Hverdag

Hvad man får ud af at gå i skole …

10 kommentarer

Vi hentede Sander i børnehaven i dag og på vejen hjem snakkede vi om løst og fast.

Vi kørte forbi skolen, og jeg sagde til Sander, at både hans far og begge hans farbrødre har gået på den skole. Sander spurgte, hvorfor hans far har gået der. Jeg svarede, at han har gået der for at lære noget og blive dygtig og klog. Hertil svarede den unge mand : “Nej, ikke klog. Det bliver man ikke i skolen. Man bliver bare gammel.”

Hvor kom det nu fra? Det tænker vi lige lidt over – især Farfar, der jo er skolelærer.

Læs videre

Hverdag

Tag forskud på glæderne

8 kommentarer

Der dukker altid så mange tanker op ved nytårstid. Tanker om året der er gået. Og tanker om året der kommer.

Jeg har altid haft en tendens til at blive en lillebitte smule urolig og trist ved nytårstid. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg tror, at det er noget, jeg har overtaget fra min mor. Jeg kan huske, at hun talte om, at man ikke kunne vide, hvad sådan et nyt år ville bringe, og at det var godt det samme.

Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg har taget denne nytårsnedstemthed til mig.

I virkeligheden bør man da nøjes med at se på det nye år som endnu et år spækket med muligheder. Godt nok ved man aldrig, hvad sådan et nyt år vil bringe, men man ved jo i bund og grund aldrig, hvad dagen eller for den sags skyld det næste minut vil bringe. Det kunne jo være noget godt.

Det er dumt at tage sorger og bekymringer på forskud. Det eneste, der er mening i at tage forskud på, er glæderne.

Læs videre

Hverdag

Matematik ved julebordet

6 kommentarer

Juleaften, da vi sad og spiste, sad Sander og kiggede på sin serviet. For hans skyld havde jeg købt papirservietter med julemanden på.

Sander foldede servietten ud, så den bestod af fire kvadrater hver især med en tegning af julemanden på. Han holdt servietten op, kiggede rundt på os fem voksne og sagde: “I må få et billede hver, men der er ikke nok. Der mangler et.”

Det var da fint set af en lille gut på fire og et halvt år.

Læs videre

Blog

Hvordan kunne vi glemme det …

4 kommentarer

Efter at jeg har pakket julepynten væk, slår det mig pludselig, at der er noget, jeg har glemt denne jul.

Det er ellers en meget værdsat del af julen her i huset. Alligevel kunne jeg glemme det fuldstændig.

Det drejer sig om Farmors lille julehus. Det lille, fine porcelænshus, der har en særlig betydning for os. Jeg har glemt det en enkelt gang før, men dengang gjorde en af mine sønner opmærksom på juleaften, at der manglede noget.

Denne gang er der ingen, der har gjort mig opmærksom på forglemmelsen.

Det lille julehus bliver opbevaret et særlig sikkert sted, fordi det er så dyrebart for os. Tidligere har det ikke været et problem at huske det, selv om det ikke ligger sammen med resten af julepynten, men det var det åbenbart i år.

Til gengæld huskede jeg at komme salt ved kartoflerne i år – det glemte jeg sidste år. Det er ved at udvikle sig til en rigtig irriterende juletradition, at jeg glemmer et eller andet.

Læs videre

Hverdag

Æbler skrællet i en håndevending

2 kommentarer

 

aeblerskraelletienhaandevending

For et stykke tid siden købte vi en æbleskrællemaskine i Isabella Smiths butik på Hesede Hovedgård.

Da vi kom hjem, afprøvede vi selvfølgelig maskinen. Madæbler blev hentet ind fra haven, og så blev der skrællet æbler til den store guldmedalje.

Maskinen skræller æblet tyndt, stikker kernehuset ud og skærer æblet op i de fineste skiver. Det går lynhurtigt.

Siden har vi sandt at sige ikke brugt maskinen. Vi skræller ellers æbler temmelig tit, men maskinen er ikke rigtig kommet ud af skabet i den anledning.

Julaftens dag, da familien var ankommet, og Sander utålmodigt ventede på, at det skulle blive juleaften, kom maskinen ud af skabet. Sander fik lov til selv at skrælle sig et stort æble. Det var et hit. Æblet blev spist på rekordtid, og et nyt blev skrællet. Han er ganske vist glad for æbler i forvejen, men jeg er sikker på, at de to æbler, han selv havde skrællet på maskinen, smagte ekstra godt.

Læs videre