Mailboxens januartilbud

Det skorter ikke på gode tilbud her i januar. Skulle man have lidt penge, man ikke ved, hvordan man skal slippe af med, så er der hjælp at hente i mailboxen.

Et hurtigt kig i mine mails fra det seneste døgn byder på masser af gode ideer.

Hvad med en drømmerejse i Diskobugten, et par nye sko eller støvler, nyt tøj fra inderst til yderst, en ny håndtaske, smart design til hjemmet, bøger eller et spaophold?

Ved I, hvad jeg vælger? Jeg vælger noget, der er ganske gratis. Jeg vælger simpelt hen at få taget mig sammen til at få afmeldt noget af den massive strøm af nyhedsbreve spækket med mere eller mindre vidunderlige tilbud.

Så kedelig er jeg.

8 tanker om “Mailboxens januartilbud

  1. Den form for oprydning foretager jeg også med jævne mellemrum. Så bliver min mailbox helt ‘clean’ i en periode. Hvorefter der på mystisk vis igen begynder at dukke flere og flere reklamemails op. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan det går til. For det kan da ikke være noget, jeg selv forårsager 😉

    1. Fruen : Jeg kan heller ikke helt forstå, hvor alle de tilbudsmail kommer fra, men måske “glemmer” jeg somme tider at læse det, der er skrevet med småt? 🙂

  2. Det er en god idé at få ryddet op i mailboxen. Jeg ved godt, hvorfor jeg får en del af den slags, du nævner. Jeg deltager i en del konkurrencer på nettet. Samtidig siger man ja til diverse nyhedsbreve, og er man ikke hurtig ved tasterne, så ………
    God fredag!

    1. Nonna : Det er præcis det samme her – jeg deltager i konkurrencer og siger dermed ja til at modtage de forskellige firmaers nyhedsbreve, og pludselig er det for meget 🙂

      Rigtig god fredag til dig også!

  3. Ih, hvor er vi mange i den klub – jeg er simpelthen holdt op med at deltage i konkurrencer, for det eneste, jeg ‘vinder’, er de pokkers nyhedsbreve 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *