Pot og pande

Vi hentede Sander i børnehaven i går. Hans stue var tom, da vi kom, så vi fortsatte ud i fællesrummet. Der stod vi lidt og kiggede os omkring for at lokalisere krudtuglen.

Sander og jeg fik øje på hinanden, og han kom blæsende hen til mig, hægtede sig fast på mit ene ben og sagde: “Hej Farmor. Hvor er Farfar?” Jeg pegede på Farfar, som Sander var løbet lige forbi uden at ænse. Sander fløj i armene på ham med ordene: “Hej Farfar. Jeg er glad for at se dig!”

De to er pot og pande.

I dag er Sander treogethalvt år. Hvor tiden dog flyver.

Læs videre

Det skulle da være min mindste kunst

I går, da vi var på Gisselfeld, ville Sander gemme sig i en lille “hule” under nogle træer – et sted han kan huske fra tidligere besøg derude. Han ville gemme sig for så at komme springende frem og sige bøh til sin far og farfar. Han ville nemlig lege, at han var et farligt monster. Jeg skulle med, for som Sander sagde: “Du skal også være et monster, Farmor.”

Selvfølgelig. Det skulle da være min mindste kunst.

Læs videre

Dyre sager

Vi passede Sander i aftes og var i fuld gang med at lege med biler sammen med ham.

Sander havde også fundet en stor flyvemaskine frem. Henrik rakte ud efter flyveren, men fik denne svada: “Den må du ikke røre, Farfar! Den er meget for dyr.”

Der kan man bare se.

Læs videre

Voksen eller ej

Vi passede Sander i aftes, mens forældrene var en tur i biografen.

På forhånd havde Sander været lidt negativt stemt, han ville nemlig også i biografen. Han havde heldigvis glemt det igen og var i fint humør, da vi arriverede.

Vi hyggede os rigtig. Sander havde mange ting, han ville fortælle os og vise os. Han viste f.eks. mig, hvordan han kunne få pengene ud af sin sparebøsse.

På et tidspunkt sagde jeg noget til han, som han ikke var helt enig i, og så sagde han : “Du er ikke en voksen.” Jeg skulle endelig ikke tro, at jeg var voksen og kunne bestemme.

Så er det bare om at finde en grimasse, der kan passe.

Læs videre

Søndagshygge med kaffe, leg og højtlæsning

Sander og hans forældre har været på besøg i dag.

Sander går altid direkte ind på værelset og finder sit legetøj frem, så snart han er kommet indenfor. Han er efterhånden god til at beskæftige sig selv en del af tiden, men selvfølgelig vil han også gerne have nogen at lege med. Da han jo er eneste barn i vores lille familie, må han nøjes med voksne legekammerater. Så Henrik og jeg blev på skift inviteret med ind på værelset, og Henriks bemærkning om, at han lige skulle drikke sin kaffe,  blev besvaret med et: “Du må godt tage kaffen med ind på værelset, Farfar.”

Det er ikke fordi Sander ikke gerne vil sidde ved bordet sammen med os andre. Det vil han gerne. Bare ikke alt for længe. At få lokket en af os med ind på værelset og lege er bedre. Og vi er jo forholdsvis lette at overtale.

Jeg fik lov til at læse hele to bøger højt i dag. Sander var meget opmærksom og interesseret – specielt da vi læste Viggos værktøjskasse. Som man næsten kan regne ud, handler bogen om værktøj, og er der noget, Sander er interesseret i, så er det værktøj. Han er vild med værktøj. Så han var lutter ører, da vi læste bogen.

Jeg er temmelig sikker på, at Viggos værktøjskasse godt kunne gå hen og blive en yndlingsbog.

Læs videre