Læst i april 2020

laestiapril2020

Reklame – bøger modtaget som anmeldereksemplarer.

I løbet af april har jeg læst bøgerne på billedet:

Mellem himmel og hav af Anna Fredriksson er en både stærk, interessant og varm fortælling om mødre og døtre, om familiehemmeligheder og om mod til at forsøge at skabe sig det liv, man drømmer om. Bogen tegner et spændende billede af tre generationer af stærke kvinder.

Vegansk Grundkøkken af Johanne Mosgaard er til alle, der ønsker at gå hele vejen og skære alt animalsk ud af kosten eller som har levet vegansk i mange år og nu savner ny inspiration. Men også til dem, der gerne bare vil indføre et par kødfri dage eller ikke tåler mælk og/eller æg.

Pigen fra Den Franske Skole af Jacob Weinreich handler om de dramatiske begivenheder i forbindelse med bombningen af Shellhuset og Den Franske Skole i 1945. Romanen er fiktion, men er inspireret af faktiske hændelser og bygger på interviews med mennesker, der oplevede de voldsomme begivenheder på tæt hold.

Leg med døden af Rachel Abbott er andet bind i krimiserien om kriminalassistent Stephanie King. En flok gamle venner og deres kærester samles til Lucas og Ninas bryllup på hans store ejendom ved kysten. Men Lucas og Nina bliver ikke gift den dag. Få timer før brylluppet skulle have fundet sted, sker der en tragedie.

Huset i Chelsea af Lisa Jewell er en rigtig spændende og indviklet krimi. Den handler om Libby, der fylder 25 og på sin fødselsdag modtager et brev, hun har set meget frem til. Hun er adopteret, og brevet forventes at løfte sløret for, hvem der er hendes biologiske forældre. Brevet giver som ventet svar på, hvem der er Libbys biologiske ophav, men indeholder samtidig en helt uventet oplysning.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.