Der er nogle blogindlæg, der “lever” længere end andre. Jeg skrev et indlæg om Avnstrup – et sted der har betydet meget i mit liv – i september 2015. Siden har det indlæg udviklet sig til en lang fortælling, der indeholder en masse menneskers minder fra og om Avnstrup. Det hele sker i kommentarsporet. Jeg er så taknemmelig for, at så mange har læst indlægget og ikke mindst for, at så mange har haft tid og lyst til selv at bidrage til historien.
Så sent som i går fik jeg en lang mail fra en kvinde, der havde noget at fortælle om Avnstrup helt tilbage fra dengang, stedet blev taget i brug som tuberkulosesanatorium i 1940. Heldigvis havde hun lyst til at dele sine informationer og minder med alle os andre, der på den ene eller den anden måde har en tilknytning til stedet. Historien var super interessant for mig at få kendskab til. Læs den i kommentarsporet på det oprindelige indlæg.
Det er i det hele taget spændende at læse de mange indlæg, og jeg har selv fået en masse ny viden om Avnstrup undervejs.
Tusind tak til alle, der læser med på føljetonen og bidrager til, at historien hele tiden udvikler sig.
På billedet ser man personaleboligen på Avnstrup i begyndelsen af 70’erne. (Jeg beklager den ringe billedkvalitet.) På det tidspunkt var det et psykiatrisk plejehospital. Bygningen rummede også omklædningsrum for de mange ansatte.
Nu fungerer Avnstrup, så vidt jeg ved, som hjemrejsecenter for afviste asylansøgere.
