Resultater
36 resultater.
Hjem
Jeg har læst Hjem af Harlan Coben.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.
Ti år er gået, siden to seksårige drenge blev kidnappet i USA. Efter alle de år uden spor af hverken børnene eller kidnapperne, menes den ene af drengene pludselig at være set i London.
De to venner Myron og Win kaster sig ud i en hæsblæsende jagt på sandheden om de to smådrenges skæbne.
Handlingen i Hjem foregår i vanlig Coben-stil i et højt tempo. Sproget flyder let, og historien er krydret med afvæbnende humor. Handlingen tager på et tidspunkt en helt uventet drejning – spændingen holder hele vejen.
Jeg har tidligere omtalt Savner dig, Seks år, Den fremmede, Bliv hos mig og Holdt for nar af samme forfatter.
Læs mere om Hjem på Gads Forlags hjemmeside.
Hva’ så nu?
Jeg har læst Hva’ så nu? af Geo. Forfatterens fulde navn er Christian Geo Heltboe, men de fleste kender ham nok bedst som komikeren Geo.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Ide. Indlægget indeholder reklame/affiliate link.
Geo blev i 2012 erklæret rask efter et langt og hårdt forløb som kræftpatient. Selve sygdomsforløbet har han fortalt om i sin første bog Ikk’ for sjov, der udkom i 2013. Jeg har ikke læst Ikk’ for sjov, men jeg har været til et arrangement, hvor Geo fortalte om sit sygdomsforløb.
Efter raskmeldingen i 2012 fulgte fem år med årlige kontroller, og det er den periode, Geo fortæller om i Hva’ så nu? Han fortæller om sin kamp for at finde tilbage til en almindelig hverdag efter sygdomsforløbet og om at insistere på at være lykkelig. Han fortæller hudløst ærligt om frygten for, at kræften skal vende tilbage, om angsten for kontrollerne og om sorgen over de konsekvenser, hans alvorlige sygdom har haft for hans lille datter.
Selv om bogen handler om et dybt alvorligt emne og en meget hård tid i forfatterens liv, er bogen meget livsbekræftende. Den røde tråd i bogen er kærlighed. Geo giver på en meget fin og rørende måde udtryk for sin kærlighed til livet og til sine nærmeste – ikke mindst datteren Effie.
Hva’ så nu? er en meget læseværdig, rørende og vedkommende bog, som jeg giver min varmeste anbefaling med på vejen. Jeg læste bogen nærmest i ét stræk – den gik lige i hjertet og var svær at slippe.
September set i bakspejlet
September er min yndlingsmåned, og jeg synes, at den gik alt for hurtigt. Der har været langt imellem de helt fantastiske septemberdage rent vejrmæssigt i år, men det har alligevel været en rigtig dejlig måned fuld af gode oplevelser.
I begyndelsen af måneden var vi til 25-års jubilæum i Atopisk Eksem Forening. Det var et både informativt, hyggeligt og underholdende arrangement.
Vi har været på nogle dejlige udflugter i månedens løb bl.a. til Enø og Falster. Jeg nyder vores ture ud i det blå.
Der har været gode stunder med familien bl.a. en tur i Valbyparken sammen med yngste søn og en tur til Rønnebæksholm med Sander. Det var i Herregårdshaven på Rønnebæksholm, vi så en masse flotte grøntsager bl.a. grønkålen på billedet herover.
Der har også været tid til at læse nogle gode bøger i månedens løb bl.a. De gode år af Elisabeth Jane Howard og Manden der søgte sin skygge af David Lagerkrantz.
SuperBedste
Så er der udkommet endnu en bog om at være bedstemor.
SuperBedste af Edel Hildebrandt og Rina Dahlerup er et dejligt uhøjtideligt og ligefremt bud på, hvordan man kan gribe rollen som bedstemor an i dag. Bogen er skrevet i en munter tone og teksten er ledsaget af humoristiske tegninger. Det er en bog, der kan få skuldrene ned på plads på enhver bedstemor med præstationsangst. For den røde tråd i SuperBedste er, at det egentlig ikke er den store videnskab at lykkes som bedstemor, det handler såmænd bare om at være kærlig, nærværende og – sig selv.
De to kvinder bag bogen øser af egne erfaringer fra deres liv som bedstemødre. Desuden rummer bogen forslag til lege og fælles oplevelser, en liste over bøger, der er gode at læse op af og ikke mindst opskrifter på gode gammeldags desserter, der – som der står i bogen – aldrig slår fejl.
Jeg har læst bogen med stor fornøjelse og kan varmt anbefale den til alle andre bedstemødre. Bogen er en oplagt gaveide til den nybagte bedstemor.
Børneeksem for voksne
Det var meningen, at familien skulle samles her hjemme hos os nu på søndag. Vi skulle holde lidt fødselsdag for min søde mand, der har haft fødselsdag her i ugens løb.
Nu er det så desværre gået sådan, at vi må aflyse.
Jeg er en af dem, der har passet så godt på mit børneeksem, at jeg har det endnu i en alder af 55 (prøver at ta’ det lidt humoristisk!).
Nu er jeg så rendt ind i (endnu) en infektion. Eksemet er rigtig slemt og jeg skal spise bredspektret penicillin de næste 10 dage.
Det er jo i sig selv ikke særlig skønt, vel?
Men det er da ekstra ærgerligt, når det er skyld i, at man må aflyse en sammenkomst, man har gået og glædet sig til.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er sådan nogle infektioner ikke nogen spøg. Jeg er panisk ræd for at komme til at smitte nogen med infektionen og gør alt for at undgå det.
I dag talte jeg med lægen om risikoen for at smitte, når man har en bakterieinfektion i huden. Vi blev enige om, at det ville være at udsætte mit fire uger gamle barnebarn for en unødig risiko, hvis jeg er sammen med ham, mens mit eksem er inficeret.
Det villa da være det værste i verden, hvis man fik smittet så lille et barn.
Så ingen familie-tam-tam i denne omgang. Penicillin i stedet.
Øv, øv, øv!