Inspirerende eftermiddag hos Saxo

forfattermoedesaxo

I går var jeg til et inspirerende arrangement i København. Saxo havde inviteret til et møde med forfatteren Leif Davidsen, hvor han fortalte om sin nye roman, Ravnens rede. Han fortalte levende og underholdende, og jeg har fluks skrevet Ravnens rede på listen over bøger, jeg gerne vil læse.

Det er altid spændende at få indblik i andre menneskers arbejde. Jeg synes, det er fascinerende at se en dygtig håndværker udføre sit arbejde, og på samme måde er det interessant at høre, hvordan en forfatter griber sit arbejde an.

Leif Davidsen fortalte, at når han skriver på en bog, så afslutter han aldrig dagens arbejde ved slutningen af et kapitel eller et afsnit. Faktisk så stopper han altid midt i en sætning. På den måde er der altid en vej ind i skriveprocessen igen næste dag. Der er i hvert fald en sætning, der skal skrives færdig – og så er man jo i gang. Det vil jeg huske på – gode forfattertips kan garanteret også bruges af bloggere, hvis det kniber med inspirationen.

Alt i alt et interessant og inspirerende møde – og så fik vi gæster endda hver  en goodiebag med lidt læsestof og andet godt.

Læs videre

Hjem

hjem

Jeg har læst Hjem af Harlan Coben.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

Ti år er gået, siden to seksårige drenge blev kidnappet i USA. Efter alle de år uden spor af hverken børnene eller kidnapperne, menes den ene af drengene pludselig at være set i London.

De to venner Myron og Win kaster sig ud i en hæsblæsende jagt på sandheden om de to smådrenges skæbne.

Handlingen i Hjem foregår i vanlig Coben-stil i et højt tempo. Sproget flyder let, og historien er krydret med afvæbnende humor. Handlingen tager på et tidspunkt en helt uventet drejning – spændingen holder hele vejen.

Jeg har tidligere omtalt Savner dig, Seks år, Den fremmede, Bliv hos mig og Holdt for nar af samme forfatter.

Læs mere om Hjem på Gads Forlags hjemmeside.

Læs videre

De voksnes rækker

devoksnesraekker

Jeg har læst De voksnes rækker af Anna Grue.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

De voksnes rækker er en selvstændig fortsættelse af Italiensvej, hvor handlingen foregik i 1958. Den nye roman foregår i 1964, og de to veninder, italienske Vittoria og danske Conny er stadig tæt knyttede til hinanden, selv om de lever meget forskelligt. Conny lever et luksuspræget liv med sin mand i Hellerup, mens hendes veninde har en travl hverdag med husholdning og en sammenbragt børneflok i huset på Italiensvej. Vittoria drømmer om en baby, men må se i øjnene, at hun ikke kan blive gravid, mens Conny venter et barn, hun egentlig slet ikke har ønsket sig.

De voksnes rækker bringer læseren tilbage til tresserne med alt, hvad dertil hører. Der er både Beatles-hysteri, chartertur og konfirmationsfest, præcis som man husker det fra den tid.

Jeg har været noget så godt underholdt af De voksnes rækker og har haft meget svært ved at lægge bogen fra mig. Forfatteren tegner et fint og meget realistisk billede af, hvordan livet formede sig for helt almindelige danskere i en del af den periode, som vi senere kom til at kalde “de glade tressere”.

Læs mere om De voksnes rækker på Politikens Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Ventetid

ventetid

Jeg har læst Ventetid af Elizabeth Jane Howard.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

Ventetid er andet bind i Cazalet-krøniken.

Anden Verdenskrig er en realitet. Cazalet-familiens kvinder og børn bor på Home Place, familiens sommerbolig på landet, hvor der er mere trygt at opholde sig end i London. Som månederne går, forandres livet for alle i familien. Både store og små må hjælpe til for at få hverdagen til at fungere. Enhver må yde sit bidrag og bringe sine ofre.

Som i De gode år følger man hvert enkelt medlem af Cazalet-familien tæt, og nye sider og karaktertræk ved hver enkelt afsløres. Når man har læst Ventetid, kender man den store familie endnu bedre end før – og kan næsten ikke vente på næste bind i serien for at finde ud af, hvordan det går dem hver især.

Læs mere om Ventetid på Gads Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Oktober er tæt på at være bag os

aeblehoestioktober

Endnu en måned er ved at være gået – jeg synes simpelt hen, at efterårsmånederne  flyver afsted i susende fart i år.

Vi har ikke haft gang i de helt store projekter men i en masse små i månedens løb. Blandt andet har vi gået og hygget os med at forny vores hjem med lidt nyt på væggene. Det blev bl.a. til en ny plakat i en gammel ramme og nye rammer til et par gamle billeder. Vi fik også været en tur i Ikea efter en billedhylde, som nogle af de små billeder nu er blevet anbragt på.

Vi fik også årets æblehøst i hus. Pærer har vi ikke haft så mange af i år. En god del af dem blev nemlig flået af grenene under et gevaldigt blæsevejr, længe før de var modne.

Vi har plantet et par nye roser her i oktober. Begge to Eden Rose, som man efter min mening ikke kan få for mange af.

Bloggen fik et nyt udseende i oktober.

I månedens løb fik jeg også læst nogle virkelig gode bøger bl.a. Der vokser et træ i Brooklyn og Hva’ så nu?

Gem

Gem

Gem

Læs videre