Endelig lørdag

Det har været lidt af en uge, synes jeg. En af den slags uger, der har indeholdt en smule mere aktivitet, end kræfterne i virkeligheden rakte til.

Til gengæld kan vi nu også se nogle resultater af travlheden. Så det er helt i orden. Hvad det er, vi har haft travlt med, vender jeg tilbage til på et lidt senere tidspunkt.

I tirsdags blev der tid til at hente Sander i børnehaven. Det blev sidste gang vi hentede ham lige præcis der, for på mandag starter han i en ny børnehave. Det bliver spændende. Jeg krydser fingre for, at skiftet kommer til at gå rigtig godt.

I formiddag står den på praktiske gøremål herhjemme og så skal der lyttes til Mads & Monopolet imens. Jeg kan så godt lide det program.

Læs videre

En tur ud i den friske luft

Som så ofte før har dagen budt på en travetur i skoven. I dag sammen med Sander og hans forældre.

Sander elsker at komme ud i skoven og brænde noget krudt af.  Han går meget længere end os andre, for han tager så mange afstikkere. Han løber op af skrænter og ned igen, han løber ind mellem træerne eller om bag en brændestabel og gemmer sig og kommer frem igen.

Meget af tiden slæber han rundt på pinde eller grene, han finder. Grenene kan være næsten alt muligt, for fantasien fejler nemlig ikke noget. Han er også interesseret i at kigge på myretuer, dyrespor, og hvad vi ellers ser af spændende sager. Han er endda begyndt at lægge mærke til forskellige fuglestemmer og give sit bud på, hvad der er for en fugl, han hører.

Vi nyder at være i skoven sammen med ham og se, hvordan han hygger sig derude.

Læs videre

Solskin, kaffe, motion og snak

I går tog vi en tur til København. Vi ville gerne bruge en halv fridag på at snuse lidt rundt i byen. Jeg elsker at komme en tur til København, og jeg elsker at komme hjem til mere landlige omgivelser igen.

Vi havde sat yngste søn stævne.  Han bor på de kanter, så når vi nu var i byen, ville vi benytte os af lejligheden og drikke en kop kaffe sammen.

Vi kørte hjemmefra i trist gråvejr, men da vi nåede København, var der solskin og blå himmel. Så vi mødtes med vores søn i det dejligste, forårsagtige vejr. Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke gad at sidde på en kaffebar i det vejr. Det skulle nydes. Så det blev kaffe to go, og så travede vi ellers byen tynd i et par timer.

Man snakker så godt sammen, mens man går, og jeg skal love for, at vi fik gået langt og snakket godt.

Læs videre

Bøjle med stempel

Da jeg stod og strøg noget tøj forleden dag, fik jeg tilfældigvis fat i en lidt speciel gammel bøjle.

Det, der gør bøjlen til noget særligt i mine øjne, er den lidt særprægede dekoration.

Vores mellemste søn fik, da han var omkring tre år, fat i bøjlen og et stempel i et ubevogtet øjeblik. Resultatet af den kombination ses på billedet. Heldigvis havde han ikke stemplet på andre ting.

Sådan kan man pludselig huske 30 år tilbage  midt i strygetøjet.

Læs videre

Et halvt år går hurtigt

Jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden. Sådan virker det i hvert fald.

Et halvt år er ingen tid. På fredag er det et halvt år siden, vi kom hjem fra vores tur til Grønland.

Jeg synes ikke, at der er ret længe siden, vi kom hjem. Synes nærmest, at vi lige har været afsted. Turen og de gode oplevelser vi havde i Nuuk fylder stadig meget i mine tanker.

Jeg vil meget gerne til Grønland igen. Hvis vores søn bliver boende deroppe, så giver det sig selv. Så skal vi helt sikkert derop igen.

Indtil videre må jeg bare nøjes med at kigge på feriebilledene og drømme mig tilbage.

Læs videre