Kontaktbog

Jeg har brugt noget af formiddagen på at sortere nogle papirer.

I den forbindelse fandt jeg min ældste søns første kontaktbog fra skolen. Jeg måtte selvfølgelig lige give mig tid til at læse alt, hvad der stod i den. Det var ikke så lidt. Der var små beskeder mellem skole og hjem lige fra han startede i børnehaveklassen i 1982 0g helt frem til udgangen af tredie klasse – så var bogen nemlig skrevet helt ud.

Hvor var det sjovt at gense den lille bog. Det meste af det, der stod i bogen, kunne jeg selvfølgelig sagtens huske – men der var også enkelte episoder, som jeg havde glemt alt om.

Hvor var det hyggeligt at huske tilbage på den tid.

Jeg nænner næsten ikke at lægge den lille kontaktbog væk igen.

Læs videre

Vand i øjnene

Jeg er blevet færdig med at læse Astrid & Veronika. Den var fantastisk. Meget rørende. Jeg indrømmer gerne, at mit blik var en kende sløret, da jeg læste de sidste sider i bogen.

Det fik mig til at tænke på dengang omkring 1970, da jeg som meget ung pige var i biografen for at se Love Story. Det var jo en virkelig tåreperser. Og jeg småtudede da også stadig, da jeg kom ud fra biografen.

Min far var kommet for at hente mig og spurgte, hvad der var i vejen. Jeg fortalte ham, at filmen havde været så sørgelig, og at det var derfor jeg snøftede. Min far lod mig vide, at han ikke kunne forstå, at jeg ville bruge penge på at komme til at tude sådan.

Ja, jeg tudede virkelig over den film, og nu sidder jeg og smiler ved mindet om min fars ord.

Læs videre

Julebag

Jeg har bagt småkager i dag. Kun én slags – dem vi under ingen omstændigheder kan undvære til jul. Så må vi se, om jeg gider bage flere. De fleste år bager jeg to slags småkager, men det er altså også sket, at jeg kun har bagt de her helt nødvendige vanillekager.

Når jeg tænker på min mors julebagning, så var det en helt anden snak. Der var ingen smalle steder. Hun kogte klejner og bagte jødekager, havregrynskager og kokoskranse. Hvert år. Og som jeg husker det, var der virkelig mange af hver slags. Store kagedåser blev fyldt op.

Som barn elskede jeg at være med til at bage til jul. Det var så hyggeligt at være med til vride klejner og forme kokoskranse. For slet ikke at tale om jødekagerne – dem var det en sand fest at være med til at bage. Alt det pilleri med at rulle dejen ud, stikke kagerne ud, pensle med æg og drysse med kanelsukker og mandler. Det kunne jeg ikke få nok af.

Men det var dengang.

Læs videre

Fra opslagstavlen

Som barn havde jeg den skønneste billedbog af Elsa Beskow – De små skovnisser. Jeg kan ikke huske bogen så tydeligt, men husker mest, at jeg var rigtig, rigtig glad for den, og at de skønne tegninger hensatte mig i en særlig stemning. Den bog var noget helt specielt.

Nu har min søster sendt mig et postkort med de små skovnisser på, og det er så fint.

Læs videre

I denne regntid

I går var jeg knapt nok uden for en dør. Det regnede så meget, at man næsten skulle tage svømmetag for at komme ud og tømme postkassen.

Her til morgen har vi opholdsvejr, og det har jeg benyttet mig af – jeg skyndte mig ud på en dejlig gåtur. Mens jeg gik, kom jeg til at tænke på de tynde regnhætter af klar plastik, min mor – og andre damer med omsorg for frisuren – brugte i min barndom. Sådan en sammenfoldet regnhætte i et lille etui var vist fast inventar i mange damers frakkelomme dengang. Det er længe siden, jeg har set sådan én i gadebilledet.

For sjov googlede jeg de der gamle regnhætter og fandt ud af, at dem kan man skam stadig få fat i, hvis det skulle være. Man kan købe dem over nettet til den nette (ha ha) sum af 3,50 kr. Så ved vi det.

Læs videre