Solen er så rød

solenersaaroed

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Solen er så rød af Henriette Houth.

Fra bogens bagsidetekst:

Hvordan lærer man at leve, når dem der skulle lære en det – forældrene – begge har valgt livet fra? Det er det spørgsmål, romanens voksne jeg-fortæller stiller sig selv, da vi møder hende i bogens begyndelse. Hun er på vej hjem fra hospitalet, hvor hendes mor netop er død efter at have taget livet af sig. Mange år tidligere døde hendes far på samme måde.

Det begynder ellers næsten som en lægeroman, forældrenes ægteskab. Han er den smukke, mørkhårede læge, hun er den unge sygeplejerske. Men ægteskabet bliver stormfuldt med selvmordsforsøg og sidespring fra farens side, og han ender med at forlade familien for en anden kvinde.

Solen er så rød er en fortælling, der rummer en masse smerte. Det er en roman, der har fokus på tunge emner som utroskab, skilsmisse, alkoholisme, depression, anoreksi og selvmord. Hver for sig voldsomme sager, når de rammer. Når de alle sammen rammer den samme familie, bliver det helt ubærligt. Det sker for familien i romanen. Så der er fuld plade i forhold til problemer og sorger. Men der er også en hel masse andet i den familie. Der er masser af styrke og gåpåmod langt hen ad vejen. Man bider tænderne sammen og fortsætter med at prøve på at holde sammen på det hele, så længe man kan. Der er en masse selvopholdelsesdrift og vilje. Men det er svært at få talt ordentligt sammen om de svære ting.

Solen er så rød er en velfortalt og gribende fortælling om at vælge livet på trods af sorg, tab, fortielser og skyldfølelse.

Læs mere om Solen er så rød hos Politikens Forlag.

Læs videre

Lenni og Margots et hundrede år

lenniogmargotsethundredeaar

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Lenni og Margots et hundrede år af Marianne Cronin.

Lenni er 17 år og uhelbredeligt syg. Hun er indlagt på hospitalet og  forsøger at få det bedste ud af dagene der. Hun begynder på et malekursus, der tilbydes på hospitalet. Kurset er egentlig beregnet for personer på 80 år og opefter, men det er Lenni ligeglad med. På kurset møder hun Margot, der er 83 år og dygtig til at tegne og male. De to bliver hurtigt gode venner og beslutter sig for at lave et fælles kunstprojekt, der skal fortælle historien om deres tilsammen 100 år lange liv på jorden.

Skridt for skridt, billede for billede fortæller de om vigtige og skelsættende begivenheder i deres liv.

Lenni og Margots et hundrede år er en vidunderlig fortælling. Den er gribende og meget, meget smuk. Historien er fuld af både alvor og sjov. Det er en af de fineste fortællinger om kærlighed, tab, mod og venskab, jeg længe har læst. Lenni og Margot vil leve videre i min erindring i lang tid.

Læs mere om Lenni og Martgots et hundrede år hos Alpha Forlag.

Læs videre

Opløst

oploest

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Opløst af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo.

Fra bogens bagsidetekst:

Det er sommer, og alt ånder fred og idyl i den fynske landsby Tommerup. Charlotte, en yngre mor til to små børn, er på vej fra morgenmotion i hallen til sit arbejde på den lokale folkeskole, da hun forsvinder sporløst på den korte strækning.
 
Da Charlottes mand senere på dagen møder desperat op hos politiet i Odense, modtager vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommissær Dea Torp anmeldelsen, men venter med at sætte en eftersøgning i gang, da Charlotte kun har været savnet få timer.
 
Næste morgen er hun imidlertid stadig ikke dukket op, og det står snart klart, at der kan være tale om en forbrydelse. De følgende dage vokser sagen til et omfang, hvor det meste af Fyn er involveret, og folk gemmer sig inden døre af frygt for at blive den næste, der forsvinder.

Opløst er en af den slags krimier, man slet ikke kan lægge fra sig. Man må hele tiden lige læse lidt mere, og lidt mere. Siderne vender næsten sig selv. Med andre ord – bogen er superspændende. Den er også virkelig velskrevet og fuld af troværdige karakterer og miljøer. Plottet er udspekuleret. En stribe af skræmmende hændelser og modbydelige handlinger er puttet ind i en ramme af landsbyidyl.

