Blog
I går snuppede vi en tiltrængt fridag i København. Vi tilbragte dagen sammen med yngste og mellemste søn.
Vi spiste påskebrunch, og bagefter gik vi en lang tur og nød solskinnet og København. Vi fik bl.a. set byens nye havnepromenade ved Kalvebod Brygge.
I går eftermiddags hentede Farfar Sander i børnehaven. Jeg var travlt optaget af at bage rugbrød, så jeg kunne ikke tage med.
Bagefter fik jeg at vide, at de havde hygget sig mægtig godt.
Sander havde lavet noget meget fint påskepynt i børnehaven, som de havde fået med hjem sammen med et herligt selvportræt, han havde tegnet. Farfar havde heldigvis taget et billede af kreationerne med sin mobiltelefon, så jeg også kunne se dem.
På vej hjem fra børnehaven havde de to været en tur på legepladsen og bagefter var de cyklet til købmanden og havde købt en basse til hver for at fejre, at det var fredag.
Somme tider er det helt perfekt at være sammen på den måde – bare ét barn og én voksen.
Da jeg var omkring syv år, fik jeg somme tider lov til at stryge viskestykkerne, når min mor strøg tøj.
Min storesøster, der på det tidspunkt var 13-14 år, blev nogen gange pålagt at stryge væsentligt mere end bare en stak viskestykker. Hvor vidt hun var glad for at blive tildelt det stykke arbejde eller ej, skal jeg ikke kunne sige, men en dag, da hun havde ordnet strygetøjet, var hun kommet til at lave en stor sveden plet på et par af mine underbukser.
Jeg blev meget fornærmet over, at mine underbukser på den måde var blevet udstyret med en stor, grim, brun plet. Sådan et par underbukser med lodden vrang var ikke alt for smarte i forvejen, og den svedne plet gjorde det ikke bedre.
Næste gang jeg fik lov til at stryge viskestykker for min mor og dermed havde adgang til et varmt strygejern, besluttede jeg mig for at gøre gengæld. Jeg udså mig min søsters pæne Ole Lukøje-natkjole som det klædningstykke, der skulle udstyres med en sveden plet. Hvad jeg ikke vidste var, at sådan en nylonnatkjole ikke bare får en sveden plet, når man udsætter den for et brændvarmt strygejern. Den smelter.
Natkjolen fik selvfølgelig et stort hul efter kontakten med strygejernet, og jeg blev ikke videre populær hverken hos min søster eller min mor.
Da Sander besøgte os i lørdags, læste vi den seneste bog i serien om elefantungen Carl af Ida Jessen og Hanne Bartholin.
Da Carl næsten ikke kunne gå handler om, hvordan Carl får så forfærdelig ondt i benene, da elefantfamilien er ude at gå tur. Carl kan faktisk næsten slet ikke gå og ville ønske, at han kunne blive kørt i barnevogn ligesom familiens lille babyelefant. Han får at vide, at det er han alt for stor til. Carl opgiver ikke så let og prøver på forskellige måder at vise sin familie, hvor slemt det står til med hans ben.
Sander kunne godt lide bogen, og da vi havde læst den, snakkede vi lidt om, at han også nogen gange bliver så træt i benene, at han næsten ikke kan gå og er nødt til at komme op og sidde lidt på sin fars skuldre.
Vi havde det hyggeligt sammen med Sander i går, da han var hjemme hos os.
Vi byggede med Lego, tegnede, læste, lavede papirflyvere og hyggede os i det hele taget.
Vejret var jo skønt, så det blev også til lidt leg i haven og en tur på legepladsen.
Legepladsen på skolen er lige blevet renoveret. Der er blevet sat et rigtig stort og flot legetårn op. Der er både klatrevægge, rebstiger, hængebro, tunnel, rutchebane og meget mere. Det var et stort hit at være der.
Sander havde taget papirflyverne med op på legepladsen, og de blev sendt i luften oppe fra legetårnet. De fik rigtig luft under vingerne og fløj temmelig langt. Det fik vi meget sjov ud af. Da Sander senere skulle hjem, ville han gerne have papirflyverne med hjem, så han kunne flyve med dem derhjemme. Der kan komme meget sjov ud af nogle få ark papir.
I går var der fart over feltet. I dag puster vi lidt ud.