Hva’ så nu?

hvasaanu

Jeg har læst Hva’ så nu? af Geo. Forfatterens fulde navn er Christian Geo Heltboe, men de fleste kender ham nok bedst som komikeren Geo.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Ide. Indlægget indeholder reklame/affiliate link.

Geo blev i 2012 erklæret rask efter et langt og hårdt forløb som kræftpatient. Selve sygdomsforløbet har han fortalt om i sin første bog Ikk’ for sjov, der udkom i 2013. Jeg har ikke læst Ikk’ for sjov, men jeg har været til et arrangement, hvor Geo fortalte om sit sygdomsforløb.

Efter raskmeldingen i 2012 fulgte fem år med årlige kontroller, og det er den periode, Geo fortæller om i Hva’ så nu? Han fortæller  om sin kamp for at finde tilbage til en almindelig hverdag efter sygdomsforløbet og om at insistere på at være lykkelig. Han fortæller hudløst ærligt om frygten for, at kræften skal vende tilbage, om angsten for kontrollerne og om sorgen over de konsekvenser, hans alvorlige sygdom har haft for hans lille datter.

Selv om bogen handler om et dybt alvorligt emne og en meget hård tid i forfatterens liv, er bogen meget livsbekræftende. Den røde tråd i bogen er kærlighed. Geo giver på en meget fin og rørende måde udtryk for sin kærlighed til livet og til sine nærmeste – ikke mindst datteren Effie.

Hva’ så nu? er en meget læseværdig, rørende og vedkommende bog, som jeg giver min varmeste anbefaling med på vejen. Jeg læste bogen nærmest i ét stræk – den gik lige i hjertet og var svær at slippe.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Maden er min medicin

madenerminmedicinJeg har læst Maden er min medicin af Janesh Vaidya.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Turbine. Indlægget indeholder reklame/affiliate link.

Den indiskfødte forfatter stammer fra en familie, hvor man gennem generationer har kendt og brugt ayurveda-principperne som et redskab til at behandle eller helt undgå forskellige skavanker. Kosten tilpasses den enkeltes kropstype efter enkle principper.

Bogen indholder skemaer til bestemmelse af kropstype og lister over hvilke fødevarer, der er gunstige for de forskellige typer. Når man har fundet frem til sin kropstype og hvilke fødevarer, man med fordel kan spise mere eller mindre af efter bogens principper, kan man kaste sig over bogens opskrifter. Der er et væld af vegetariske opskrifter at vælge imellem og uanset, om man er interesseret i bogens helseprincipper eller ej, vil man kunne finde masser af inspiration til alle dagens måltider. Opskrifterne ledsages af flotte billeder, der kan få tænderne til at løbe i vand og give lyst til at prøve at lave nogle af de spændende retter.

Læs mere om Maden er min medicin på Turbines hjemmeside eller hos Saxo.com.

Gem

Læs videre

Der vokser et træ i Brooklyn

dervokserettraeibrooklyn

Jeg har læst Der vokser et træ i Brooklyn af Betty Smith.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Idé. Indlægget indeholder reklame/affiliate link.

Der vokser et træ i Brooklyn handler om Francie Nolans hårde opvækst i begyndelsen af 1900-tallet. Francies far er af irsk afstamning, moderen af østrigsk. Familien bor i et fattigt arbejderkvarter i Brooklyn, og Francie og hendes lillebror hjælper i en tidlig alder forældrene med at skrabe penge nok sammen til at sikre tag over hovedet og mad på bordet. Faderen, Johnny er alkoholiker, men formår trods alt det meste af tiden at bidrage til familiens underhold. Moderen, Katie er fast besluttet på, at hendes børn skal have bedre muligheder i livet, end hun selv har haft, og hun kæmper derfor utrætteligt for at give børnene en chance for at få en uddannelse.

Der vokser et træ i Brooklyn er en gribende og smukt skrevet historie om familiesammenhold i medgang og modgang, om at have håb og drømme – og være villig til at arbejde hårdt for at gøre dem til virkelighed.

Hvis man kunne lide romaner som Glasslottet og Pigen uden navn, vil man uden tvivl også sætte pris på Der vokser et træ i Brooklyn. Jeg vil anbefale bogen på det varmeste – jeg har selv været fuldstændig opslugt af den og har læst den i løbet af ganske få dage.

Gem

Læs videre

September set i bakspejlet

September er min yndlingsmåned, og jeg synes, at den gik alt for hurtigt. Der har været langt imellem de helt fantastiske septemberdage rent vejrmæssigt i år, men det har alligevel været en rigtig dejlig måned fuld af gode oplevelser.

I begyndelsen af måneden var vi til 25-års jubilæum i Atopisk Eksem Forening. Det var et både informativt, hyggeligt og underholdende arrangement.

Vi har været på nogle dejlige udflugter i månedens løb bl.a. til Enø og Falster. Jeg nyder vores ture ud i det blå.

Der har været gode stunder med familien bl.a. en tur i Valbyparken sammen med yngste søn og en tur til Rønnebæksholm med Sander. Det var i Herregårdshaven på Rønnebæksholm, vi så en masse flotte grøntsager bl.a. grønkålen på billedet herover.

Der har også været tid til at læse nogle gode bøger i månedens løb bl.a. De gode år af Elisabeth Jane Howard og Manden der søgte sin skygge af David Lagerkrantz.

Gem

Gem

Læs videre

Manden der søgte sin skygge

Jeg har læst Manden der søgte sin skygge af David Lagercrantz.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & idé. Indlægget indeholder affiliate link.

I den femte bog i Millennium-serien afsoner Lisbeth Salander en kortere fængselsstraf. Mens hun er indsat, får hun besøg af sin gamle mentor og ven Holger Palmgren, der har fundet frem til nye oplysninger om Lisbeths barndom og de overgreb, hun har været udsat for.

Lisbeth forsøger at holde lav profil i fængslet, men i sit forsøg på at beskytte en udsat medfange lægger hun sig ud med stedets allermest magtfulde og farlige fange.

Manden der søgte sin skygge byder naturligvis også på et gensyn med journalisten Michael Blomkvist.

Der er delte meninger om de to bøger,  David Lagercrantz har skrevet som fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi, og jeg var ikke selv udelt begejstret for den første, men Manden der søgte sin skygge er virkelig spændende og velskrevet. Jeg synes, at denne seneste bog i serien har meget af den samme stemning og intensitet som Stieg Larssons oprindelige trilogi.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre