Februar på bloggen

Som ventet har min blog haft væsentligt flere besøg i februar end i januar. Og som ventet var det min fastelavnskat, der trak læsset. Mit næsten seks år gamle indlæg om katten blev månedens klart mest læste indlæg.

Sådan er det hvert år. Der er åbenbart virkelig mange, der søger på fastelavnskat og derved finder vej til min blog. Det skal jeg bestemt ikke klage over. Jeg er glad for hver eneste læser, der finder vej til bloggen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Sådan gik februar

Årets korteste måned er gået. Og med den – vinteren – i hvert fald ifølge kalenderen.

Det er jo ikke meget rigtigt vintervejr, vi har haft, men februar bød da på en smule sne og frost.

Februar bød også på fødselsdagsfejring i København med brunch og besøg i Rundetårn.

I den forgangne måned læste jeg en virkelig, virkelig spændende bog, Ondt blod af Emelie Schepp. Den blev læst på et par dage, for den var virkelig svær at lægge fra sig. Den kan absolut anbefales.

Det var også i februar, jeg oplevede flere tilfælde af rigtig god service i forbindelse med reklamationer.

Vi nåede også at prøvekøre et par dejlige biler og være til fastelavnsfest og se familiens yngste slå katten af tønden i februar.

For mig har februar desuden – ligesom december og januar – båret præg af, at mit eksem har været meget aktivt og mit velbefindende derfor langtfra i top. Det er et irriterende element i min hverdag, som jeg desværre tager med mig ind i marts, men jeg er optimist og tror fuldt og fast, at det snart bliver bedre.

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Det er snart fastelavn

Det er snart tid til fastelavnsris, tøndeslagning og udklædte børn.

Hvis ikke jeg vidste det i forvejen, kunne jeg bare kigge i min blogstatistik. Af den fremgår det nemlig, at mit gamle indlæg om min fastelavnskat bliver vist rigtig mange gange hver dag.

I går blev det gamle indlæg f.eks. vist dobbelt så mange gange, som det nye indlæg jeg skrev om, hvordan det gik med De Fem Tibetanere. De næste par uger vil fastelavnskatten give god trafik på bloggen, og det er jo slet ikke så tosset, når et næsten seks år gammelt indlæg gør det.

Læs videre

Hvad katten

Hvad katten. Det var det, jeg tænkte, da jeg for nogle dage siden stødte på  min egen gamle fastelavnskat et helt uventet sted.

Der har været en masse bøvl med den kat. Som rigtige katte er den svær at holde hjemme. Den dukker op både her og der, uden at jeg har givet lov til, at folk må låne den. Jeg har flere gange bedt folk om at fjerne den fra deres hjemmeside eller blog, hvor den er blevet brugt, uden at jeg er blevet spurgt først og uden, at det er fremgået, hvor den stammer fra. Sådan noget bliver jeg sur over.

Der er flere bloggere, der har brugt min kat som skabelon og lavet nogle kopier til eget brug, vist dem på deres blog med angivelse af, hvor katten er lånt og med link til min blog. Det er helt fint. Det har jeg da ikke det fjerneste imod.

Min besøgsstatistik vidner om, at katten også lever sit eget liv på Pinterest. Det er helt i orden, for også der linkes der tilbage til min blog.

Til fastelavn fik jeg en henvendelse fra en andelsboligforening, der ville bruge katten i en invitation til et arrangement. Det gav jeg dem selvfølgelig lov til. Jeg har slet ikke noget imod at dele. Jeg bliver bare sur, når folk tager selv.

Denne gang viste det sig, at en af landets kommuner i 2012 har brugt katten som skabelon i et stort aktivitetskatalog, som kommunens kulturforvaltning har sendt ud til 10 forskellige foreninger samt lagt ud på nettet. Så blev jeg sur igen. Rigtig sur.

Pludselig kan jeg meget bedre forstå en episode lige før fastelavn, hvor en blogger viste et billede på sin blog, hvor katte magen til min optrådte. Jeg kontaktede hende og brokkede mig lidt over, at hun ikke i det mindste havde skrevet, at hun havde lånt katten af mig og linket til min blog. Hun bedyrede, at den havde hun skam ikke fundet hos mig (men valgte at fjerne billedet). Det lød jo dengang lidt mærkeligt, men når katten er blevet distribueret som skabelon i stor stil allerede i 2012, så findes der sikkert kopier mange steder efterhånden.

Jeg kontaktede den pågældende kommune, der erkendte at have anvendt katten uberettiget.

Efter lidt snak frem og tilbage er udgangen på sagen blevet, at jeg har fået en uforbeholden undskyldning og en mindre økonomisk kompensation for uberettiget brug af mit billede af katten.

Gem

Læs videre