Ren hygge

Vi var en tur på biblioteket sammen med Sander i går. Det er jo vores yndlingsted at besøge sammen.

Sander inviterede mig med ind i legekøkkenet. Han skulle lave kaffe til Farfar. Og pizza. “Vent et lille øjeblik, Farfar – pizzaen er varm endnu,” sagde han. Det var ren hygge.

Jeg kom til at tænke på, at da jeg var barn, var der ikke andet end bøger på biblioteket. Man kunne komme og læse og låne bøger. Og det var det. Og det var fint nok.

Nu er der mange flere tilbud på biblioteket. Som jeg har fortalt om før, er der masser af dejligt legetøj til de små på vores bibliotek. Der er også noget for de større børn –  både forskellige brætspil og computere med masser af  spil. Der er endda en fladskærm med tilhørende spillekonsoller og et udvalg  af forskelllige spil. Der er cafeborde og -stole, hvor man kan sidde og spise en medbragt mad og måske drikke en kop kakao fra automaten.

Der er også mulighed for at trække sig tilbage til en zone med mere fred og ro og læse aviser, bøger eller magasiner.

Der er forskellige temaudstillinger – lige nu er det Halloween, det handler om. Der er jævligt arrangementer som f.eks foredrag, højtlæsning, film eller børneteater.

I det hele taget er der gjort meget for, at biblioteket skal være et rart sted at komme for alle, uanset alder. Det er lykkedes fint, for selv om lokalerne tit myldrer med mennesker i alle aldre, er der altid fred og ro og rart at være.

Der er altså også stort set alt indenfor bøger.  Det er stadig ikke bøgerne, der interesserer Sander mest – men de er der.

Læs videre

Så stopper festen

Vi hentede Sander i børnehaven i går.

Vi hentede ham så tidligt, at vi kunne nå at komme en tur på biblioteket. Det var alt for længe siden, vi sidst havde været der sammen, så vi glædede os alle tre.

Det er stadig ikke bøgerne, Sander er mest interesseret i, men det skal nok komme. Indtil videre er det legetøjet, han foretrækker at bruge mest tid på. På et tidspunkt havde han godt gang i en leg for sig selv. Han var helt opslugt af legen og småsnakkede for sig selv, og vi hørte ham flere gange sige:” Så stopper festen.” Vi kunne ikke lade være med at more os, for der er bare ikke noget så sødt og sjovt som at høre de små bruge de udtryk og vendinger, vi voksne går og fyrer af. Børnene fanger det hele, og vi skal nok få det at høre igen.

Læs videre

Det kunne han aldrig finde på

Vi hentede Sander i børnehaven i går.

Det er ikke så heldigt, hvis han falder i søvn i bilen der hen på eftermiddagen, så hans farfar sad bag i bilen sammen med ham for at snakke med ham og holde ham vågen.

På et tidspunkt forstummede snakken omme på bagsædet, og jeg spurgte for sjov: “Sover Farfar?” Sander svarede overbærende: “Neeej, det kunne han aldrig finde på.”

Den bemærkning fik de store smil frem.

Læs videre

En lille dreng med julelys i øjnene

Vi hentede Sander i børnehaven i eftermiddags og skulle passe ham en halvanden times tid.

Vi havde et ærinde i byggemarkedet. Vi skulle have en pakning til et blandingsbatteri. Ikke umiddelbart et indkøb der behøvede at tage ret lang tid. Der havde vi imidlertid forregnet os, for at slippe Sander løs i et byggemarked var næsten bedre, end hvis vi havde taget ham med ind i en legetøjsforretning. Han var fuldstændig solgt. Han gik rundt og kiggede helt forelsket på boremaskiner, skruemaskiner og stiksave for ikke at snakke om plæneklippere og græstrimmere.

Aldrig før har jeg set nogen være så begejstret over udvalget af tommestokke, vatterpas og bidetænger.

Det var det sjoveste besøg i et byggemarked, jeg har oplevet til dato – og så havde de endda slet ikke den pakning hjemme, som vi kom for at købe.

Læs videre

Den vil jeg ikke ha’ …

Vi var hjemme hos Sander for at passe ham i aftes.

Vi havde en god aften sammen med leg i sandkassen og tegnefilm før sengetid. Vi hyggede os, og efter tegnefilmen var Sander mere end grydeklar og lagde sig til at sove uden skyggen af problemer. Lige som sidst sagde han, at jeg ikke måtte gå med ind på hans værelse, da han skulle i seng. Denne gang sagde jeg, at jeg lige ville gå med ind og putte ham, og så skulle jeg nok gå igen. Sådan blev det, og der blev stille inde på værelset i løbet af nul komma fem.

Når vi passer ham, er det hele jo mere eller mindre på hans præmisser. Vi skal først og fremmest hygge os. Det er jo heldigvis bedsteforældres privilegium at være dem, der ikke skal opdrage men godt  må forkæle poderne lidt. Når Sander er hjemme hos os, er det selvfølgelig vores regler, der gælder, men når pasningen foregår hjemme hos ham, prøver vi at være loyale overfor de regler, der hersker der.

Sander er som regel meget nem at have med at gøre, men han kan sandelig også godt sige fra, hvis der er noget, der ikke er, som det skal være. I aftes serverede vi f.eks. en bolle for ham, der var “skåret forkert over.” Det var en stor bolle, så da den var flækket og smurt, blev hvert stykke skåret over i to. Han fik altså fire kvarte boller i stedet for to halve. Det passede absolut ikke den unge mand. “Den vil jeg ikke ha’ – den skal ikke skæres sådan,” sagde han meget bestemt og skubbede tallerkenen væk. Det gad vi ikke slås med ham om. Hvis han var vant til at få bollen i to halve, så skulle han selvfølgelig have det. Vi var jo på hans hjemmebane. Hans farfar ville gerne have den “forkerte” bolle, og så fik Sander en, der var, som den skulle være, og fred og idyl var genoprettet.

Læs videre