Brunch og en tur i Rundetårn

I går fejrede vi min fødselsdag ved at spise brunch sammen med den nærmeste familie. Eller i hvert fald noget af den nærmeste familie. Vi skulle have været otte, men der kom noget influenza ind fra højre, så vi endte med bare at være fire. Sådan noget er det jo desværre umuligt at tage højde for.

Vi mødtes på SULT i København, som de senere år er blevet vores yndlingssted.

Vi hyggede os og nød maden, og bagefter gik vi en tur i Rundetårn. Der blæste en rigtig  kold vind, så ingen havde den store lyst til en lang gåtur gennem byen, som vi ellers godt kan lide, så en tur i Rundetårn var et godt valg. Det var virkelig mange år siden, vi havde været der sidst, så det var hyggeligt at gense det fine bygningsværk.

Vi havde en dejlig dag, og jeg synes, at min fødselsdag er blevet fejret efter alle kunstens regler med hele to dages forkælelse.

Gem

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Det lyder som en dejlig fødselsdag – lige sådan én jeg også selv sætter pris på 🙂 SULT er nabo til min tidligere arbejdsplads, Københavns VUC, så der er jeg kommet en del. Det er et fint sted!
    God søndag til jer!
    Kh Nana

    1. Det er et virkelig dejligt sted – og meget velbesøgt 🙂 Og ja, det var en rigtig dejlig fødselsdag – lige som jeg gerne ville ha’ den 🙂

  2. Lyder som en god ide at opholde sig så lidt som muligt udendørs.
    Mine englændere skal farte rundt i Kbh. hele dagen i dag, men de har også snakket lidt om Rundetårn. Og Planetariet. Og andre indeting 🙂

    1. Ja man skal være godt klædt på, når man går ud i disse dage – en lidt anden påklædning end den, man typisk ville vælge til en Københavnertur, men der er jo heldigvis mange muligheder for indendørs oplevelser også 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.