Sara Blædel og Mads Peder Nordbo er gode krimiforfattere hver for sig – men sammen er de helt uhyggeligt gode. Jeg synes, at jeg som læser kan genkende dem begge to i Opløst, men der er også noget helt nyt – en anden energi. Der er masser af potentiale både i makkerparret Torp/Stark og i makkerparret Blædel/Nordbo – og jeg glæder mig til at høre mere om de to første fra de to sidste.

Mads Peder Nordbo har senest udgivet Kvinden med dødsmasken, og Sara Blædels seneste udgivelse er Den tavse enke.

Læs mere om Opløst hos Politikens Forlag.

Læs videre

Døden mellem linjerne

doedenmellemlinjerne

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Døden mellem Linjerne af Elly Griffiths.

Forlaget skriver:

Clare Cassidy er vant til mord. I hvert fald i teorien. Hun underviser i litteratur og interesserer sig især for den gotiske roman og forfatteren R.M. Hollands skrækhistorier. En dag bliver en af Clares kollegaer fundet død, og ved siden af ofret finder politiet en lap papir med en sætning fra en af R.M. Hollands bøger. Clare frygter, at morderen kan være en, hun kender, og hun begynder at betro sig til sin dagbog. Men en dag opdager hun en mystisk besked i bogen, skrevet i en fremmed håndskrift: ”Hej Clare. Du kender mig ikke.” Pludselig minder begivenhederne i Clares eget liv mistænkeligt meget om plottet i en af hendes yndlingshistorier, og opdagelsen gør hende rædselsslagen. Kan hun mon nå at skrive slutningen om i tide?

En spændingsfyldt krimi af forfatteren til de populære bøger om Ruth Galloway. Denne roman er første selvstændige bind i serien om kriminaloverbetjent Harbinder Kaur.

Lad mig slå fast med det samme, at jeg er stor fan af Elly Griffiths. Forfatteren har en evne til at bygge et helt særligt univers op omkring sine karakterer. Det gør hun i allerhøjeste grad i den skønne krimiserien om Ruth Galloway, og hun gør det også her  i Døden mellem linjerne. Karaktererne er markante og troværdige, og der er en god humor midt i alt det dystre. Måske er jeg bare blevet lidt mæt af krimier, der har et vist præg af noget overnaturligt. I hvert fald har jeg haft svært ved for alvor at  blive fanget af denne her roman. Det er en velskrevet krimi, og jeg havde ikke regnet den ud på forhånd, men det okkulte er jeg ved at køre en lille smule træt i.

Læs mere om Døden mellem Linjerne hos Gads Forlag.

Læs videre

Mere om Avnstrup

avnstrup

Der er nogle blogindlæg, der “lever” længere end andre. Jeg skrev et indlæg om Avnstrup  – et sted der har betydet meget i mit liv – i september 2015. Siden har det indlæg udviklet sig til en lang fortælling, der indeholder en masse menneskers minder fra og om Avnstrup. Det hele sker i kommentarsporet. Jeg er så taknemmelig for, at så mange har læst indlægget og ikke mindst for, at så mange har haft tid og lyst til selv at bidrage til historien.

Så sent som i går fik jeg en lang mail fra en kvinde, der havde noget at fortælle om Avnstrup helt tilbage fra dengang, stedet blev taget i brug som tuberkulosesanatorium i 1940. Heldigvis havde hun lyst til at dele sine informationer og minder med alle os andre, der på den ene  eller den anden måde har en tilknytning til stedet. Historien var super interessant for mig at få kendskab til. Læs den i kommentarsporet på det oprindelige indlæg.

Det er i det hele taget spændende at læse de mange indlæg, og jeg har selv fået en masse ny viden om Avnstrup undervejs.

Tusind tak til alle, der læser med på føljetonen og bidrager til, at historien hele tiden udvikler sig.

På billedet ser man personaleboligen på Avnstrup i begyndelsen af 70’erne. (Jeg beklager den ringe billedkvalitet.) På det tidspunkt var det et psykiatrisk plejehospital. Bygningen rummede også omklædningsrum for de mange ansatte.

Nu fungerer Avnstrup, så vidt jeg ved, som hjemrejsecenter for afviste asylansøgere.

Læs videre