Støt udsatte børn ved at donere nogle af dine Matas-point

stoetudsatteboern

Igen i år er der mulighed for at donere nogle af sine Matas-point til en god sag.

I kender det sikkert allesammen.

Man er med i en hulens masse fordelsklubber rundt omkring i forskellige butikskæder. Det er jeg i hvert fald. Det er svært at blive fri.

Så optjener man point, når man handler. Pointene kan så veksles til varer i pointshoppen. Man får bare aldrig rigtig samlet point nok til at købe noget. Og lige pludselig er pointene faldet for aldersgrænsen og er annulleret. Surt for kunden. Smart af forretningen.

Her op mod jul har Club Matas igen åbnet for muligheden for, at man kan donere sine point til et godt formål.

I år har man valgt at gå sammen med sangeren Burhan G  og Fodboldfonden i arbejdet for at give udsatte børn en god jul. Hvis man donerer 100 point, støtter man den gode sag med 20 kroner. Det synes jeg virkelig godt om. Så nu har jeg støttet en god sag ved at rydde ud i de point, jeg alligevel sjældent får noget ud af.

Jeg synes, det er et fint initiativ, Matas har taget, og håber, at mange vil benytte sig af muligheden for at donere point. Hvis man støtter med sine point inden 5. december, deltager man endda i en konkurrence om billetter til Det Store Juleshow med Burhan G & Danmarks Underholdningsorkester.

Hjertet på billedet er et at dem, jeg flettede af forskelligt genbrugspapir for nogle år siden.

Læs videre

I meget god tid

I den seneste uges tid har jeg lagt mærke til, at læsere finder frem til min blog ved at søge på ord som nisser, kravlenisser, julehjerter og julekort.

Jeg er selvfølgelig glad for, at min blog bliver fundet og mine skriverier læst, men jeg får altså nervøse trækninger, når jeg allerede nu bliver mindet om, at vi om tre måneder så småt nærmer os jul.

Det er kun lige blevet efterår. Der er laaang tid til jul. Heldigvis!

Læs videre

Tradition og fornyelse

Der er nogen, der siger, at man ikke skal være bleg for at bryde en tradition hist og pist for at få plads til lidt fornyelse. Den er jeg med på.

Jeg har også prøvet noget nyt denne jul. Sådan i det små. Jeg har for første gang serveret en julemiddag, som på overfladen så ret traditionel ud, men med kartofler kogt helt uden salt. Frisk fornyelse, ikke? Eller …?

Da jeg hældte kartoflerne op i en skål stod det mig pludselig krystalklart, at jeg aldrig fik kommet salt ved dem. Heldigvis er saltbøssen opfundet, og heldigvis har jeg en sød familie, der ikke mobber mig en højhellig juleaften. (Men det skal de nok komme efter på et senere tidspunkt.)

Som første  – og indtil videre eneste – barn i den nye generation i den nære familie var Sander den eneste, der fik julegaver. Alligevel var der mange pakker under træet. Faktisk så mange at Sander et par gange stolt overrakte en pakke til en af os andre. Han var vist lidt overvældet og kunne snildt have klaret sig med færre pakker, men vi er jo mange, der gerne vil glæde ham med julegaver. Han var så sød og glad og sagde glædestrålende:” Neeeiiii”, hver gang han havde åbnet en pakke.

Hans glæde varmede alle vores julehjerter.

Læs videre