Store planer i Lobster Bay

storeplanerilobsterbay

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Store planer i Lobster Bay af Annie Robertson. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Det lille hotel i Lobster Bay, som jeg tidligere har anmeldt her på bloggen.

Emma og Aidan beslutter sig for at udvide Det lille hotel i Lobster Bay. For at gøre det er de nødt til at slå deres to hjem sammen. Emma er sikker på, at projektet vil være godt for hendes kreativitet. Hun håber også, at det vil være godt for hendes og Aidans forhold, der har skrantet lidt på det seneste.

Ombygningen skal helst være færdig i løbet af ganske få måneder – i god tid før jul. Emma har nemlig planlagt en overdådig jul i Lobster Bay for hotellets gæster. Desværre afløser den ene uforudsete hændelse den anden. Der er ikke noget, der går som planlagt, og forholdet mellem Emma og Aidan bliver yderligere udfordret.

Det har simpelt hen været en fornøjelse at møde alle de skønne og sympatiske mennesker i Lobster Bay igen. Lige som den første bog i serien er denne nye fortælling både sød, charmerende og hyggelig. Det var lige præcis sådan en dejlig feel good roman, jeg havde brug for at slappe af med. Trænger du også til at læse noget let og hyggeligt, så kan jeg anbefale Store planer i Lobster Bay.

Læs mere om Store planer i Lobster Bay hos Forlaget Zara.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.