Inde i husene

indeihusene

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Inde i husene af Grit Niklasson.

Fra bogens bagsidetekst:

Umiddelbart ligner husene på Violvej i Thisted de fleste andre rækkehuse. Men hvad ved vi egentlig om, hvem der bor bag de lukkede døre?

Jamen det er jo ganske almindelige mennesker, tænker du måske. Som dig og mig, i en eller anden fase af vores liv, et eller andet sted i Danmark.

Den nysgerrige forfatter stopper dog ikke her. Hun inviterer os indenfor hos Lotte, Mike, Ivan, Susanne og de andre. I novellens stramme form får hun hver og én af beboerne til at fremstå klart og tydeligt, som det vi alle er – helt almindelige med en facade udadtil og et hjertekammer af hemmeligheder, som vi skærmer mod indsyn.

Jeg læste novellesamlingen i ét stræk. Da først jeg var begyndt at læse, kunne jeg ikke lægge bogen fra mig. Novellerne tegner fine små portrætter af mere eller mindre almindelige mennesker – på godt og ondt. Novellerne fletter sig lidt ind i hinanden, da beboerne i rækkehusene naturligvis interagerer mere eller mindre med hinanden. Det giver en rigtig fin sammenhæng i læsningen. En tankevækkende lille bog, som jeg har hygget mig med at læse.

Jeg har tidligere anmeldt Sjælenat af Grit Niklasson.

Læs mere om Inde i husene hos Amanda Books.

Læs videre

Den forsvundne søster

denforsvundnesoester

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Den forsvundne søster af Lorna Cook. Handlingen foregår i to tidsspor.

Fra bogens bagsidetekst:

Da øen Guernsey i 1940 invaderes af nazisterne, er to søstre fast besluttet på at gøre oprør på enhver tænkelig måde. Men da de bliver tvunget til at tage imod en tysk soldat, er de chokerede over at finde et kendt ansigt på deres dørtrin – en barndomsven, som nu er blevet deres fjende.

To generationer senere i 2016 vender Lucy tilbage til Guernsey efter en fjern kusines død. Mens hun gør det gamle familiehus klar til salg, opdager Lucy en kasse med håndskrevne sedler, hvor ét ord skiller sig ud: modstand.

Lucys søgen efter forfatteren vil afsløre historien om en glemt søster. der forsvandt fra øen en nat for aldrig at blive set igen.

Jeg synes tit rigtig godt om fortællinger i to tidsspor, og i dette tilfælde er fortælleformen lykkedes virkelig godt. Begge spor fangede mig, og undervejs lærte jeg nyt om tiden under anden verdenskrig. Hele historien er gribende og godt fortalt. Jeg vil anbefale romanen til alle, der kan lide en både romantisk og dramatisk fortælling, hvor man mærker historiens vingesus.

Jeg har tidligere anmeldt Den glemte landsby af Lorna Cook.

Læs mere om Den forsvundne søster hos Forlaget Zara.

Læs videre

En rigtig dame

enrigtigdame

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst En rigtig dame af Heidi Kølle Andersen. Novellesamlingen byder på 15 korte fortællinger om kvinder i alle aldre. Læseren møder bl.a. pyntedukken, skrappedullen, havgassen, sludrechatollet og den unge enke. Fortællingerne tager fat på forskellige temaer som fødsler, jalousi, demens, ægteskabsproblemer, sex og mange flere.

Sproget er blomstrende, let og uhøjtideligt. Karaktererne er både troværdige og genkendelige og de korte fortællinger tankevækkende. Novellerne slynger sig elegant ind i hinanden, og der serveres overraskelser undervejs.

Jeg har haft bogen liggende længe, men har bildt mig ind, at jeg ikke er så meget til noveller. Den overbevisning har En rigtig dame gjort til skamme, for jeg har virkelig nydt at læse bogen. En rigtig dame er en fin lille bogperle, som jeg varmt vil anbefale.

Læs mere om En rigtig dame hos Alpha.

Læs videre

Kære Kabul

kaerekabul

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Kære Kabul af Simi Jan.

Fra bogens bagsidetekst:

Da Taliban indtager Kabul i august 2021, og reportere og indbyggere flygter ud af landet, vælger Simi Jan at rejse den modsatte vej.

Hun er drevet af dyb kærlighed til et land og dets folk, hvis historie er vævet sammen med hendes egen.

Simi Jan er øjenvidne til et historisk øjeblik, da de første talibankrigere kører ind i Kabuls gader. Efter tyve års krig har de sejret over Vesten.

De følgende dage bliver Simi Jan udfordret som menneske og reporter. Desperationen, hun er vidne til, sætter dybe og varige spor, længe efter hun er kommet hjem.

Korrespondent Simi Jan skriver sig i bogen helt ind under huden på læseren. Hun rapporterer ikke bare om en verdenshistorisk begivenhed. Hun fortæller med hjertet om et land og et folk, hun personligt er stærkt knyttet til. Hun fortæller om sit eget liv og hvordan, privatlivet påvirkes af hendes arbejde. Læseren får indblik i, hvad det er, der driver hende til gang på gang at forlade sit trygge liv i Danmark, sin mand og sine børn  for at rejse til verdens brændpunkter og fortælle os andre, hvad der virkelig sker. Hun fortæller hudløst om de desperate mennesker, hun møder. Kære Kabul er en stærk læseoplevelse, der har berørt mig meget.

Læs mere om Kære Kabul hos People’s.

Læs videre

Udsigt fra en malkeskammel

 

udsigtfraenmalkeskammel

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Udsigt fra en malkeskammel af Frank Erichsen i samarbejde med Susanne Sayers. Bogen er illustreret af Theresa Maria Jessing, der er gift med Frank Erichsen.

Fra bogens bagsidetekst:

I Udsigt fra en malkeskammel deler Frank Erichsen personligt og usentimentalt sine tanker om, hvordan en radikalt anderledes tilgang til livet ikke bare er nødvendig for planeten, men måske også for os selv. Den grønne omstilling kommer nemlig til at kræve forandringer overalt i samfundet, men det begynder og slutter hos os selv.

Med udgangspunkt i sit eget familieliv og arbejde på Kastaniegaarden har Frank Erichsen i samarbejde med Susanne Sayers skrevet en jordnær appel for genopdagelsen  af håndværket, det langsomme, det genanvendelige og det bæredygtige. Bogen giver samtidig et indblik i Frank Erichsens liv og de oplevelser og erfaringer, der har overbevist ham om, at vi har brug for at forandre måden, vi lever og forbruger på.

Jeg har virkelig nydt at læse Udsigt fra en malkeskammel. Jeg er stor fan af tv-programmerne om Frank og Kastaniegaarden, og bogen falder fint i tråd med programmerne. I bogen uddyber Frank sine holdninger til selvforsyning, forbrug og bæredygtighed. Hans begejstring for de ting, han beskæftiger sig med, skinner som altid klart igennem, og det gør ham til en suveræn formidler. Jeg deler mange af Franks holdninger og værdier og synes, at bogen er både interessant og inspirerende.

Jeg har tidligere anmeldt Det enkle liv – flere skridt på vejen mod selvforsyning af Frank Erichsen.

Læs mere om Udsigt fra en malkeskammel hos Politikens Forlag.

Læs videre