Oktober er tæt på at være bag os

aeblehoestioktober

Endnu en måned er ved at være gået – jeg synes simpelt hen, at efterårsmånederne  flyver afsted i susende fart i år.

Vi har ikke haft gang i de helt store projekter men i en masse små i månedens løb. Blandt andet har vi gået og hygget os med at forny vores hjem med lidt nyt på væggene. Det blev bl.a. til en ny plakat i en gammel ramme og nye rammer til et par gamle billeder. Vi fik også været en tur i Ikea efter en billedhylde, som nogle af de små billeder nu er blevet anbragt på.

Vi fik også årets æblehøst i hus. Pærer har vi ikke haft så mange af i år. En god del af dem blev nemlig flået af grenene under et gevaldigt blæsevejr, længe før de var modne.

Vi har plantet et par nye roser her i oktober. Begge to Eden Rose, som man efter min mening ikke kan få for mange af.

Bloggen fik et nyt udseende i oktober.

I månedens løb fik jeg også læst nogle virkelig gode bøger bl.a. Der vokser et træ i Brooklyn og Hva’ så nu?

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Ingefærte og nybagte boller

hjemmebagteoekoboller

Fredag aften var afslapning med en kop varm ingefærte, en nybagt bolle og lidt serie-kiggeri på Netflix.

Jeg bager tit en plade boller med sprød skorpe og lidt forskelligt drys på toppen. Denne gang har jeg drysset nogle af bollerne med blå birkes og nogle med græskarkerner. Dejen rørte jeg sammen i løbet af formiddagen, og den fik så lov til at hæve omkring syv timer. Jeg bruger en grundopskrift: 650 g mel i alt, 5 dl vand, 6 g gær og lidt salt. Melet varierer jeg fra gang til gang eller fra tid til anden. Denne gang har jeg brugt grahamsmel, lidt hirseflager og hvedemel for resten. Det er favoritten lige for tiden.

Bollerne er gode til en kop te og kan også fint bruges som madbrød. De er gode at have i fryseren.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

September set i bakspejlet

September er min yndlingsmåned, og jeg synes, at den gik alt for hurtigt. Der har været langt imellem de helt fantastiske septemberdage rent vejrmæssigt i år, men det har alligevel været en rigtig dejlig måned fuld af gode oplevelser.

I begyndelsen af måneden var vi til 25-års jubilæum i Atopisk Eksem Forening. Det var et både informativt, hyggeligt og underholdende arrangement.

Vi har været på nogle dejlige udflugter i månedens løb bl.a. til Enø og Falster. Jeg nyder vores ture ud i det blå.

Der har været gode stunder med familien bl.a. en tur i Valbyparken sammen med yngste søn og en tur til Rønnebæksholm med Sander. Det var i Herregårdshaven på Rønnebæksholm, vi så en masse flotte grøntsager bl.a. grønkålen på billedet herover.

Der har også været tid til at læse nogle gode bøger i månedens løb bl.a. De gode år af Elisabeth Jane Howard og Manden der søgte sin skygge af David Lagerkrantz.

Gem

Gem

Læs videre

En eftermiddag på Rønnebæksholm

Tirsdag eftermiddag hentede jeg Sander i sfo’en, og så kørte vi til Rønnebæksholm. Sander havde nemlig været der med skolen dagen før og set noget, som jeg også gerne ville se. Det var Venligheden – en pavillon der har tjent som digterværksted for Grundtvig. Selv om jeg har været på Rønnebæksholm mange gange, kendte jeg ikke til det lille havehus.

Da Sander havde vist mig Venligheden, viste jeg ham Herregårdshaven. Vi gik længe rundt og kiggede. Selv om det er sidst i september, var der stadig rigtig mange flotte grøntsager og også en hel del smukke blomster.

Der er også nogle kæmpestore kastanjetræer ved Rønnebæksholm, så vi fik samlet en pose kastanjer. Både Sander og jeg har meget svært ved bare at lade de smukke, blanke kastanjer ligge på jorden. Vi må simpelt hen have nogle af dem med hjem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre