Randi Glensbo

Jeg har læst Alle blomsterne i Paris af Sarah Jio.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

I Alle Blomsterne i Paris flettes fortid og nutid sammen gennem to kvinders historie. Den ene var ung mor i Paris under Anden Verdenskrig, den anden kommer til skade i et trafikuheld i byen mere end 65 år senere.

Céline er en ung jødisk kvinde. Hun er enke og mor til en datter. De bor i Paris sammen med Célines far. Faderen driver en blomsterbutik, hvor også Céline arbejder. De har det godt sammen og trives med deres fælles hverdag. Men der er krig, og byen er besat, så der er nok at bekymre sig om.

Caroline vågner op på et hospital i Paris. Hun ved ikke, hvorfor hun er der. Hun ved ikke engang, hvem hun selv er. Hun kan ikke huske noget som helst. Hun får at vide, at hun i nogle år har boet alene i en stor lejlighed i byen. Da hun kommer hjem til lejligheden, kan hun slet ikke huske den. Men efterhånden begynder ganske små erindringsglimt at dukke op.

Som læser følger man skiftevis Céline og Caroline.

Det kan være en svær kunst at få en roman, der foregår i to spor i hver sin tid, til at fungere, men i dette tilfælde er det lykkedes på smukkeste vis. Alle blomsterne i Paris er en virkelig, virkelig rørende fortælling. De to kvindeskæbner er tegnet så fint og troværdigt og flettes så  overbevisende ind i hinanden Jeg har været rigtig, rigtig godt underholdt af bogen.

Somme tider trænger man bare til at læse en smukt fortalt, romantisk og rørende historie om nogle af de største ting i livet – og netop sådan en roman er Alle blomsterne i Paris.

Læs mere om Alle blomsterne i Paris hos Gads Forlag.

Jeg har læst Kunsten at være f*cking ligeglad af Mark Manson.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Forlaget skriver:

Er du også dødtræt af selvhjælpsbøger, der fortæller dig, at bare du er glad og positiv, så skal det nok gå alt sammen. I Kunsten at være fucking ligeglad finder du den stik modsatte tilgang: Livet er fyldt med problemer, og du slipper aldrig for dem. Kunsten er at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Du er nødt til at vælge, hvilke problemer du vil have i dit liv, og hvilke du bare vil springe op og falde ned på.

Det har været en fornøjelse at læse Kunsten at være f*cking ligeglad. Lige i begyndelsen var jeg en lille smule irriteret over, at der stod fucking alt, alt for mange gange. Men det aftog hurtigt – både antallet af gentagelser af ordet og min irritation. Bogen er virkelig underholdende, og så er den sjov og samtidig dybt alvorlig. Den har nogle interessante budskaber, og personligt kan jeg fuldstændig tilslutte mig flere af dem. En forfriskende anderledes bog fuld af anekdoter og med nogle overraskende pointer.

Læs mere om bogen hos Memoris.

Jeg har læst Hun skal leve af Anders Roslund.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog&Idé. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

En flot fødselsdagskage med fem lys. En lille forventningsfuld pige. En fødselsdag der slet ikke blev, som den skulle have været. En dag der ændrede alting for et barn.

En kriminalkommisær, der ser frem mod en snarlig pensionering – med uro. Fordi arbejdet er det eneste, der for alvor giver hans liv indhold og mening.

En undercoveragent, der har levet livet ekstremt farligt, men nu forsøger at leve et roligt familieliv i trygge rammer. Han indhentes af sin fortid.

Jeg nænner ikke at fortælle ret meget om bogens handling. For mange informationer på forhånd kunne let ødelægge læseoplevelsen for kommende læsere. Jeg vil nøjes med at fortælle, at de tre personer krydser hinandens spor, og læseren møder dem i en utroligt spændende, dramatisk og velfortalt historie.

Hun skal leve er en krimi i særklasse. Personskildringerne er stærke og troværdige. Plottet er både indviklet og hjerteskærende ondt. Trådene samles overbevisende og ekvilibristisk til sidst.

Hun skal leve er faktisk fjerde bind i en serie med kriminalkommisæren og undercoveragenten som hovedpersoner. De tre første bøger i serien har Anders Roslund skrevet sammen med Börge Hellstrøm. Jeg har ikke læst de tre første – men denne fjerde bog kan helt uden problemer læses selvstændigt. Alligevel skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg har fået lyst til at læse de tre første bøger med de interessante hovedpersoner.