Status på mit skriveprojekt

I dag, hvor vejret er noget vådt og blæsende, har jeg brugt nogle timer på at skrive på min e-bog.

Jeg er ved at have skrevet alt, hvad jeg har på hjerte. Snart skal jeg til at gå det hele igennem for at se, om jeg gentager mig selv. De forskellige afsnit skal sættes op i den rigtige rækkefølge og den slags. Det er lidt vanskeligt, synes jeg. Lige nu havde det været rart at have en dygtig redaktør at læne sig op ad. Men jeg er på egen hånd, så jeg må bare prøve mig frem.

Jeg har fået nogle virkelig søde mails fra andre med eksem, efter jeg talte om eksem og e-bogen i radioen. Flere giver udtryk for, at de glæder sig til over, at jeg vil sætte ord på, hvordan det er at leve med kronisk eksem. De mails betyder rigtig meget for mig. De motiverer mig og giver mig fornyet energi til at klø på med at skrive.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

2 tanker om “Status på mit skriveprojekt

  1. Det er så sejt at du skriver den bog, Randi! Jeg kan godt forstå du bliver lidt træt nu når du skal til at redigere din tekst, men jeg tænker at det nok går nemmere når du er nået et stykke vej og kan danne dig et overblik. Fortsat god arbejdslyst!
    Kh Nana

    1. Tak, Nana! Det virker en lille smule uoverskueligt lige nu, men jeg regner da med, at jeg nok skal få styr på det efterhånden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *