt og har læst bogen i løbet af et par dage. Den er simpelt hen så spændende. Både Vinterland og Satans sommer er supergode krimier, men denne tredje bog i Juncker-serien er endnu bedre. Som læser kender man efterhånden Juncker og Signe temmelig godt, men de kan stadig overraske. Kvæler er en krimi fra øverste hylde.

Jeg har tidligere anmeldt de to første bøger i serien, Vinterland og Satans sommer.

Læs mere om Kvæler hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.